Hvordan arbejder du med din faglighed fra din uddannelse?
Da jeg arbejder i et produktionsmiljø, hvor processerne og ikke mindst produkterne er udviklet, inden vi implementerer dem i fabrikkerne, har jeg ikke brugt den faglige del af kemien ret meget i mine job hos Novo Nordisk – og slet ikke i min nuværende position som leder, hvor det handler mere om people management og ledelse, end det handler om det faglige perspektiv. Med det sagt giver uddannelsen selvfølgelig et indblik i den grundlæggende kemi, der benyttes.
Det er nok mere evnen til at kunne sortere og prioritere i den viden, man får forelagt, samt evnen til at kunne håndtere mange bolde i luften samtidig, der har hjulpet mig meget i mine job.
Hvilke kompetencer har du tilegnet dig efterfølgende i dit arbejdsliv?
Når man kommer ud i en privat virksomhed som Novo Nordisk, går det hurtigt op for en, at tingene foregår på en anden og mere rammesat måde end det gør på for eksempel universitetet. Du er ikke overladt så meget til dig selv, men skal agere i et team, på en arbejdsplads og efter nogle forskrifter, som er meget fremmed på universitetet.
Mine snart syv år på Novo Nordisk har gjort mig skarp til at prioritere i opgaver, ligesom jeg har tilegnet mig en del viden inden for udstyr og validering/kvalificering af dette – ting som typisk hører til ingeniørstudiet.
Som leder har jeg oparbejdet erfaring inden for ledelse af mange forskellige typer af mennesker. Det, der gør det spændende at være leder, er at få mange forskellige mennesker og personligheder til at indgå i et fælles team med fælles mål og en fælles dagsorden.
Alt dette samtidig med, at alle hele tiden skal udvikles i henhold til individuelle udviklingsmål, som gavner dels dem selv, men også forretningen. Det er fedt, når man ser det lykkes, og det hele går op i en højere enhed.
Hvordan har kompetencerne fra din uddannelse og arbejdsliv hjulpet dig videre på din karrierevej?
Mine jobskift internt i Novo Nordisk kan nok ikke tilegnes selve kompetencerne fra studiet. Det handler meget om at tilbyde sig, når der er brug for hjælp, og ens kompetencer passer til behovet.
Mine jobskift er kommet ret naturligt, men jeg har løbende haft en kortsigtet og en langsigtet plan, hvilket jeg tænker er vigtigt, når man skal navigere i de mange job.
Derudover bliver man nødt til hele tiden at være omstillingsparat. Og følge med tiden. Hvis man for eksempel ikke har mulighed for at flytte fysisk, skal man være klar på at gå på kompromis med noget andet. Det har jeg i hvert fald gjort.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
En typisk arbejdsdag for mig starter med, at jeg står op kl. 4:45, hvorefter jeg er klar til at køre mod Kalundborg kl. 5:30.
Jeg møder på arbejde kl. 7 og starter med at få et overblik over min dag. Hvilke møder skal jeg eventuelt til? Er der noget, som kræver noget forberedelse, som ikke allerede er lavet? Dernæst gennemgår jeg min mail.
Efterhånden møder mine medarbejdere ind frem til kl. 8:30. I dette tidsrum har jeg typisk ikke møder liggende, så jeg står til rådighed for medarbejderne i tilfælde af, at der er brug for det. Kl. 9 holder vi et team-tavlemøde, hvor vi gennemgår dagens udfordringer og identificerer de vigtigste opgaver, som skal løses. Herefter går jeg videre til vores ledertavle, hvor de forskellige teams afrapporterer resultater og udfordringer fra teamtavler, så vi kan få det samlede billede over afdelingens udfordringer.
Hvis der dukker uforudsete ting op, løber jeg efter dem; ellers går jeg videre med dagens program. Det kunne være et møde med en stakeholder, hvor vi diskuterer lidt strategi for vores fælles samarbejde, eller et møde med en medarbejder, hvor vi snakker om løst og fast, og hvor vi udveksler ideer og feedback. Der kunne også blot være nogle lederopgaver, der skal løses ved computeren.
