Skip to main content

Studiestartsprogram

Hjerteligt velkommen på Global Ledelse og Design af Produktionsnetværk!

Hej allesammen! Velkommen og tillykke med optagelsen på diplomingeniøruddannelsen i Global Ledelse og Design af Produktionsnetværk (Også kaldet GMM ).

Vi ønsker, at I alle får en god studiestart, og I inviteres derfor til introduktion til uddannelsen den 28. og 29. august 2023. Vi mødes kl. 10.00 mandag den 28. august foran Det Tekniske Fakultets hovedbygning (Campusvej 55, 5230 Odense M). Vi anbefaler stærkt at I holder eftermiddagene fri til sociale aktiviteter med jeres nye med studerende.

I løbet af introdagene vil I blive introduceret til studielivet på SDU. Vi sørger for, at I får nogle superhyggelige  dage med jeres nye med studerende, hvor I lærer hinanden bedre at kende, samt hvad det vil sige at være en GMM-studerende.

Planen for de to dage vil blive uploadet her, og vi opfordrer jer til at kigge det igennem.

En del aktiviteter vil være udenfor, så hold jer opdateret på vejrudsigten. Husk; der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Men, hvis vi får udfordringer med vejret, har vi også mulighed for at være indenfor.

I forhold til bøger, så anbefaler vi, at I venter med at købe nogle, før I har fået instruktioner fra underviserne i starten af semesteret. Dette anbefales, så ingen ender med at have købt bøger, de ikke får brug for. Det er ikke nødvendigt at medbringe computer den første dag.

Introduktionsdagene vil blive afholdt af jeres mentorer: Klaus Zachariasen og Jonathan Ellerkamp, samt tutorerne Mikkel og Lia. Klaus og Lia starter på 7. semester, Jonathan og Mikkel starter på 3. semester. Vi har derfor en bred forståelse for, hvordan det er at være GMM-studerende, som vi gerne vil videregive. Desuden kommer vi alle fra forskellige dele af Danmark, men kender Odense rigtigt godt, så sig endelig til hvis I har spørgsmål.

Vi håber, at I får en god oplevelse i introduktionsdagene, og at I får et godt indtryk af at studere på SDU, og specielt af at være en GMM’er.

Facebook

Vi har lavet en Facebook gruppe, som hedder ‘GMM – 2023’ (https://www.facebook.com/groups/559924659686571), hvor I kan gå ind og tilføje jer. Hvis I har spørgsmål angående introduktionsdagene, er I meget velkomne til at kontakte os enten i Facebook gruppen eller på vores e-mail. Det skal dog pointeres, at al vigtig information vil være givet på studiestartshjemmesiden.

Vi vil også kraftigt anbefale, at I alle gennemfører “Studiestartsprøven: How to Uni” inden studiestartsdagene, da det indeholder masser af relevant information i forhold til studiestart.

Vi glæder os rigtig meget til at møde jer alle. Alt det bedste fra jeres mentorer.

Klaus Zachariasen - klzac19@student.sdu.dk

Jonathan Ellerkamp – joell22@student.sdu.dk

Lia Touborg Lassen

Mikkel Muhlig Mortensen



Program

Det detaljerede program kommer her på siden i august.

Efter studiestartsdagene har du flere muligheder for at lære dine medstuderende endnu bedre at kende. Reserver nedenstående datoer allerede nu.

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Stemingsbilleder fra studiestart 2022

Studiestartsprogram

Vi har planlagt et spændende program, der vil introducere dig til studiet, dine medstuderende og undervisere.

Se studiestartsprogram

Find vej til studiestarten i Odense

SDU Maps

Brug for hjælp?

Her finder du din uddannelseskoordinator og uddannelsessekretær.

Læs mere her

Kom-godt-i-gang-kursus-i-matematik

Som ingeniørstuderende i Odense får du tilbudt et Kom-godt-i-gang-kursus i matematik. Kurset er placeret før den egentlige studiestart.

Læs mere og tilmeld dig her

Sidst opdateret: 22.08.2023