Sofie og Marias kom ind på studiet Idræt og sundhed fra en professions bachelor. Her er deres specialehistorie
Vi har skrevet en afhandling, omhandlende, hvilke faktorer der er associeret til motorik hos børn i alderen 4 til 7 år. Specialeprocessen gik i gang i oktober sideløbende med faget anvendt videnskabelig metode. Den egentlige proces gik i gang i februar 2017.
Stol på at deadlines bliver overholdt og aflever uanset hvad
Grundet problemer i forhold til det oprindelige speciale (test af børn), kom vi først rigtig i gang med specialet (en litteraturgennemgang) i midten af marts måned. Hele processen har været hård, og der kan ikke springes over, hvor gærdet er lavest. Det har været vigtigt i vores proces, at der har været plads til fritidsaktiviteter og familieliv samt arbejde. Vi har også været gode til at give hinanden plads og stolet på, at deadlines er blevet overholdt. Det har betydet alt for vores speciale, at vi har haft hinanden.
Undervejs i processen blev vi enige om, at vi afleverer, uanset hvad vi har, da det jo tæller som et forsøg. Det råd vil vi gerne give videre. For selvom man 14 dage før aflevering tænker, at der ikke er nok sider, og at det aldrig bliver færdigt, har der fra start været enighed om, at aflevere det der var den 1. juni 2017. Specialet blev for vores vedkommende afleveret to dage før tid - 10 sider under maks kravet.
Frustrerende at skulle skifte specialeemne midt i det hele
Da vi stod overfor at skulle vælge specialeemne, var vi endnu ikke fast besluttet på, at skulle skrive sammen. Vi kiggede speciale katalogerne igennem, og tog til informationsmøde om de forskellige oplæg for at blive inspireret. Vi fandt samme emne interessant, og besluttede os for at skrive sammen og koble os på et projekt, der skulle i gang i vores specialeperiode. Vi synes, vi var godt forberedte, og havde lavet et godt forarbejde inden processen for alvor skulle i gang. Det ville desværre vise sig, at denne indledende proces med udarbejdelse af specialeprotokol og projektbeskrivelse ikke kunne bruges alligevel, da projektet blev udsat, og vi dermed ikke kunne lave det, der var oprindeligt planlagt. Det var en meget frustrerende proces, at skulle skifte spor og metode i februar, hvor vi troede, vi rigtig skulle i gang. Af denne grund var det svært at genfinde motivationen i starten, og vi følte os lidt ladt i stikken.
Det at opgaven fik et andet fokus, og vi alligevel ikke skulle ud i “marken” og samle data, var på mange måder en skuffelse, men set i bakspejlet, måske alligevel ikke det værste der kunne ske. At vi nu skulle i gang med et litteraturstudie, som ikke var den oprindelige plan virkede først som en uoverskuelig og lidt kedelig opgave.
At lave en god forventningsafstemning var nøglen til den gode fælles skriveproces
Vi var dog meget glade for ikke at stå helt alene i denne situation og blev sammen enige om at få det bedste ud af situationen.
Vi var ret hurtige enige om ambitionsniveauet for specialet. Vi ville stadig kunne trække vejret og leve livet med familie og fritidsaktiviteter ved siden af specialet. Vi fandt det vigtigt at lave forventningsafstemning med hinanden og lave en form for kontrakt, både med fagligt og personligt indhold og mål. Dette kan klart anbefales at gøre, når man skriver i en gruppe. Ligeledes fik vi undervejs mange snakke med hinanden om succeser og nederlag. Der var både plads til grin og til at få luft for brok og modløshed. Det har uden tvivl været en hård og krævende proces, men det har været udholdeligt, fordi vi har kunnet tale frit om vores tanker i løbet af specialeperioden.