Studiestruktur- og teknik

Du skal ikke bare læse pensum!

Nej, du skal forstå den, tilegne dig den, processere den, kæmpe med den, tygge  på den, måske endda fortvivles af den! 

Her er  et par strategier, du kan bruge for at komme godt igennem pensum.

Skab forforståelser af pensum

Forforståelser er viden og forståelser, du har om emnet allerede inden du går igang med at læse pensum. Se det som hylder og knager du skal bruge til at hænge din viden fra pensum op på.  Dette er især en god teknik, hvis man skal huske formler eller logiske sammenhænge.

Her er måder at skabe forforståelser på. 

• Lave en liste med ting du allerede ved om emnet for dit pensum
• Brug 30 minutter på Google eller YouTube hvor du undersøger, hvad der skrives og siges om emnet
• Spørg folk der ved noget om emnet

Jo mere fyldige dine forforståelser af et emne er, jo nemmere kan du både huske og forstå dit pensum.   

Hvis man ved rigtig meget om et emne eller en metode, kan man bedre ræsonnere sig frem til et rigtige svar og forstå sammenhænge, end hvis man skal kunne huske det hele, uden en hylde eller en knage at placere det. Dette gælder også selvom forforståelserne, ikke altid svarer overens med det, du læser i pensum.

Skab associationer mellem dine forforståelser og dit pensum

At skabe associationer vil sige, at du holder dine forforståelser op i mod den viden du får mens du læser pensum. Spørg eksempelvis dig selv:

• Hvor passer min forforståelse ind med det pensum jeg læser? Og hvorfor?
• Hvor er min forforståelse helt ved siden af?  Og hvorfor?
• Hvorfor har jeg mange forforståelser for mit emne?
• Hvorfor har jeg næsten ingen forforståelser?

Stil spørgsmål til pensum 

Måske har din underviser allerede givet dig et spørgsmålsark. Hvis ikke, må du lave dit eget. Spørgsmål giver nemlig hjernen noget, den kan lede efter, når  du skal læse pensum. Det er godt for at holde et fokus.

Her er måder at lave spørgsmål på.

• Lav selv spørgsmål ud fra dine forforståelser af emnet
• Lav alle overskrifter i dine tekster om til spørgsmål.  F.eks. "Elektrolyse" laves om til "Hvad er elektrolyse?". Skriv eventuelt svaret på dit spørgmål  som noter i slutningen af afsnittet.
• Aftal i studiegruppen at I alle laver 10 spørgsmål til dagens pensum, som i så skiftes til at svare på, næste gang i mødes i studiegruppen.

P.S. At have spørgsmål med som noter til undervisningen fungerer på samme måde. Det giver dig noget at lytte efter og gør det lidt lettere at holde fokus.

Brug pensum

Du skal bruge pensum! For ved at bruge pensum bliver den mere relevant og meningsfuldt for dig. Desuden bliver det også nemmere at huske.

• Diskuter pensum med din studiegruppe.
• Undersøg hvor din teori fra pensum viser sig i praksis i din dagligdag. Eller lav en fiktiv case, hvor du anvender din teori.
• Du kan også gøre det ved at være nysgerrig på dit fag og undre dig over, hvordan forskellige teorier eller begreber hænger sammen eller modsiger hinanden.

Visualiser dit pensum

Prøv om du kan få den skrevne tekst lavet om til billeder. Det kan være konkrete tegninger eller skab et mentalt billede af dit pensum. 

Vores hjerne husker et billede på en anden måde end en tekst.  Bare det at der er føjet en lille krusedulletegning til dine ord, gør det lettere for din hjerne at huske og forstå.

Se et videoeksempel på lette krusedulletegninger, der kan bruges sammen med ord.

Inddel dit pensum i kategorier

Lidt i samme boldgade som det at visualisere pensum, så kan det være anvendeligt, at inddele pensum i kategorier.  På den måde lægger du et mentalt billede på, hvad din teori er for noget. 

Hvis man eksempelvis skal forstå det psykiatriske diagnosesystem, kan det være lettere, hvis man har forståelse for, at der findes forskellige typer af psykiske lidelser. Det kan også være en hjælp at lave tidslinjer eller oversigter over en produktudviklingsproces.

Test dig selv i din viden

Det er et godt og brugbart redskab at lave små tests for dig selv af den viden, du har opnået i løbet af semestret. Når du tester din viden, får du mulighed for at repetere det, du allerede ved, og du får mulighed for at få øje på de dele af din viden, som måske ikke er helt god.

