SKAL der være plads til os alle sammen?
Syddansk universitet har meldt sig på banen som verdensmålsuniversitet, hvorunder mål fem og ti burde lede universitetet til at føre en mere inkluderende politik og skabe et mere positivt læringsmiljø for minoriteter, men der har stadig ikke været nogen konkrete ændringer eller tiltag at se.
Som studerende er jeg er så træt af, at der skal være ”plads til os alle sammen”. Det kan da ikke være uden konsekvenser at opføre sig imod SDU’s verdensmål politik, så hvorfor er der stadig plads til nedsættende opførsel og sprogbrug?
Hvis der er noget, jeg har svært ved, er det, når jeg hører en af mine medstuderende sige “Din fucking bøsse”. Det er sagt “for sjov” til en sidekammerat, men den slags nedsættende og forældet sprogbrug, burde være blevet fjernet fra universitetssammenhænge for længst. Universitetet er et sted, hvor der uddannes og forskes, og er i nogen grad et sted, hvor der er mulighed for at danne de fremtidige forskere og den fremtidige arbejdskraft. Hvis et af målene med en universitetsuddannelse er at forberede os til erhvervs- og forskerlivet, burde universitetet også tage ansvar for at skabe et moderne og inkluderende miljø, som vi kan tage med os når vi er færdiguddannede.
Skribent
Iris Maritta Nehring Madsen studerer Product Development and Innovation og er stifter af FEM- Female Engineers Movement på SDU
”Hvor bestiller man en studietid uden hyggeracisme og hverdagsexisme?
Hvis universitetet på nogen måde har et ansvar for at klæde de studerende på til livet efter studiet, må de altså i nogen grad også lære de studerende, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden. I forbindelse med stiftelsen af FEM sidste år, blev jeg gjort opmærksom på en sexchikane-sag imellem to studerende, der mundede ud i at universitetet tog en samtale med krænkeren. That’s it. Der var ingen tvivl om, at der var tale om en krænkelse, da der både var beviser og vidner i sagen, men resultatet blev alligevel kun til en samtale. Vedkommende fik desuden lov til at beholde sit studiejob som mentor for nye studerende på universitet. Den sag vidner både om mangel på viden om respektfuld adfærd blandt de studerende, men også om en ansvarsfralæggelse fra universitetets side.
”Hvis der skal være plads til alle, er der nogen, der ikke er plads til
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange det har været mig, der har sagt ”ej, det skal du lige stoppe med at sige, det der”, men jeg er faktisk træt af, at det er de studerendes ansvar, for jeg er træt af, at det er noget, der skal fylde på mit studieliv. Hvor bestiller man en studietid uden hyggeracisme og hverdagssexisme?
Jeg vil og skal ikke til at lege dommer over, hvordan homofobi, sexisme,
racisme, etc. skal håndteres på universiteter, men som en af de studerende,
der føler sig påvirket af det, og som forkvinde for studenterforeningen
FEM, vil jeg eftertrykkeligt opfordre Syddansk Universitet til at leve op
til løftet om at være et verdensmålsuniversitet og dermed arbejde for
lighed mellem kønnene og mindre ulighed. 
At skabe et inkluderende læringsmiljø kommer måske til at betyde, at
”hyggeracisme” vil resultere i samtaler med din uddannelsesleder, og at
sexchikane vil resultere i mere end en lap over fingrene. Det betyder
altså, at hvis der skal være plads til alle (altså mål 5 og 10), er der
nogen, der ikke er plads til. Hvordan det opgør kommer til at se ud er op
til SDU, men jeg håber at det er noget universitetet vil beslutte i
samarbejde med de studerende og studenter foreningerne, for et opgør kan
nok ikke blive uden både positive og negative konsekvenser.