Skip to main content

Velkommen til MitSDU

Vi har lanceret en indgang til dig som studerende. Vores mål er at gøre det nemmere for dig at finde den information, der er relevant for netop dig.

Det betyder, at al den information, du tidligere fandt på sdu.dk under ”Information til studerende”, nu ligger her på MitSDU.dk. Find din studieside under menupunktet ”Mit studie”, få et indblik i din campusby under ”Studieliv” og få hjælp og vejledning til dine generelle spørgsmål via de øvrige menupunkter.

MitSDU – din (forhåbentlig) nye ven

Som med alle venskaber så kan det tage lidt tid at lære hinanden at kende. Derfor skal du regne med, at der godt kan gå lidt tid, før du føler dig hjemmevant her på siden. Men vi håber, at det i sidste ende bliver nemmere for dig at finde hen til de rigtige informationer, og at du bliver glad for at bruge MitSDU. Vi er dog godt klar over, at siden ikke vil være perfekt fra starten. Der vil være ting, der ikke virker optimalt. Men som med gode venskaber, hvor man vokser med hinanden, så vil MitSDU også løbende udvikle sig og vokse med opgaven, så vi kan sikre, at du nemt kan finde de informationer, du har brug for.

Fortæl os hvor MitSDU kunne blive bedre

Hvis du støder på udfordringer med at finde frem til det indhold, du søger, eller oplever at en side fejler eller et link ikke længere virker, så hører vi gerne fra dig. Vi vil også rigtig gerne høre fra dig, hvis du har gode ideer til, hvordan vi sammen kan gøre MitSDU endnu bedre.

Send os din feedback

Vi glæder os til at se dig igen. Brug og husk adressen www.mitsdu.dk; den er åben for alle og kræver ikke login, og du lander lige her på forsiden. Vi anbefaler, at du allerede nu vænner dig til at bruge søgefunktionen på MitSDU – ligeså langsomt, vil muligheden for at søge via Google forsvinde, men via den lokale søgning på MitSDU bliver du guidet på vej.

Editing was completed: 13.10.2017