Skip to main content
DA / EN

Eksamensteknik

Tegning af en grøn dør hvor der står eksamen på et skilt på

 

Læg en strategi for din eksamensforberedelse allerede når semestret starter

  • Læsning af pensum. Hvilke dele af pensum er mest relevant for min eksamen, og hvordan læser jeg pensum bedst?
  • Gruppearbejde. Hvordan kan jeg sammen med min læsegruppe gennemgå pensum bedst muligt i forhold til eksamen? Læs om gruppearbejde her. Måske skal I aftale, hvordan I læser sammen undervejs i semestret, men også i dagene op til eksamen. 
  • Planlægning af dagene op til eksamen. Lav en foreløbig plan for eksamensperioden og dagene op til eksamen. Læs om planlægning her.

Kend kravene til eksamen

Undersøg fx: 

  • De faktuelle krav: Studieordningen og fagbeskrivelser er den vigtigste rettesnor i forhold til eksamensforberedelsen. Hvis der er noget, du ikke forstår så spørg din underviser eller på dit studies sekretariat. 
  • Undervisers tanker om eksamen. Der kan være vigtige idéer at hente hos ham eller hende, som gør planlægningen af både semesterlæsningen  og eksamensforberedelsen mere sammenhængende med eksamenen. 
  • Andre studerendes erfaringer. Snak eksempelvis med studerende, som allerede har gennemført eksamen og hør til deres erfaringer. Du kan også tage en snak med dit studies vejledningsenhed. Find dit studies vejledningsenhed via mitsdu.dk. Find dit studies studieside og fold menuen ud og klik på kontakt. 
  • Dine egne krav og forventninger. Reflekter for dig selv om hvilke egne krav og forventninger, som du har til eksamen. 

Få vejledning

 Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du ønsker  en snak om, hvordan du kan forbedre din præstation til eksamen.

Når du skal til mundtlig eksamen, skal du huske:

  • At det er en samtale mellem dig og din underviser og censor. Samtalen har til formål at teste din viden om fagets metoder og teorier. Underviser og censor stiller spørgsmål for at finde dit niveau. 
  • At du med enkle midler kan fremstå bedre til eksamen. Øv dig fx i at tale tydeligt og klart. Og tænk over, at klæde dig på en måde, så dit tøj ikke stjæler opmærksomhed fra det su siger.
  • At gå til eksamen handler om læring. Så brug tid på at evaluere efterfølgende. Hvad du lærte af eksamen at gå til eksamen?

 

Øv dig inden eksamen

Hvis du selv skal starte med at præsentere et oplæg, så øv dig på det inden, sådan at du er sikker på hvor lang tid det tager og at det giver mening. Du kan også øve dig i en setting der ligner den rigtige eksamen. Bed fx dine venner eller familie om at agere underviser og censor. På den måde vender du dig lidt til situationen inden du skal til eksamen.

Gode råd til mundtlig eksamen

  • Husk at spise ordentligt og sove godt op til den mundtlige eksamen
  • Undgå ”paniklæsning” i timerne op til eksamen
  • Oplever du nervøsitet i kroppen kan du gøre som i videoen herunder

 

Forberedelse til den skriftlige stedprøve

Øv dig på en måde, som ligner den rigtige eksamen, det gør du fx ved at: 

  • Anskaf dig gamle eksamenssæt, som du skal løse på tid
  • Sluk mobiltelefon og for internet
  • Lås din dør og hav snacks og vand klar
  • Først når tiden er gået, kan du snakke med din studiegruppe eller kigger i bøgerne eller på nettet for at få hjælp

 

Forberedelse til den skriftlige hjemmeopgave

  • Kig i gamle eksamensopgaver og se om der er ting, som går igen
  • Sørg for at du har styr på dine noter, bøger og andet du skal bruge
  • Indret det sted, hvor du sidder på en måde, så du kan koncentrere dig og arbejde effektivt
  • Planlæg dine dage med opgaven, så der er plads til pauser og til at holde fri. Se mere om planlægning her

Øv!

Men du skal vide, det er meget almindeligt.

Du skal tilmelde dig reeksamen

Læs mere om reeksamen på din studieside. Find din studieside via mitsdu.dk. Fold menuen ud og klik på Eksamen. hvis du er i tvivl, så snak med en fra dit studiesekretariat.

Er du bange for, det går galt igen?

book en vejledning hos Studie- og trivselsvejledningen. Og henvend dig i god tid. 

