Syntetisk Biologi er et ekstra-curriculært talentprogram for ambitiøse studerende som ønsker at benytte deres faglige og personlige kompetencer i et tværfagligt forskningsprojekt. Uanset om du drømmer om en karriere som iværksætter, filosof eller kommunikationsmedarbejder, har Syntetisk Biologi brug for dig og dine evner.
Projektet er komplekst og kræver en bred vifte af fagligheder. Derfor er det afgørende at holdet kommer til at bestå af studerende fra alle fakulteter på SDU. Du kan altså bidrage til holdet uanset hvilken uddannelse du kommer fra!
Du kan ansøge om at blive optaget på talentprogrammet hvis du er indskrevet på en bachelor- eller kandiatuddannelse på SDU og ikke er forsinket i dit studieforløb. Hvis du er indskrevet på en bacheloruddannelse, er der desuden et krav at du har bestået hele første studieår.