Øv dig gerne både mundtligt og skriftligt. Du kan eksempelvis øve ved at løse gamle eksamensopgaver eller ved at fortælle væggen i dit værelse om alt det du ved om et emne. 

Repetition

Vend tilbage til dit pensum løbende. Når du løbende vender tilbage til et tidligere gennemgået emne, husker du bedre indholdet. Desuden vil dette tilbageblik være med til at forbedre muligheden for at få et overblik over, hvor de forskellige teorier hænger sammen.

Her er en lille video, "The Most Powerful Way To Remember What You Study", som giver et bud på, hvorfor repetition er så vigtig, og også giver dig en række metoder til repetition, og ikke mindst henviser til apps til brug ved repetition. 

Her kan du læse mere om læsestrategier

Olav Shewe, 2017: Super student læs mere effektivt, og få bedre karakterer , Dansk psykologisk forlag 

De bedste notestrategier er dem, der virker bedst for dig

Så start med at notér alle de notestrategier som har brugt indtil nu, og overvej deres styrker og svagheder. Brug eventuelt denne viden aktivt, hvis du går i gang med at bruge en ny notestrategi, så den strategi du vælger er helt relevant for dig og dit studium. 

Huset

Notatteknikken Huset er en god metode til f.eks. at få et struktureret overblik over teoretiske retninger. 

Tanken er, at du for hver tema eller teori udfylder et Hus. I nederste kasse skriver du lidt om teoriens historiske samtid. Altså hvad rørte sig i verden af relevans da teorien opstod. Fundamentet for huset repræsenterer teoriens ophav. Grundplanen beskriver forskellige elementer af  din teori. I taget beskriver du om hvor teorien bevæger sig hen efterfølgende. I skorstenen beskriver du en kritik af teorien. 

Her er et eksempel på et Hus, der er fyldt ud. Og her er forskellige skabeloner for Huse, som du selv kan rette og ændre teksten i, så det Hus du ender med passer til dit fag. 

Begrebskort

Begrebskort kan anvendes til at få styr på de centrale begreber eller teorier i pensum. Det handler om at få  begrebet eller teorien bragt fra teksten og helt ud til at du skal se den for dig i virkeligheden. Hermed sikrer du størst mulig forståelse af et begreb eller en teori. Plus du får et kartotek på din computer, du kan søge i, når du f.eks. skal skrive en opgave.

Tanken er at man for hvert begreb eller teori, skal udfylde fire kasser.

1. kasse er hvilet begreb eller teori handler det om.
2. kasse er til hvordan bogen eller teksten definerer begrebet eller teorien. Du kan med fordel lave en korrekt henvisning fra din tekst, da du måske engang får brug for i en fart at kunne finde begrebet eller teorien igen.  Og så er det blot en søgning på din computer væk.
3. kasse er til en beskrivelse af begrebet eller teorien, hvor du med dine egne ord beskriver hvordan du forstår begrebet. Hermed tvinger du dig selv til at undersøge, om du har forstået teorien eller begrebet, eller om du må læse det igen.
4. kasse er til hvor du kan se begrebet sat i anvendelse ude i verden, i et projekt, i dit arbejde, hos frisøren eller hvor som helst du kan relaterer begrebet eller teorien til. 

Her er en skabelon for begrebskort

Mind Map

Brug for mere inspiration?

Her er en lille video om  "How To Take Notes in Class; The 5 Best Methods", som præsenterer fem forskellige metoder til at tage noter i undervisningen. 

Har du en fantastisk notestrategi?

Så del den med os! 

Skriv til vejledning@sdu.dk

At holde en pause er en kunst

Det kan være en kunst i sig selv at holde pause. For nogen opdager de, at de automatisk har logget sig på Facebook eller sidder og tjekker mails. Dette er dog ikke en god måde for hjernen at holde pause på, så hvis det er muligt at udskyde det til du holder fri om aftenen, er det at foretrække.

Hold biopauser

Hjernen har nytte af biopauser. Biopauser er pauser, hvor du gør noget med din krop. De helt korte biopauser kan være at du går ud og henter et gals vand, spiser et æble, eller går ud og tømmer postkassen. Tricket med at holde disse pauser helt korte er, at du ikke skal bruge tid på at vende tilbage til stoffet igen, da du kun har været momentant væk fra det.

