Trin 3. Det du kan

Midt i studieforberedelser, eksamensopgaver og andre studieaktiviteter kan det være svært at få øje på, hvad alt dit arbejde med studiet i virkeligheden giver dig af kompetencer.

En uddannelse i Medievidenskab er en lang læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

• anvende centrale audiovisuelle medier, herunder video- og webdesign
• kritisk reflektere over kulturelle, historiske og analytiske dimensioner i forhold til konvergerende medier
• redegøre for og diskutere sammenhænge mellem de metodologiske dimensioner af produktion og de analytiske dimensioner 
• forholde dig til forholdet mellem analoge og digitale medier, reflekteret i et humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv
• tilrettelægge audiovisuel og webbaseret kommunikation, herunder viden om tilrettelæggelse af auditive og visuelle virkemidler og fortælleprincipper
• identificere og vurdere medieretslige og medieetiske problemstillinger i forhold til brugere, organisationer og medievirksomheders juridiske og retslige forhold

Måske du nu sidder og tænker, at du arbejder med meget mere og andre spændende kompetencer på dit studie, og det er rigtig godt, for du er eksperten, der kan fortsætte ”listen” i løbet af dine studier.

Hvad bliver du, når du er færdig med din uddannelse? Det spørgsmål har du sikkert tit fået til familiefesterne uden du helt ved, hvad du skal svare. Det kan også være, at det er et spørgsmål, du stiller dig selv. Hvis du godt kunne tænke dig noget inspiration til et svar, er det godt, du læser med her. Du har nemlig mange muligheder med dine kompetencer.

Kort fortalt er Medievidenskab en uddannelse, der giver dig solide teoretiske, metodiske og praktiske kvalifikationer, der gør dig i stand til at navigere i den stadig mere komplekse og konvergerende mediekultur. Med den viden i rygsækken kan du forstå, analysere og selv skabe medieudtryk i fremtidens dynamiske medie- og kommunikationsmiljøer.

Helt konkret vil du kunne have et job, hvor du skal:

• udarbejde og udføre research i forskellige organisationer, eksempelvis på kultur-, kommunikations- eller uddannelsesområdet
• medieplanlægge hos reklame- eller analysebureauer
• indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for multimedier og tv
• undervise på gymnasiet og mellemlange voksenuddannelser i f.eks. film, medier og webdesign (kræver en kandidatuddannelse i Medievidenskab)
• arbejde med intern og ekstern kommunikation i offentlige og private organisationer
• mediekonsulent
• agere som rådgiver eller konsulent i forskellige organisationer, eksempelvis på kultur-, kommunikations- eller uddannelsesområdet
• producere computerspil og interaktive fortællinger
• skal bruge din viden om tilrettelæggelse og brugerinddragelse i digital produktion

Med en kandidatgrad har du også mulighed for at søge ind på en ph.d.-uddannelse og dermed forfølge en videnskabelig karriere på universitetet.

Hvis du ønsker at blive gymnasieunderviser, skal du fortsætte på kandidatuddannelsen i Medievidenskab.

Med en kandidat i Medievidenskab opnår du faglig kompetence til at undervise i dette fag i det almene gymnasium. De fleste som opnår fastansættelse som gymnasielærer har undervisningskompetence i to fag. Du opnår den faglige kompetence ved at have taget et fuldt sidefag i et andet fag fra gymnasiets fagpakke som en del af din bachelor- og kandidatuddannelse.

Gymnasielærervejen er den måske mest kendte og iøjnefaldende karrierevej. Men det er ikke nødvendigvis lettere at få job i gymnasiesektoren end i andre brancher. Også i dette felt skal du besidde den rette profil, fagligt og personligt, for at være en attraktiv kandidat.

Du bør altså arbejde målrettet med din profil, hvis du drømmer om et job i gymnasiet.

Læs mere om hvad der skal til for at blive gymnasielærer. 

Du kan også undervise andre steder end det almene gymnasium
Det almene gymnasium kan ses som en naturlig undervisningsvej at gå efter en kandidat i Medievidenskab, men drømmer du om at undervise, skal du ikke lukke øjnene for det endnu større arbejdsmarked, som udgøres af alle de øvrige uddannelsesinstitutioner.

Med en kandidatgrad fra universitetet kan du også undervise på:

• University Colleges
• CVU’er
• højskoler
• erhvervsakademier
• tekniske skoler
• og i private virksomheder, eksempelvis sprogskoler, kursusvirksomheder, konsulentfirmaer og lignende

Her er det op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre, om du er fagligt kompetent til at undervise det pågældende sted.

Flere gange i løbet af dine studier, kan du blive i tvivl om, hvad du skal bruge det til – og om du har valgt rigtigt. Selvom tvivl kan være ubehageligt, giver tvivl også anledning til at tænke over, hvilke valgmuligheder, du har i løbet af dine studier. Valgmulighederne kan være med til at tone din profil i den retning, du synes er spændende og giver mening for dine karriereplaner.

Måske tænker du, at det vil være spændende at arbejde på et reklame- eller analysebureau, med webdesign, undervisning eller noget helt syttende, men du ved ikke om du har det, der skal til. Det har du heldigvis masser af muligheder for at finde ud af i løbet af din studietid.

Det kan være, at du synes, at det kan være spændende at komme i praktik (projektorienteret forløb) og/eller tage på et udlandsophold et semester i løbet af dine studier for at prøve kræfter med en anden kultur, afprøve dine kompetencer og opdage nye spændende muligheder.

Eller måske du overvejer at prøve kræfter med et studiejob, hvor du kan få mulighed for at løse opgaver, hvor du skal anvende nogle af dine kompetencer fra studiet og opdage nye karrieremuligheder, du ikke vidste ville være en mulighed for én med dine kompetencer.

Det er blandt mange andre ting den slags muligheder, der kan være med til at tone din profil og kaste et nyt lys på dine karrieremuligheder.

Hvis du har brug for et overblik over dine karrieremuligheder eller få sparring på, hvordan du når dertil, så kan du kontakte karrierevejledningen.