Skip to main content
Hjælp og vejledning

Undgå eksamensuregelmæssigheder

Hvordan undgår du eksamensuregelmæssigheder?

SDU's forventninger til dig som studerende

Universitetet antager, at du som studerende har selvstændighed i dit arbejde, og at du har gjort dig bekendt med reglerne for god akademisk skik og praksis. Du skal derfor orientere dig om eksamensafholdelsen og de tilknyttede regler i de enkelte fag.

Du skal overordnet holde dig orienteret om dit fagområdes traditioner og videnskabsetiske regler, da disse kan variere fra fagområde til fagområde – dette gælder også, hvis uddannelsen består af en kombination af flere forskellige fagområder.

Hvis du af personlige årsager, studiejob eller studiebelastning mm. bliver presset, er det aldrig en løsning at snyde til eksamen. Personlige forhold vil som udgangspunkt ikke blive betragtet som en formildende omstændighed ved en eksamensuregelmæssighedssag.

Brug for hjælp - hvor henvender jeg mig?

Hvis du er presset op til en eksamen grundet særlige omstændigheder eller usædvanlige forhold, kan du ansøge dit studienævn om en dispensation til enten udsættelse eller afmelding af eksamen. Du kan også blive sygemeldt til eksamen. Læs mere her.

Hvis du har brug for at snakke med en vejleder, kan du kontakte en af følgende:

Studie- og trivselsvejledningen: Ved henvendelser vedr. din trivsel på studiet mv. - se mere

En faglig vejleder eller tilsvarende: For henvendelser vedr. uddannelsens faglige indhold og opbygning

SPS (Specialpædagogisk støtte): For støtte til studerende med ordblindhed, talblindhed, samt studerende med psykiske, fysiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser.

Din underviser: Ved spørgsmål og tvivl om det faglige ift. den aktuelle eksamen

Hvis du har spørgsmål til, hvordan man laver en akademisk korrekt opgave, kan du kontakte biblioteket på SDU, som kan hjælpe dig. Biblioteket på SDU afholder også kurser om bl.a. akademisk skrivning. Læs mere her

Du kan også læse mere om akademisk skrivning på stopplagiat.nu, hvor du finder gode indføringer i, hvordan du undgår f.eks. plagiat. Biblioteket har også god information om emnet.

 

Sidst opdateret: 05.11.2023