Du bliver automatisk tilmeldt eksamen ved undervisningstilmeldingen
Du bliver automatisk tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig undervisningen i et fag. Hvis du ikke er tilmeldt undervisningen men gerne vil tilmeldes eksamen, skal du gøre dette i de særlige eksamenstilmeldingsperioder, som er forskellige fra fakultet til fakultet.
- Det Humanistiske Fakultet: 20. - 30. oktober (vintereksamen) / 20. - 30. marts (sommereksamen)
- Det Naturvidenskabelige Fakultet: 1. - 15 september (vintereksamen) / 1. - 15. februar (sommereksamen)
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: 20. - 30. oktober (vintereksamen) / 20. - 30. marts (sommereksamen)
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: 1. - 15 september (vintereksamen) / 1. - 15. februar (sommereksamen)
- Det Tekniske Fakultet: Der er ingen eksamenstilmeldingsperiode. Tilmelding til eksamen sker via undervisningstilmeldingen.
Tjek din eksamenstilmelding på studenterselvbetjeningen
Det er vigtigt, at du altid tjekker dine eksamenstilmeldinger på studenterselvbetjeningen i god tid inden prøven, og senest inden afslutningen af eksamenstilmeldingsperioden.
Hold øje med eksamensopslag og eksamensdatoer på din studieside og på Itslearning
Eksamensopslag med eksamensdatoer, lokaler, tidspunkter og dato for offentliggørelse af karaktererne findes enten på din studiehjemmeside eller på Itslearning. Da der kan ske ændringer, bør du holde dig løbende orienteret.
Du kan kun få adgang til eksamenslokalet, hvis du står på de endelige eksamenstilmeldingslister, som offentliggøres på Itslearning. Du skal derfor kontrollere, at du står på listerne over de fag, hvori du har tilmeldt dig eksamen. Hvis du er i tvivl om noget, skal du kontakte Uddannelsesjura & Registratur via spoc.sdu.dk så hurtigt som muligt.
Eksamensafmelding
Når du har tilmeldt dig undervisningen i et fag eller en prøve, kan du ikke afmelde dig igen, hvis tilmeldingsfristen er overskredet. Det er derfor vigtigt, at du tænker dig grundigt om, og orienterer dig på siderne her, inden du tilmelder dig.
Hvis et usædvanligt forhold gør, at du har brug for at blive afmeldt en undervisning i et fag eller en prøve, kan du søge dit studienævn om lov til at afmelde dig. Læs mere om usædvanlige forhold.
Du bruger et prøveforsøg, selvom du ikke deltager i prøven
Vær opmærksom på, at du bruger et prøveforsøg, selvom du ikke deltager i prøven. Dette gælder også for omprøver.
Har du spørgsmål i den forbindelse, kan du kontakte Studieservice på mail: uddannelsesjura@sdu.dk.
Har du brug for hjælp?
Kontakt Uddannelsesjura & Registratur, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.
Kontakt Studenterservice, hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.
Kontakt vejledningen på dit studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning.
Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning.