Hvorfor har gangene på SDU Odense sådan nogle mærkelige navne?

Navnene går helt tilbage til 1700-tallet og er faktisk gamle mark- og vejnavne, som alle var fremtrædende lige netop der, hvor SDU Odense ligger i dag.

1. Gydehutten

SDU Odenses indvendige hovedfærdselsåre eller grundstamme. Ordet er sammensat af to ord: En gyde er en indhegnet vej, mens en hut er et lille, kort og bredt stykke jord.

2. Vangene

Første forgrening på grundstammen. Vang betyder et dyrket jordareal, som tilhører landsbyfælleskabet.

3. Agrene

Anden forgrening. En ager er et stykke jord, der er dyrket med plov og lignende redskaber. Desuden refererer ordet til den mindste dyrkningsenhed, som landsbyens jord er inddelt i.

4. Lysningen

Tredje skud på grundstammen. En lysning er et sted, hvor lyset trænger ind, fx et sted i en skov uden høj bevoksning.

5. Bøgene

Længere frem ad hovedfærdselsåren kommer Bøgene. Navnet giver lidt sig selv, men skal vi være helt korrekte, betegner det træer af skalfrugtfamilien. Det område, hvor campus ligger i dag, var i 1700-tallet særdeles skovrigt med masser af bøgetræer.

6. Krogene

Endnu længere fremme på Gydehutten forgrener Krogene sig ud til venstre og højre. En krog er et jordstykke, hvis areal er indesluttet af en krumning.

7. Stenten

Ligger parallelt med Gydehutten. En stent er en overgang over et gærde, som adskiller markareal fra skovareal eller to markarealer.

8. Knoldene

Sidste forgrening, og ligesom Krogene forgrener den sig både til højre og til venstre. En knold betyder en lille ujævnhed i jordoverfladen eller en bakketop.

Tak til de tre seje historiestuderende – Christina Holst Johansen, Joans Søgård Nielsen og Stine Gammelmark Rosin - som i 2015 under lektor Per Grau Møllers kyndige vejledning fik gravet historien bag de mærkelige navne frem. Du kan se resultatet af deres arbejde i en montre på Campustorvet, hvor den fulde historie fortælles. Montren indeholder bl.a. et kort fra 1787 med en optegning af de marker og markveje, hvor SDU Odense i dag er opført.