Skriftlig stedprøve

I et lokale på SDU sidder du sammen med andre og skal løse en opgave indenfor en bestemt tidsramme fx 4 timer. Der vil være eksamensvagter til stede, som overvåger eksamen, og som du også kan få hjælp til enkelte praktiske ting. Men hav styr på reglerne og rammerne inden stedprøven, så du fx ved, om du skal bruge dit studiekort, om det er med eller uden hjælpemidler, hvordan du afleverer opgaven til sidst, ExamMonitor osv. Der vi typisk gå en månedstid, før du får din karakter.

Mundtlig eksamen

Her skal du i løbet af ca. 15-30 minutter mundtligt præsentere et emne, som du enten på forhånd kender til (fx med afsæt i en opgave du har skrevet). Eller også trækker du emnet forud for din præsentation, og får måske lidt tid til at forberede emnet, eller også går du bare i gang med det samme. Du får typisk din karakter umiddelbart efter præsentationen, når censor og underviser har voteret.

Take-home opgave

Denne eksamen sættes typisk i gang med at I alle får udleveret en opgavebeskrivelse, og har så et par dage til at besvare opgaven. Du sidder som udgangspunkt hjemmefra og skriver på opgaven. Det er ikke altid tilladt at diskutere opgaven med andre, men ofte er alle andre hjælpemidler (bøger, noter og internettet) tilladte til denne type eksamen. 

Projektgruppe eksamen

Her vil I typisk i samlet flok begynde med at fremlægge jeres projekt for underviser og censor. Derefter følger en individuel præsentation af temaer knyttet til projektet eller til teorierne fra undervisningen.

Større skriftlig opgave (BA og speciale)

Er en selvstændig opgavebesvarelse- og proces, hvor du selv skal definere emne og problemformulering, finde litteratur og teori, indsamle empiri og diskutere og besvare din problemformulering. Hvis opgaven skal forsvares mundtligt, vil du få din karakter umiddelbart efter opgaveforsvaret. Hvis opgaven kun skal vurderes skriftligt, så får du karakteren i løbet af en månedstid.

Lær mere om processen med at skrive større akademisk opgaver

Vil du gerne være med i en Specialegruppe? Find information om Specialegrupper på Studie- og trivselsvejledningens side under overskriften Gruppeforløb. 

OSCE-eksamen

Består af forskellige stande rundt i et lokale hvor dine kliniske færdigheder kan blive testet både mundtligt og skriftligt. Du vil have et stykke tid ved hver stand, og roterer så videre til næste stand, når tiden er gået. Du får din karakter i løbet af en månedstid. 

Så er du ikke den eneste

Og der er masser, du kan gøre for at få eksamensnerverne til at påvirke dig mindre. 

Deltag i et gruppeforløb

Studie- og trivselsvejledningens side kan du f.eks. finde et link til et gruppeforløb for folk der bøvler med eksamensangst. Dette gruppeforløb afholdes hvert semester. Du kan også booke en individuel vejledning, hvor vi kan snakke om dine udfordringer, og forhåbentligt få styr på din eksamensangst. 

Studenterrådgivningen har også diverse tilbud

Blandt andet kan man hos Studenterrådgivningen få en personlig samtale om ens eksamensudfordringer. Eller  du kan læse mere om eksamensnervøsitet og relaterede emner under menupunktet Studieliv. Der er også workshops om eksamensangst og en app kaldet Mind district, som giver adgang til online support. 

Kend og forstå reglerne omkring dine eksamener

Som studerende er du selv ansvarlig for at kende og overholde reglerne til eksamen.

De regler og rammer som gælder for dig og dine eksamener, kan du læse om under menupunktet Eksamen på din studieside, som du finder via mitsdu.dk

Hvorfor er reglerne og god akademisk praksis så vigtigt? 

Eksamensreglerne er blandt andet med til at sikre, at alle studerende får en lige og fair behandling.

Reglerne er også med til at sikre, at når dimittender færdiggør deres uddannelser på SDU, så har de de kompetencer, viden og færdigheder, som studieordningerne lover. Derfor er den såkaldt gode akademiske praksis helt centralt.

 

Lyt til et afsnit af podcasten Studielivet

Se et webinar om forberede sig til eksamen hele semestret igennem

Webinaroptagelse fra d. 29. oktober 2020

Se webinaret her

Se et webinar om at håndtere sin nervøsitet til eksamen

Webinaroptagelse fra d. 7. maj 2020

Se webinaret her

Se et webinar om at være klar til den mundtlige eksamen

Webinaroptagelse fra d. 28 maj 2020

Se webinaret her