Skip to main content
DA / EN

Eksamensangst

Det er naturligt at blive nervøs op til eksamen, men det skal helst ikke påvirke dig i en sådan grad, at du er ude af stand til at forberede dig ordentligt eller deltage i din eksamen.  

Eksamensangst kan være mange ting, for eksempel:  

  • At ”klappen går ned” 
  • Koncentrationsbesvær  
  • Frustration, tristhed og selvbebrejdelse  
  • Søvnbesvær  
  • Kvalme, hjertebanken og hurtig vejrtrækning  

Studie- og trivselsvejledningen på SDU har flere tilbud til dig. Du kan fx få en individuel snak om dine eksamensoplevelser eller være med i et gruppeforløb for studerende med eksamensangst. Eksamensangst er individuel og kan se ud på mange måder. Selv hvis du ikke kan se dig selv i ovenstående eksempler, kan du stadig godt have eksamensangst.   


Kontakt Studie- og Trivselsvejledningen

Skriv en mail til vejledning@sdu.dk.

Ring på 6550 1801 mandag og onsdag kl. 10-12.

Sidst opdateret: 09.09.2024