Skip to main content
DA / EN

Hvis du vil klage over en eksamen

Du kan klage over en prøve skriftligt og begrundet

Du har mulighed for at klage over prøver eller anden bedømmelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Det betyder, at du skal forklare, hvorfor du mener, at bedømmelsen er forkert. Klagen skal stiles til dekanen og afleveres på fakultetssekretariatet.

Du skal indgive din klage senest 2 uger efter, at bedømmelsen af din prøve er blevet offentliggjort.

Anvend et klageskema

Nogle fakulteter har et klageskema med vejledning, som du kan hente her:

Hvis der ikke er et klageskema, er der ikke andre formelle krav til din klage end dem, der er beskrevet her på siden. Kontakt en vejleder på din studie, hvis du har spørgsmål i denne forbindelse.

Hvad kan man klage over?

Du kan f.eks. klage over:

  • Retlige spørgsmål (er regler og lovgivning overholdt)
  • Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende)
  • Prøveforløbet (vejleder, lokaler, datoer m.v.)
  • Bedømmelsen (karakter og udtalelser)

Hvad gør SDU, efter du har klaget?

SDU vil herefter behandle klagen, herunder indhente alle nødvendige oplysninger. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger SDU straks klagen for bedømmerne, der som udgangspunkt har en frist på 2 uger til at afgive en udtalelse om bedømmelsen m.v. i klagen.

SDU vil med afsæt i sagsbehandlingen træffe en afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på:

  • Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver.
  • Tilbud om ny prøve (omprøve).
  • At klageren ikke får medhold i klagen

Hvis SDU's afgørelse er et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal du, senest 2 uger efter at du har modtaget SDU's bedømmelse, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve.

Du skal være opmærksom på, at bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter end den, du oprindeligt fik.

Før du vælger at klage, kan du kontakte eksaminator på din prøve for at få en begrundelse for din karakter.

Du kan desuden kontakte Studie- og trivselsvejledningen, hvis du ønsker at tale med en studievejleder om en prøve, som du overvejer at klage over.

 


Har du brug for hjælp?

Kontakt Registratur eller Uddannelsesjura, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.

Kontakt Studenterservice, hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.

Kontakt vejledningen på dit fakultet eller studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning. 

Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning. 

Sidst opdateret: 16.06.2023