SDU Odense
Politi og beredskab øver på Campus Odense 1. september
Tirsdag den 1. september kl. 7.30–17.00 gennemføres en certificeringsøvelse for bomberyddere i et afgrænset område på Campus Odense. Der vil derfor være synligt politi- og beredskabspersonale på campus. Der er tale om en planlagt øvelse – ikke en virkelig hændelse.
Øvelsen på campus i Odense er en del af uddannelsen og den nationale certificering af EOD-personel, også kaldet bomberyddere. SDU lægger faciliteter og et afgrænset område på Campus Odense til øvelsen.
I forbindelse med øvelsen deltager blandt andre:
- indsatsledere fra politi og brandvæsen
- kriminalteknikere
- bombehunde
- et EOD-hold.
Øvelsesområdet vil være markeret med skilte. Respekter afmærkningen, og følg eventuelle anvisninger fra øvelsespersonalet. Øvelsen foregår i det område, der er markeret på kortet nedenfor, og det påvirker ikke parkering, indgange eller cykelstier.

I forbindelse med øvelsen kan der forekomme lyde af skud, men der skydes kun med vand.
Har du spørgsmål til øvelsen, så kontakt Claus Lund, Koordinator, brand- og beredskab:
Mobil: 93 53 30 12
Mail: claulun@sdu.dk