Skip to main content

Studiestartsprogram

Når du læser dette, er du godt på vej til at studere en ingeniøruddannelse, som giver dig gode kort på hånden. Med en diplomingeniør i Produktion kan du vælge mellem mange forskellige jobs og funktioner i erhvervslivet. 

Introdagene d. 28. og 29. august

Fra d. 28. august byder vi, dine mentorer, dig velkommen til introdagene.

Vi mødes mandag d. 28. august 2023 kl. 10 foran TEK-bygningen. Introdagene giver dig muligheden for at møde dine medstuderende og undervisere. Introdagene vil foregå både inde og ude, så tjek lige DMI/YR og tag passende tøj med og/eller på. Det planlagte program varer frem til kl. 16, så vi foreslår enten at medbringe mad eller købe det i kantinen.

Vi ser frem til introdagene, og håber, at du gør det samme. Her vil du både blive introduceret til det sociale liv samt hverdagen på SDU. På Produktion vægtes det sociale højt, både på holdet, men også på tværs af semestrene, derfor håber vi at se jer alle sammen!

Andre vigtige krydser i kalenderen

Onsdag d. 30. august afholdes der IDA/SIF Games kl. 13-17. Her har IDA og SIF planlagt en masse aktiviteter, hvor der er god mulighed for at møde de mange studenterforeninger samt studerende på tværs af TEK.

Lørdag d. 9. september afholder SIF TEK-dysten

Der afholdes rustur 15. - 17. september.

Læs mere om arrangementerne og SIF på deres hjemme side: https://sif.sdu.dk/

Holdets Time

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at din opstart på drømmestudiet bliver den bedst mulige, både fagligt og socialt, og I kan altid komme til os med spørgsmål. 

I løbet af første semester afholder vi 3 “Holdets timer”, hvor vi vil give jer et indblik i alle de muligheder man har som produktionsingeniør, både under og efter uddannelsen.

Det er også en mulighed for at mødes i et uformelt forum, hvor vi kan snakke om, hvordan I er faldet til på uddannelsen.  

Studiestartsprøve: How to Uni

Du skal senest d. 6. september have bestået “Studiestartsprøven: How to Uni”, så det er en god ide at have kigget på den inden du møder op d. 28. august.

I “Studiestartsprøven: How to Uni" får du introduktion til det at være studerende på SDU, studieregler, gode tips til studiet, studieteknikker, svar på hvor du har mulighed for at få indflydelse på SDU og intro til it-systemer, bl.a. SDU’s undervisningsportal itslearning. 

Andet praktisk information

Der er ikke behov for at have bøger med i introdagene. Pensumlister til første semester kan findes på https://www.academicbooks.dk/ under pensumlister og læseplanerne kan findes på itslearning kort før studiestart. Bøgerne kan både købes på ovenstående link og i Academic Books på SDU. 

Facebookgruppen

Det vil være en god idé at melde sig ind Facebook-gruppen for P-ingeniører 2023, så I både kan se jeres medstuderende og følge med i løbende opdateringer og information, også omhandlende studiestarten.

Vi glæder os til at møde jer, hilsen dine mentorer:

Safira og Frederik (sasav20@student.sdu.dk og frstr22@student.sdu.dk)

Og dine tutorer:

Stephanie og Julia

Program

Det detaljerede program kommer her på siden i august.

Efter studiestartsdagene har du flere muligheder for at lære dine medstuderende endnu bedre at kende. Reserver nedenstående datoer allerede nu.

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Studiestartsprogram

Vi har planlagt et spændende program, der vil introducere dig til studiet, dine medstuderende og undervisere.

Se studiestartsprogram

Find vej til studiestarten i Odense

SDU Maps

Brug for hjælp?

Her finder du din uddannelseskoordinator og uddannelsessekretær.

Læs mere her

Kom-godt-i-gang-kursus-i-matematik

Som ingeniørstuderende i Odense får du tilbudt et Kom-godt-i-gang-kursus i matematik. Kurset er placeret før den egentlige studiestart.

Læs mere og tilmeld dig her

Sidst opdateret: 29.08.2023