Odense summer af liv, hygge, oplevelser og kulturelle tilbud til unge mennesker. De mange uddannelsesinstitutioner betyder, at en meget stor del af Odenses indbyggere er i den unge aldersgruppe, og det kan mærkes på stemningen og pulsen i byen, når man går rundt i gaderne.
Oplev stemningen på caféerne, gå en tur i de gamle kvarterer, kig på de mange butikker eller udforsk den kulturelle side af Odense med film, udstillinger, teater og meget mere. Odense er også fuld af musik; om sommeren kan du hver torsdag komme til gratis friluftskoncert i Kongens have.
Desuden er Odense Danmarks bedste cykelby. Der er mere end 500 kilometer cykelsti, der gør det nemt for dig at komme rundt både i bytrafikken og i de dejlig skovområder, der kendetegner Odense.
Studiebolig i Odense
Odense har "Tag over hovedet"-garanti for studerende. Det betyder, at hvis du ikke selv kan finde et sted at bo, kan du få hjælp til at finde et. Det giver god tryghed, når man skal finde sig til rette i en ny by. Læs mere om "Tag over hovedet"-garantien.
Det er også muligt for nye studerende at søge om bolig på Campus Kollegiet, man skal søge med sin SDU mail og login.
Boligportaler og -information for studerende
- Følg Studiebyen Odense på Facebook
- Læs om kommunens "Tag over hovedet" - garanti
- Hos Kollegieboligselskabet kan du søge kollegieboliger i Odense
- Odenses syv største boligselskaber har en fælles side for studerende
Hvis du har en lav indkomst og bor i lejebolig, kan du søge om økonomisk støtte (boligsikring).
Der findes generelt mange boligportaler, men vær opmærksom på prisen for brug af siden.