Klog på trivsel
Klog på trivsel 2026 – Studieliv i (u)balance
Kom til oplæg med blandt andre Cykeldrengene og Anders Raastrup Kristensen – og få inspiration til trivsel i din studenterhverdag.
Hvordan skaber du plads til både studie, fritid og dig selv?
Hvordan kan fællesskab og mindset være med til at styrke din trivsel?
Og hvilken rolle kan du som studerende spille i at skabe et inkluderende studiemiljø?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi tager fat på i årets Klog på trivsel arrangement, som finder sted den 10. marts kl. 10.00–14.15 i DIAS Auditoriet.
Klog på trivsel er SDU’s årlige trivselsdag, hvor du som studerende får inspiration, konkrete værktøjer og nye perspektiver på, hvordan du kan skabe et godt og bæredygtigt studieliv.
Programmet*
10.00 – 10.05
Velkomst v. Liora
Studerende og dagens vært.
10.05 – 11.05

Anders Raastrup Kristensen, Lektor på KU.
Anders Raastup Kristensen deler ud af sin forskning og giver perspektiver på, hvordan du som studerende kan balancere din hverdag.
11.05 – 12.30

Cykeldrengene
Kendt fra Alene i Vildmarken, På cykel over Indlandsisen og Bachelor.
De deler historier om mod, fællesskab og mindset – tilgange, du kan bruge i din egen studietid.
12.30 – 12.45
SDU’s Gender Equality Team (GET)
GET giver et indblik i, hvordan du som studerende kan bidrage til et inkluderende og trygt studiemiljø.
12.45 – 13.45
Frokost + pop-up stande
Mød:
- Studie- og trivselsvejledningen
- Team Studieliv
- Studiejob & karriere
- SDU Bibliotek
- Studenterhus Odense
Vi giver en sandwich, mens du går rundt og kan stille de spørgsmål, du brænder inde med.
13.45–14.15
SDU Biblioteket + musik fra Resonance
Hør om SDU’s AI guide til studerende – og afslut dagen med musik fra studenterforeningen Resonance.
* Der tages forbehold for ændringer.
Tilmelding
Meld dig til her, så du er sikret en plads samt forplejning.
Vil du vide mere, så besøg vores Klog på trivsel side.
Vi glæder os til at se dig til et inspirerende arrangement!