Hvad er stress?
Stress er en tilstand, hvor kroppen reagerer på en belastning. Du vil opleve at få stresssymptomer, hvis de krav og udfordringer der er til dig overstiger dine ressourcer. Stress kan både være kortvarig (timer, dage) og langvarig (uger, måneder).
Den kortvarige stress kan opstå, når man er under belastning i kortere tid. Det kan eksempelvis opstå, hvis man bliver kortvarigt uenig med sin studiegruppe. Når belastningen er overstået, vil kroppen igen kunne slappe af.
Den langvarige stress kan opstå, hvis man er under belastning i længere tid. Det kan eksempelvis ske, hvis man har en langvarig konflikt eller er udsat for stort arbejdspres.
Især den langvarige stress er det godt at være opmærksom på, da den kan give følgesygdomme.
Når kroppen bliver belastet af stress kan den reagere med forskellige symptomer. I studie- og trivselsvejledningen har vi erfaring for, at stresssymptomer kan være forskellige fra menneske til menneske. Listen herunder er ikke udtømmende, og måske viser lige netop din stress sig på en anden måde.
Fysiske:
- Hovedpine
- Ondt i maven
- Diarré
- Rysten på hænderne
- Svimmelhed
Psykiske:
- Træthed
- Svært ved at finde ro
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Irritabilitet
Adfærdsmæssige:
- Svært ved at sove
- Svært ved at skabe overblik
- Behov for at trække sig fra sociale arrangementer
- Mindre overskud til andre mennesker
Hvis du har flere symptomer på stress og det ikke er isoleret til timer eller dage, er det en god idé at tale med din egen læge.
- Tal med andre om din stress. Det vil hjælpe dig med at identificere, hvad der stresser dig, og hvilke ressourcer du har til rådighed for at få det bedre.
- Lav en god og realistisk plan for hvad du skal nå. Det er vigtigt, at du prioriterer i de ting, du skal. Du kan måske ikke nå alt det, du gerne vil. Hvis det er svært at prioritere og planlægge, så bed om hjælp hos en du er tryg ved.
- Øv dig i kun at gøre en ting af gangen. I studie- og trivselsvejledningen taler vi ofte med studerende, som optimere deres tid ved at gøre flere ting på én gang. Det er ofte ikke en god idé, da det gør de fleste mennesker mere stresset. Så derfor prøv så vidt muligt, at gøre den opgave du er i gang med færdig, inden du går videre til den næste opgave.
- Øv dig i at håndtere de opgaver, du ikke har overskud til. Måske kan en veninde eller et familiemedlem i en periode hjælpe dig med nogle af de ting, som du ikke har overskud til.
- Øv dig i at sige fra til de opgaver eller invitationer, du ikke har overskud til. Måske kan du skrue lidt ned for opgaver på dit studiejob. Måske kan du skrue lidt ned for de sociale aktiviteter, som du kan mærke tærer på kræfterne.
- Øv dig i at sige pyt. Det kan være rigtig svært, men det kan være godt at kunne sætte tingene i perspektiv. Pyt betyder, at du giver slip og ikke lader det gå dig på. Det kan være svært at sige pyt, hvis du har klaret dig dårligere til en eksamen, end du forventede, eller hvis du ikke får det udbytte af arbejdet i studiegruppen, som du gerne ville have. At sige pyt skal læres og trænes.
- Yun Ladegaard, Pernille Rasmussen og Bo Netterstrøm: Kort og godt om stress
- Sundhed.dk om stress
- Psykiatrifonden om stress