Med en frokost ind imellem bliver kl. 15, hvor jeg igen tager mod Odense og er hjemme kl. 16.30.
Hvad var den største udfordring for dig som nyuddannet? Og hvordan håndterede du den?
Den største udfordring var egentlig, at jeg syntes, vi som nyuddannede ikke blev hjulpet nok af universitet i retning af job og karriere. Man bruger til sidst al sin vågne tid på specialet og får måske ikke lige tænkt over at sende ansøgninger ud samtidig.
Jeg brugte meget tid på at sætte mig ind i, hvad jeg nu skulle. Det var lidt angstprovokerende pludselig at skulle til en masse jobsamtaler, som jeg ikke havde skænket en tanke, og som jeg ikke havde prøvet før.
Derudover var der ingen job at få på Fyn, så jeg vidste, at jeg enten skulle flytte eller blive boende og pendle. Dette måtte jeg ret hurtigt tage stilling til, idet jeg blev spurgt om det til diverse jobinterviews. Her er omstillingsparathed vigtig.
Derudover virkede det som om, at de job der var, aldrig passede med min profil, hvilket var meget frustrerende, når jeg havde brugt fem år på universitet på at få den. Heldigvis handler jobsamtaler lige så meget også om personen bag, og det er vigtigt at huske.
Efterhånden som man har været til de første samtaler, bliver man mere rutineret og skarp på sig selv – man lærer meget om sig selv, når man bliver tvunget til at tænke de tanker.
Hvordan kan man som studerende målrette sin uddannelse? Hvad gjorde du?
Jeg gjorde den ”fejl”, at jeg ikke tænkte fremad, men blot tog de kurser, jeg syntes var spændende og indholdsrige.
Jeg har senere indset, at der var en lang række kurser, jeg hellere skulle have taget, i takt med de krav, der er i de forskellige ansøgninger, man ser.
Man skal gøre sig den tjeneste at tænke over, hvilket type job man ønsker, når man er færdig, og prøve at tilrettelægge uddannelsen efter det. Det er meget svært at forudse, men man kan altid ringe til nogen i den givne branche og søge input der. De fleste vil rigtig gerne hjælpe en på vej, og det værste, der kan ske, er, at man får et nej.
Jeg ville rigtig gerne have været i erhvervspraktik eller lignende (virksomhedsprojekt, red.), hvilket ikke var normalt på mit uddannelse dengang. Jeg kom desværre for sent i gang, og det blev ikke til noget. Erhvervserfaring vægter højt under jobsøgning, og hvis man allerede har gjort sig positivt bemærket et sted, er man jo allerede foran på point.
Hvad ville du gerne selv have vidst som studerende?
En ting, som man er meget ramt af i pharmaindustrien, er de mange myndighedskrav der skal efterleves – herunder generel GMP (Good Manufacturing Practices, red.). Hvis jeg havde kendt til vigtigheden af dette, havde jeg med garanti taget et kursus i generel GMP eller tilsvarende for at forberede mig til fremtidige job.
Derudover havde jeg nok også søgt noget mere viden om det jobmarked, jeg var på vej ud i, og prøvet at lægge en plan for det. Det er en jungle at komme ud i, og der er så mange forskellige job at få som for eksempel kemiker, men man ved det bare ikke. Så for at kunne navigere i det, tænker jeg, at lidt forberedelsestid er godt givet ud.
Hvad fokuserer din virksomhed på, når I rekrutterer medarbejdere?
Vi fokuserer selvfølgelig på, at folk har en uddannelse, der passer nogenlunde med det job, de skal besidde. Men vigtigere er det, om den personlige profil passer ind i det job,vi har ledigt. Der skal være et match på profil og kemi mellem mig og ansøgeren, ellers virker det ikke.
Mit råd er derfor, at man ALTID skal være sig selv til jobsamtaler. Lad være med at snakke ting op – man ved alligevel ikke, om det er for det bedre eller værre.
Derudover skal man være forberedt, når man kommer. Det virker ikke at tage det for givet. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til virksomheden – det er rart med noget nysgerrighed og interesse.