Struktur på kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed er baseret på vores stærke forskningsmiljøer. På uddannelsen får du en bred indsigt i idræt og sundhed samt stærke metodiske kompetencer. Men samtidig har du mulighed for at præge uddannelsen i netop den retning, du ønsker, da der er en bred pallette af valgfag at vælge imellem.
Vi tilbyder for eksempel valgfag som:
- Exercise as prevention and treatment for chronic disease
- Bevægelsesfremmende miljøer
- Anvendt sportspsykologi
- Neurale og muskulære adaptationer til styrketræning i sport, genoptræning og sundhed
- Psykologi, fysisk aktivitet og sundhed
- Ilttransport, energiomsætning og muskelfunktion
Der er stadig mulighed for at følge linjen Konkurrence- og Eliteidræt. Studerende der ønsker dette, skal sende en motiveret ansøgning en uge før den endelige tilmelding. Læs mere her.
Der undervises desuden i ”Career Management Skills” (undervisning som sætter fokus på koblingen mellem uddannelsens elementer og mulige karriereveje).
- Anvendt Videnskabelig Metode. Her vælges et ud af to spor: 15 ECTS
- Valgfrit modul: Valgfag (der udbydes fra enten SDU eller andre universiteter) eller projektorienteret forløb: 15 ECTS
- Speciale: 30 ECTS. Specialet kan i særlige tilfælde udvides op til 45 ECTS, hvor de yderligere 15 ECTS erstatter det valgfrie modul. Dette kræver dog dispensation fra studienævnet med særlig argumentation for, hvad de yderligere 15 ECTS skal anvendes til.
Planlægning af 2. studieår påbegyndes allerede på første semester. De studerende har hen over første studieår mulighed for at deltage i:
- CMS-forløb
- Specialeworkshop
- Introduktioner til projektorienteret forløb og valgfag på Q6.
Der vil være mulighed for vejledning hos de faglige vejledere. De studerende udarbejder ifb. med undervisningen i CMS en studieplan for 2. studieår. Her angives bl.a. ønske om vejleder på specialet.
Selvvalgt emne:
Formålet er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i en afgrænset problemstilling. Selvvalgt emne kræver godkendelse af studienævnet. Der ansøges ved at udfylde skema på studienævnets hjemmeside. Se mere her.
Valgfag udbudt ved Idræt og sundhed:
Idræt og sundhed udbyder to internationale ’intensive courses’: Ageing, physical activity and health og Best practice in childhood. Modulerne er en del af den Europæiske Master i Physical Activity and Health. Læs mere her. De to moduler afvikles på campus i Odense. På modulerne deltager en større gruppe studerende fra andre europæiske universiteter. Desuden forventer vi at kunne udbyde 1-2 yderligere valgmoduler indenfor instituttets forskningsområder.
Valgfag fra andet universitet i Danmark eller udlandet:
Den studerende kan tage op til 15 ECTS fagligt relevante valgfag fra andre universiteter. Dette kræver dog godkendelse af studienævnet. Den studerende skaffer alle nødvendige oplysninger om de enkelte moduler og ansøger studienævnet herom via studienævnets hjemmeside, her.
Projektorienteret forløb:
Specialekontrakt:
Primo marts på første studieår afholdes et fælles informationsmøde om specialet. Hold øje med datoen på itslearning. Processen med at finde en specialevejleder er forskellig på de forskellige specialiseringer. Der informeres om dette på specialiseringen.
Specialekontrakten indsendes d. 1. september (for 45 ECTS-specialer) eller 1. december (for 30 ECTS-specialer) via SPOC. Skriver man i efteråret, indsendes kontrakten via SPOC senest d. 1. juli.
Kontrakten skal være underskrevet af vejleder og studerende. Kontrakten indeholder indskrivningsblanketten samt én side med en kort redegørelse for specialets formål, problemformulering og metode samt en foreløbig litteraturliste. Dette godkendes af vejleder, og den studerende kan herefter påbegynde specialet. Informationer gives på itslearning.
Speciale - 30 ECTS:
Kandidatspecialet er på 30 ECTS og afslutter uddannelsen. Det er en forudsætning for at blive indskrevet som specialestuderende, at man er indskrevet på Kandidatuddannelsen i Idræt og sundhed ved SDU, og at alle andre fag er bestået. Den studerende skal sammen med hovedvejleder (SDU-vejleder) udarbejde og aflevere en projektbeskrivelse via specialekontrakt/SPOC. Denne godkendes af vejleder og specialet kan påbegyndes. Formelt set starter specialeperioden enten 1. februar (for studerende der skriver speciale i foråret) eller 1. september (for studerende der skriver speciale i efteråret). Læs mere om specialet her
Speciale - 45 ECTS:
Den studerende kan vælge at udvide sit speciale med 15 ECTS. Skal specialet udvides til 45 ECTS kræves, at kandidatspecialet er af eksperimentel karakter (Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §21 stk. 3). Den primære forskel på et 30 ECTS i forhold til et 45 ECTS-speciale er omfanget af projektets empiriske undersøgelse, dvs. typisk den tid der er brugt til at forberede, indsamle og behandle data. Det kan f.eks. være laboratorieundersøgelser eller tilsvarende studier, hvor der foreligger en omfattende egenproduktion af originale data.
En udvidelse af specialet til 45 ECTS skal godkendes af studienævnet. Læs mere på hjemmesiden for specialer.
Faglige vejledere: Fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk
Studiekoordinator Kirstine Munk: sn-idraet@health.sdu.dk
Studiesekretær Ulla Rytter (alle fag på kandidaten) : urytter@health.sdu.dk
Studiesekretær Karina Lindhus-Larsen (specialer) : klindhus@health.sdu.dk
Specialekoordinator Lars Breum: lbchristiansen@health.sdu.dk
Studieleder og studienævnsformand Annemari Svendsen: amsvendsen@health.sdu.dk