Skip to main content
DA / EN

Kom godt fra start

Studerende der smiler

Det bliver tit taget for givet, at alle bare kan arbejde i grupper. Det har vi prøvet så mange gange – det er da ikke noget særligt.
Men faktisk kræver det at samarbejde på en god måde nogle forskellige kompetencer – især sociale kompetencer. Kompetencer, som også er vigtige i ens arbejdsliv. Og af den grund giver det faktisk rigtig god mening at bruge lidt krudt på studiegrupperne. Også fordi studiegruppen kan være med til at øge din motivation og din følelse af at høre til på studiet. Og sammen kan I skabe endnu bedre resultater, end I kunne have gjort på egen hånd.

De første skridt i jeres gruppesamarbejde

Nu skal I begynde at sætte rammerne for jeres samarbejde, afstemme jeres forventninger og begynde at lære hinanden at kende.

Brug tid på at forventningsafstemme

Det kan være fristende bare at kaste sig over opgaverne, men det kan give problemer senere hen, hvis I ikke får forventningsafstemt fra start.

Brug tid på at forventningsafstemme, på at skabe struktur og arbejde med roller. Selvom det kan virke tidskrævende, så er det det hele værd at skabe et godt fundament for jeres nye samarbejde.
I sidste ende vil det hjælpe jer til at skabe bedre læring og være med til at udvikle jer gennem jeres studieforløb.

Kommer der nye medlemmer til gruppen, så er det en god idé at gentage øvelserne igen. På den måde sørger I for at få de nye medlemmer godt med i gruppen og minimerer risikoen for konflikter senere hen, hvis de nye medlemmer ikke helt kan fungere med ’sådan plejer vi at gøre her’.

Øvelse

Hvilken arbejdsform foretrækker du?

Gå til øvelsen her

Øvelse

Mine personlige styrker

Gå til øvelsen her

Øvelse

Vores studiegruppes hensigtserklæring

Gå til øvelsen her