Skip to main content

Frivilligt arbejde

Har du lyst til at gøre en forskel for andre samtidig med, at du får nye faglige kompetencer og opbygger dit CV – og måske endda også bliver en del af et fællesskab? Så overvej et frivilligt arbejde.

Du kan blive frivillig i mange forskellige organisationer lige fra Røde Kors, Mødrehjælpen, kommuner, museer til diverse foreninger. Det er meget forskel på de frivillige jobs. I nogle er du meget i kontakt med organisationens brugere, i andre laver du mest praktisk eller organisatorisk arbejde. Nogle organisationer tilbyder kurser og der er forskel på, hvor meget det sociale samvær vægtes blandt de frivillige.

Derfor er det en god ide, at du gør dig nogle overvejelser ud fra disse 5 spørgsmål:

  1. Hvad vil du arbejde med?
    Overvej om du gerne vil beskæftige dig med noget du er god til eller noget du gerne vil lære eller blive bedre til. Mange organisationer efterspørger frivillige med erfaring eller uddannelse indenfor specifikke områder. Det er dog slet ikke en forudsætning alle steder, så derfor er det også en mulighed for at afprøve dig selv på nye områder og lære nyt.
  2. Hvem vil du hjælpe?
    Har du en bestemt sag eller målgruppe, som du brænder for eller er særlig motiveret for at hjælpe?
  3. Hvad er dine grænser?
    I ethvert arbejde er det vigtigt at være bevidst om, hvor din grænse går – og også i frivilligt arbejde. Det kan f.eks. være at du ikke kan lide at befinde dig i konfliktsituationer eller har svært ved at være sammen med meget syge mennesker.
  4. Hvad vil du have ud af arbejdet?
    Det er vigtigt at slå fast at et motiv om at få praktisk erfaring eller noget til ens CV er lige godt som at ville støtte en sag, man brænder for. Det er blot en god ide at være afklaret med, hvad man have ud af det, da der er stor forskel på de forskellige frivillige jobs og hvad der tilbydes udover jobbet.
  5. Hvor meget tid kan du bruge?
    Overvej hvor meget tid du kan og vil bruge. Uanset om du har fire timer om uden, to timer om måneden eller 1 uge om året, så er din indsats stadig værdifuld. Du skal selvfølgelig bare finde et frivilligt job, der passer til dig tidsforbrug. Nogle organisationer forventer at man binder sig for en længere periode f.eks. ½-1 år, så hav også dette med i dine overvejelser.

Hvor kan du finde et frivilligt job?

Du kan finde mange muligheder på frivilligjob.dk og de mange lokale frivilligcentre i Danmark, der formidler kontakt mellem lokale foreninger og borgere, der ønsker at deltage i frivilligt arbejde.

Er du stadig i tvivl om hvad frivilligt arbejde kan give dig?

Du får naturligvis ikke penge ud af dit frivillige arbejde – men du får så meget andet. Her er 6 grunde til at gøre frivilligt arbejde:

  1. Du gør en forskel og er til nytte for andre
  2. Du udbygger dit netværk
  3. Du prøver kræfter med nye opgaver eller styrker dine kompetencer
  4. Du møder andre engagerede mennesker
  5. Du står stærkere i forhold til et kommende job

Frivilligt arbejde er en god investering i din fremtidige karriere og arbejdsliv. De færdigheder og kompetencer du opbygger afhænger af, hvilken type frivilligt arbejde du vælger.
 

Sidst opdateret: 20.07.2022