Skip to main content
DA / EN

Undervisere

Gruppen af undervisere kan ændres løbende fx i forhold til udbud af valgfag.

 Jesper Jensen

Jesper underviser i fællesfaget Webformater og standarder, som er et overbliksfag, der retter fokus på brug af centrale webbaserede opmærkningssprog og dataformater. Jesper er i sin forskning særligt optaget af it-didaktik og semantisk webteknologi. 

   

Stig Børsen Hansen

Stig forsker i sprog, læring og teknologi-filosofi. Han er mestendels uddannet i Leeds og Edinburgh, UK, og har før han kom til Kolding undervist ved flere universiteter i England og Danmark. Stig arbejder p.t. på et større forskningsprojekt om transfer af læring, sammen med andre forskere ved IDK, og skal snart være færdig med et bog-manuskript om teknologi-filosofi, som han alt for længe har skrevet på.

 

 

 

 

Lars Johnsen

Lars underviser bl.a. i fællesfaget Webformater og standarder. Han vejleder projekter og specialer af mere informationsanalytisk og teknisk karakter. Lars interesserer sig generelt for informationsorganisering, -repræsentation og -søgning i en webkontekst med fokus på emner som informationsarkitektur, søgemaskiner og det semantiske web, herunder især med hvordan undervisnings- og læringsressourcer kan gøres tilgængelige og anvendelige på det semantiske web. 

 

 

 

Johannes Wagner

Johs underviser på første semester i faget Oplevelsesorienteret it-design på specialiseringsretningen Interaktionsdesign og på 3. Semester i interaktionsdesignprojektet. Han har tidligere også undervist i fællesfaget Webmedieret kommunikation og interaktion på 1. semester.

Johs’ arbejdsfelt er interaktionsanalyse, dvs. den empiriske udforskning af menneskers verbale og ikke verbale handlen med hinanden og med objekter i det fysiske rum. Han er leder af projektet Social Objects for Innovation and Learning finansieret af VELUX fonden og tilknyttet SDU Design.

 

 

Anne Bjerre

 

Anne underviser i valgfaget Programmering, som udbydes på 3. semester.

 

 

 

Nina Bonderup Dohn

Nina underviser i specialiseringsfaget It-didaktik i organisationer. Hun har tidligere undervist i Webmedieret kommunikation og interaktion og andre fag, hvor der sættes fokus på viden, læring, pædagogik, it-didaktik og webformidling. Hun arbejder teoretisk og empirisk med spørgsmål om, hvordan vi lærer, hvordan it og web påvirker kommunikation, og hvordan læring kan understøttes gennem didaktisk design. Hun vejleder projekter og specialer inden for vidensteori, it-didaktik, didaktisk design, analyse af webkommunikation og Web 2.0-medieret kommunikation. Nina fik i 2004 Det Humanistiske Fakultets Undervisningspris.

 

 

Margrethe Hansen Møller

Margrethe underviser i specialiseringsfaget Webformidling og webproduktion på 1. semester (sammen med Carl-Henrik) og i fællesfaget Brugerstudier og evaluering af digitale brugergrænseflader på 2. semester. Margrethes forskning ligger inden for fagsprog, teknisk kommunikation, webkommunikation og brugerstudier. Hun har bl.a. arbejdet med projekter som ”Brugervejledninger til ældre” (afsluttet) og ”Borgerservicevejledning på biblioteket” (igangværende). Margrethe arbejder med kvalitative metoder og feltstudier (observationer, interviews), og hun vejleder projekter og specialer inden for de emner, der er nævnt ovenfor.

 

 

 

Carl-Henrik Nielsen

Carl-Henrik underviser primært i webteknologiske fag. På cand.it.- Webkommunikation underviser han i faget Webformidling og Webproduktion på Webformidling- retningen, samt Semantisk webdesign og -produktion på Webarkitektur-retningen. Af emner kan nævnes HTML, CSS, PHP, MySql, jQuery, semantisk webteknologi, content management, webdesign.

 

 

Jens Jørgen Hansen

Jens underviser bl.a. i valgfaget Didaktisk design. Han forsker i digitalisering, didaktisk design, læring og læremidler. Jens er optaget af digitaliseringens rolle i organisationer og for kompetenceudvikling, og hvordan man kan udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere læreprocesser i organisationer, virksomheder og skoler. Et andet forskningsfelt er analyse, udvikling og produktion af læremidler. Jens arbejder metodisk med designbaseret forskning, diskursanalyse og casestudier. Han vejleder ph.d.-projekter, specialer og projekter inden for it-didaktik, organisationsudvikling og digitale læremidler.

 

 

Rocio Chongtay

Rocio teaches the course The Semantic Web  in the specialization Web Architecture with Carl-Henrik Nielsen, the course Multimedia Design and Development (game development) from the specialization Interaction Design with Klaus Robering and the course Data Science and Big Data (open course) also with Klaus Robering. In addition she is supervisor of master theses of technical character. Rocio has a background in Artificial Intelligence and extensive experience working in the private sector; both have an influence on her teaching and research focus on practical applications. At the moment her research activities involve among other brain computer interfaces, mobile web applications, semantic web, data-driven design, robots, virtual reality and drones.

 

 

 

Klaus Robering

Klaus underviser i specialiseringsfaget Webarkitektur på 1. semester og sammen med med Rocio Chongtay i faget Multimediadesign og -udvikling på Interaktionsdesign-retningen. Han har læst litteraturvidenskab, lingvistik og filosofi og har tidligere været ansat på Det Tekniske Universitet i Berlin først som lingvist, senere på det datalogiske institut. Inden for sprogvidenskaben har han arbejdet med formel syntaks og semantik og inden for datalogien med logik, teoretisk informatik, it’s historie, programmering og modellering.