De længere pauser kan bruges på at gå en tur, handle ind, støvsuge eller noget helt andet.

Det er nu tid til at skabe en fast dagligdagsstruktur. Til dette formål skal du kigge på en ugekalender.

• Skriv ind hvornår du har undervisning i forskellige fag.
• Skriv alt ind, som du ved på forhånd (sport, klubber, studiejob, faste aftaler).
• Tænk nøje over, hvilke tidspunkter du er mest oplagt og får mest ud af læsningen. Skriv ind, hvornår du studerer. Sørg for også at lægge pauser ind, så planen bliver realistisk.

Det er forskelligt, hvor langt tid man kan koncentrere sig ad gangen. Det afhænger både af stoffets sværhedsgrad, af personlig læringsstil og hvad man har vænnet sig til. For nogle giver det rigtig god mening at læse 20 minutter, holde 2 minutters pause, og fortsætte denne struktur med større pauser indlagt hver anden time. Prøv efter hvad der virker for dig og træn dig eventuelt lige så stille op til at kunne koncentrere dig i længere og længere tid.

For at få et bedst muligt overblik over hvordan du bedst strukturer din hverdag, kan du lave en detaljeret oversigt over hvad du skal lave hvornår. Du kan eventuelt udskrive en kalender fra internettet, som du kan have hængende på køleskabet derhjemme.

• Kig på dine læseplaner, som din underviser har lagt på Blackboard og sæt alle deadlines ind i kalenderen.
• Skriv også de forskellige emner ind, så du ved, hvilken uge, du skal have læst op på hvilke temaer. Jo flere elementer, du kan få lagt ind i din kalender jo bedre. På den måde bliver det mere overskueligt.
• Husk at indsætte nogle ”bufferdage” i kalenderen, så det hele ikke vælter, hvis du bliver syg eller der sker andre uventede ting, der forhindrer dig i at følge planen.
• Husk også at indsætte ting, der giver dig energi. Hvornår dyrker du sport, er sammen med venner/familie osv.

Det er forskelligt hvad der virker for folk. Hvis du er en af dem, der har svært ved at holde fri og har hang til dårlig samvittighed, hvis du ikke læser alle døgnets 24 timer, kan det være en hjælp at holde din lejlighed ”friområde”.

Det kan være en hjælp at tage på universitetet og arbejde hver dag, hvor der er færre overspringshandlinger. Det hjælper også til at opdele dagen klart i studietid og fritid.

Gode tip til forberedelsen:

• Lav en læseplan, så du får et overblik.
• Skab en balance mellem forberedelsestid og fritid.
• Find en arbejdsrytme og -form, der passer til dig. Brug den erfaring du har fra tidligere.
• Læs op i løbet af semesteret, så det ikke bliver for overvældende i læseferien.
• Øv dig med din læsegruppe, så du øver dig i at anvende og formulere din viden.
• Tænk på eksamen og forestil dig, at det går godt. Det hjælper at fokusere på et godt scenarie.

Det er lettest at fastholde koncentrationen, hvis man sidder på en af de to forreste rækker og interagerer med underviseren. Hvis man sidder bagerst i lokalet kan man let komme til at kigge på computerskærmene hos dem der sidder foran, og som måske endda er på Facebook.

Der er mange, der synes, det er svært at tage noter til undervisningen, da de ikke kan nå at skrive alt ned, der bliver sagt. Man får derfor ofte skrevet starten på mange sætninger men ikke afsluttet dem. Det kan derfor give bedre mening at lave mindmaps i undervisningen, der giver overblik over de temaer, der bliver gennemgået. Andre har stor nytte af at lave begrebskort, hvor de kan skrive begrebets betydning ned og hvad de skal bruge det til.

Der er masser af steder at få inspiration til god studiestruktur og studieteknik. Her er blot et par eksempler..

• Brug en tidsstyringsteknik eksempelvis Pomodoro teknikken 
• Læs Thomas Harboe og Jakob Ravn: Studieteknik, Nyt Nordisk Forlag, 2004
• Deltag i bibliotekets kurser eller studie- og trivselsvejledningens egne kurser 
• Søg på YouTube. Der findes så mange fine videoer om emnet
• Studieteknik for Studiestartere - 12 korte vejledninger om studieteknik produceret i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Københavns Universitet
• Book en samtale med en Studie- og trivselsvejleder