MakerSpace
Makerspace er lokaliseret i Videnbyen i Odense. Her har studerende fra SDU, mulighed for at udforske deres kreative sind og skabe innovative prototyper til startups, studieprojekter eller hobbyprojekter.
Faciliteter
Vi har et værksted med et hav af værktøj, der giver dig mulighed for at skabe prototyper og udforske nye materialer, metoder og maskiner. Vores computere er udstyret med 3D-tegneprogrammer og grafiske programmer, så som Adobe Illustrator, Photoshop og Indesign. Vi har også symaskiner, fotostudie, vinylskærer, loddefaciliteter, m.m. Alle disse værktøjer, er gratis at bruge i MakerSpace.
I vores maskinrum, har vi fem 3D printere (Ultimaker S5, S3 and 3) og en laserskærer, der kan laserskære og indgravere på materialer såsom træ, pap og akryl.
Ydermere har vi en vakumformer, (Mayku Formbox), hvor du f.eks., kan skabe forme og lave professionel indpakning. Sidst men ikke mindst, har du også mulighed for at lodde.
I det grafiske rum, kan du printe plakater på vores storformatsprinter. Du har også mulighed for at benytte vores vinylskærer, til at fremstille wallstickers- eller vinyl til tekstil.
Ved hjælp af Silhouette Cameo kan du også skære tynde materialer som papir, tekstiler, pap, læder eller tynd metalfolie. Du finder også en lamineringsmaskine, stor papirskærer, skæremåtte og knive.
Sidst men ikke mindst har vi et fotostudie, hvor du kan tage produkt- og portrætbilleder, lave videoer (bl.a. med green screen) og bruge forskellige lysopsætninger. Endelig kan du redigere dine fotos og videoer ved hjælp af software som Adobe Creative Cloud.
Hvordan får jeg adgang?
Det vigtigste er, at du er studerende på SDU eller er en del af en startup i SDU Startup Station. Opfylder du et af disse krav, kan du få adgang til alle vores faciliteter, så snart du har været igennem et af vores værkstedskurser, som du kan finde her. Du får adgang via dit studiekort, som vi sørger for at omkode, så snart du har bestået kurset.
Vi afholder ugentlige kurser i 3D-print og Laser- og vinylskæring, samt månedlige kurser i syning og foto. Kurserne er gratis og datoerne finder du lige her.
Når du har adgang til MakerSpace og ønsker at bruge maskinerne, skal du booke det via vores bookingsystem. Se plakaterne på hver maskine for mere information.
MakerSpace FAQ
I MakerSpace er det op til dig, hvilke projekter du vil arbejde på! Men hvis du vil bruge vores materialer, kræver det, at dit projekt er studierelevant eller i relation til din startup. Det er selvfølgelig okay at øve sig på maskinerne, før du laver en stor prototype.
Vores råd er altid at lave en mock-up først, ved hjælp af ler, pap, LEGO osv. for at kontrollere størrelse og form. På den måde sikre du dig, at du ikke bruger tid og ressourcer på 3D-print eller laserskæring af noget, som ikke kan bruges bagefter.
Materialer i lokalerne er gratis. Vær dog rimelig i dit forbrug. Hvis du har brug for mere end 1 rulle filament, 3 træplader og/eller 1 m folie, skal du selv købe materialet. Dette gælder også for private projekter.
Hvis vi er løbet tør for materialer, eller hvis der er nye materialer, du gerne vil have, bedes du henvende dig til vores studentermedhjælpere i den bemandede åbningstid, eller kontakt Malene Tofveson Nibe på manib@sdu.dk.
Herunder kan du se, hvor du kan købe materialerne selv:
Filament: Link
Træplader: Link
Akryl plader i forskellige farver købes her: Link
Når man udvikler et produkt, vil prototypen næsten aldrig være rigtig første gang. Det betyder, at man oftest har behov for at lave nogle test på sin prototype og derefter skabe en ny og bedre version. Det er altid okay at lave flere versioner af din prototype i MakerSpace, men så snart du er klar til at producere produkter, skal du finde et passende sted uden for MakerSpace. Vi kan i den forbindelse hjælpe dig med kontakter til leverandører eller produktionsfaciliteter.
Det er ret unikke muligheder du har i MakerSpace! For at give dig alt dette, er det dog vigtigt at du respekterer og følger reglerne:
ALLE maskiner og værktøjer skal forblive i MakerSpace og må ikke forlade rummet på noget tidspunkt.
Den eneste undtagelse er kameraet, når det er booket i systemet. Hvis du har brug for værktøjer uden for MakerSpace, anbefaler vi værktøjsbiblioteket.
Nedenfor kan du se de vigtigste regler i MakerSpace:
- Ingen brug af spraymaling i MakerSpace!
- Ingen polering af kulfibre (nanopartikler kan forårsage kræft).
- Ryd op efter dig selv, så det ikke roder! Det indebærer blandt andet at lægge værktøj på plads, rester i skraldespanden, kopper osv. tilbage hvor du tog det!
Ved enhver form for tvivl om brugen af maskinerne, så spørg! Det er bedre at spørge en gang for meget, end det er at beskadige en maskine.
Hvis du beskadiger noget, skal du altid fortælle os det hurtigst muligt, da beskadiget eller defekt værktøj kan være farligt at bruge!
Har du spørgsmål eller brug for sparring eller rådgivning, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi har bemandede åbningstider:
Mandag: 9-13
Onsdag: 8-12
Torsdag: 9-13
Fredag: 9-13
Du er altid velkommen til at kontakte Malene, som er Manager for MakerSpace:
E-mail: manib@sdu.dk
Tlf: +45 93507548.