 

 

Klarissa Lueg

Klarissa teaches Intercultural Communication, Management Communication and Organizational Communication. She has published on and researched issues of organizational change, especially within intercultural, globalizing settings. She supervises Master Theses in the field of intercultural communication, education and learning, and organizational change, and encourages students to work empirically. 

   

Kerstin Fischer

Kerstin underviser bl.a. i faget Web-mediated Communication and Interaction på specialiseringsretningen Web Communication Design.

   
 

Marianne Larsen

Marianne underviser i både sproglige og juridiske discipliner ved Institut for Design og Kommunikation, herunder international handelsret, britiske og amerikanske samfundsforhold samt engelsk juridisk sprog. Hun har siden efteråret 2012 undervist i valgfaget Internetjura, som introducerer de studerende for de vigtigste retskilder inden for e-handel og immaterialret. Marianne er specielt interesseret i de ophavsretlige og varemærkeretlige problemstillinger, som informationsteknologien giver anledning til.

   

Michael May

Michael underviser om efteråret i faget IT pedagogics in organisations på Web Communication Design og desuden (i Odense) i faget Udvikling af interaktive systemer til læring på BA-uddannelsen i Oplevelses- og Læringsteknologi. Om foråret underviser han i fagene Logik og formelle analysemetoder og Erkendelse og IT på BA-uddannelsen i Informationsvidenskab, it og Interaktionsdesign; disse to fag indgår også i det nye tilvalg i ”Computational Thinking”. Desuden vejleder Michael projekter og undertiden specialer. Som forsker er han især optaget af fagdidaktiske, semiotiske og videnskabsfilosofiske problemer knyttet til begrebslig forståelse og modelforståelse, herunder hvilken rolle naturligt sprog og andre udtryksformer spiller for opbygning af forståelse. Han er desuden optaget af ”scientific literacy”, retorik og formidling af naturfag, herunder museumsformidling.

   

Anne Gerdes

Anne underviser i faget Værdibaseret design, der anlægger it-etiske vinkler på studiet af Web 2.0 og 3.0, privathedsfremmende teknologier, sikkerhedsteknologier, agentteknologier samt adfærdsændrende teknologier. Hun forsker i beslægtede emner og deltager bl.a. i europæiske forskningsprojekter, der designer sikkerhedsteknologier til bekæmpelse af organiseret kriminalitet i samarbejde med europæiske efterretningstjenester og Europol. Disse projekter inddrager værdibaseret design i bestræbelserne på at udvikle løsninger, der balancerer den enkelte borgers ret til privathed og statens sikkerhed. Anne vejleder specialer og projekter inden for beslægtede emner.

 

 

Lotte Weilgaard

Lotte underviser i valgfaget Projektledelse som udbydes på 3. semester. På BA-uddannelsen i biblioteks­kundskab og videnskommunikation underviser hun blandt andet i fagene Introduktion til klassifi­kation og registrering og Vidensmodellering.

Hun har en fagsproglig baggrund inden for international virksomheds­kommunikation og interesserer sig generelt for hvordan faglig information semi-automatisk kan udtrækkes fra større tekstsamlinger og hvordan vidensorganisering og -repræsentation kan understøtte vidensdeling og sikre effektiv faglig kommunikation.

Hun arbejder med den terminologiske metode der både beskæftiger sig med fagordenes ind­holdsside og deres udtryksside. Terminologiarbejde omfatter mange aktiviteter lige fra begrebs­afklaring, vidensstrukturering, videnshåndtering og videns­deling til fast­læggelse af terminologien inden for et do­mæne og anvendelsen af denne terminologi i fagsproglige tekster, for eksempel i virksomheders kommuni­kation med omverdenen og i webtekster.

Hun har især vejledt projekter og specialer hvor begrebsafklaring med den terminologiske metode kan kobles med opbygning af OWL-ontologier.

Hun deltager i projektet FOKUS – Forum for KompetenceUdvikling i Sprog

   

 Maria Vanessa aus der Wieschen

 
   
 

Tove Faber

 Tove underviser bl.a. i kvantitativ metode og informationsadfærd. Toves forskning er primært inden for informationsstudier og fokuserer mere konkret på informationsadfærd, adgang til viden, informationssøgning og litteraturstudier.  Tove vejleder desuden specialer. 

   

 Kristian Mortensen

Kristian forsker i social interaktion, og er interesseret i hvordan mennesker skaber betydning i den sociale og fysiske verden ikke blot via sprog, men også via kroppen og fysiske/digitale objekter. Han er medredaktør at tidsskriftet ’Social Interaction.Video-Based Studies of Human Sociality’. På cand.it. vejleder han projekter og specialer.

   

Jussi Mikkonen

Jussi vejleder specialer. 

   

 Lars Christian Jensen

Lars underviser i faget Brugerstudier og evaluering af digitale brugergrænseflader og har tidligere også undervist faget på den engelske retning. Lars’ forskningsinteresse ligger i dialogdesign af  maskinbaserede agenter (f.eks. robotter og chatbots), fysisk interaktion med robotter (f.eks. industri- eller genoptræningsrobotter), visualisering, samt VR. Han vejleder typisk projekter og specialer der har en teknisk karakter. 

 


Sidst opdateret: 22.01.2024