Hvad er din nuværende jobfunktion?
Jeg arbejder med overførsel af nye produkter fra udvikling til produktion, validering af nye processer og udstyr og systematisk problemløsning.
Hvordan arbejder du med dine faglighed fra din uddannelse?
De faglige kompetencer, jeg bruger i mit arbejde, er hovedsageligt videnskabelig skriftlig formulering, praktisk udførelse af eksperimenter og generelt formidling af data eller projekter.
Når man producerer medicin, benytter man en masse forskelligt udstyr og en masse forskellige processer. Både udstyr og processer skal beskrives og verificeres i hoved og r… Det betyder, at der skal skrives en masse protokoller og rapporter. Her bruger jeg min faglighed til at beskrive processen eller udstyret, således at alt det vigtige er beskrevet kort og præcist, så en inspektør fra myndighederne (fra alle dele af verden) nemt kan forstå, hvordan det hele fungerer.
Kompetencerne inden for formidling bruger jeg i forbindelse med kontakt med myndighederne, men også i høj grad når en proces eller et projekt skal formidles til operatører, ledere, andre akademikere, håndværkere og øvrige, som eksempelvis kommer i berøring med et projekt. Eller når der skal implementeres en ny proces.
Udførelse af eksperimenter er en kompetence, der er lidt svær at beskrive, men det handler om, at man på studiet har øvet sig i at lære at bruge en masse forskelligt udstyr, så man lidt efter lidt får nemmere og nemmere ved at sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer. Det er en kompetence, der gør én i stand til at udføre praktiske eksperimenter, som så producerer de data, man har brug for. Den kompetence er vigtig, når nyt udstyr eller nye processer skal testes igennem. Her er det nemlig vigtigt, at man får samlet alt det nødvendige data, der kan dokumentere, at en proces eller noget udstyr virker som beskrevet.
Man kan sige, at jeg groft sagt ikke bruger noget af den konkrete viden, jeg har tilegnet mig gennem min uddannelse. Jeg bruger i højere grad metoderne til at tilegne mig ny viden og dernæst kompetencerne, jeg har fået, til skriftligt at beskrive og mundtligt at formidle denne viden.
Hvordan bruger du de erfaringer, du fik laboratoriet under studiet?
Erfaringer med eksperimenter eller projekter, der bliver ved med at fejle og bare ikke vil lykkes, er de bedste erfaringer, jeg har med fra studiet.
Der er ikke noget, der kan forberede én bedre på store udfordringer end netop at have stået med kæmpestore udfordringer tidligere. Når man gang efter gang støder på problemer, bliver man bedre og bedre til at håndtere dem uden at gå i panik. Det gør, at man bedre kan bevare roen i situationer, hvor man umiddelbart ikke kan se en løsning. Det er fordi, man efterhånden lærer at tro på, at tingene nok skal løse sig, fordi ens erfaringer fortæller, at det har de gjort så mange gange før.
Når man studerer, drømmer man om projekter, der forløber uden problemer, og man er misundelig på de andre studerende, hvor det hele bare fungerer. Men vil man forberede sig bedst muligt på et kommende job, så skal man gå efter de projekter, hvor man kommer i kontakt med flest nye teknologier og flest mulige udfordringer. Man får ikke nødvendigvis de højeste karakterer, men man får noget erfaring, der er meget mere værd.
Hvilke kompetencer har du tilegnet dig efterfølgende i dit arbejdsliv?
I mit arbejdsliv har jeg tilegnet mig kompetencer som projektstyring, systematisk problemløsning, risikoanalyse og selvfølgelig også en masse viden om de processer, jeg arbejder med.
Hvordan har kompetencerne fra din uddannelse hjulpet dig videre på din karrierevej?
Jeg vil sige, at kompetencerne fra min uddannelse – primært at kunne tilegne sig ny viden på relativt kort tid – har gjort mig i stand til at lykkes med de nye opgaver, jeg har fået i mit arbejdsliv.
Derefter handler det om at blive ved med at lære og udfordre sig selv, og blive bedre til det, man allerede er god til. Jo flere og større udfordringer man er i stand til at løse, jo dygtigere bliver man, og det er i realiteten det, der bringer én videre på den karrierevej, man gerne vil.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Det er svært at beskrive en typisk hverdag, da den er meget afvekslende.
Det kan være en dag, hvor man arbejder med test af produktionsudstyr hele dagen, og dagen flyver afsted og måske bliver en del længere end forventet.
Det kan være en dag, hvor man skriver på en rapport og analyserer data, hvor man sidder med høretelefoner på og drikker en masse kaffe.
Der er også dage, der er fyldt med en masse møder on koordinering af forskellige projekter og fordeling/prioritering af opgaver. Nogen dage er også bare en blanding af det hele.
En typisk arbejdsopgave kan ofte handle om at ændre noget i den normale og godkendte produktionsproces. For at det kan ske, skal der udarbejdes en beskrivelse af ændringen, hvordan ændringen skal foretages og hvorfor ændringen foretages. Det skal beskrives hvilke risici, der kunne være forbundet med denne ændring, og hvordan man har tænkt sig at minimere eller helt fjerne eventuelle risici.
Alt dette skal beskrives og godkendes af kvalitetsafdelingen, før man kan gå i gang med at gennemføre en ændring. Det er ofte en del af arbejdet som kemiker i en produktion af lægemidler.
Hvad var den største udfordring for dig som nyuddannet? Og hvordan håndterede du den?
Når man er studerende, har man mere eller mindre kun ansvar for sig selv, og de opgaver og eksperimenter, man laver, er som regel kun vigtige for ens eget resultat.
Det kan være nervepirrende nok at arbejde for at gennemføre et speciale eller bestå et kursus, og man kan blive usikker på, om man er i stand til at gennemføre opgaven og måske ikke består sin uddannelse – men når du arbejder for et firma, så går det ud over mange andre mennesker, afdelinger og projekter, hvis du ikke kan levere det, der er forventet af dig, og det kan komme til at koste rigtig mange penge.
Hvis du for eksempel skal have godkendt en rapport, for at produktionen kan genoptage arbejdet, efter du har gennemført en opdatering af processen, så kan det i mange tilfælde koste firmaet flere millioner kroner i timen, hvis produktionen står stille. Den form for pres kan være overvældende, og var en af udfordringerne, jeg havde i starten.
I mit tilfælde håndterede jeg det ved at være i god dialog med min leder og mine mere erfarne kollegaer, og de var gode til at hjælpe med at håndtere det. Det er vigtigt, at man ikke lader som om, at alt er OK, og ender med at ikke at kunne levere det, der er aftalt, fordi man ikke bad om hjælp i tide.
Hvordan kan man som studerende målrette sin uddannelse? Hvad gjorde du?
Jeg havde ikke særligt fokus på at målrette min uddannelse, da jeg ikke rigtigt havde noget langsigtet mål. Mit eneste mål var at studere det, jeg syntes var mest interessant, og så ellers gøre det så godt som muligt. Jeg havde svært ved at forudse, hvad jeg gerne ville arbejde med 5-8 år ude i fremtiden.
Jeg vil sige, at hvis man studerer og dygtiggør sig inden for noget, man synes er super interessant, så giver man også sig selv de største muligheder for at få et job inden for noget, der interesserer én.
Lad være med udelukkende at påbegynde en lang uddannelse, fordi du forventer, det er dér, man tjener flest penge eller har størst mulighed for at få et job, hvis du ikke samtidig synes, det er interessant.
Hvad ville du gerne selv have vidst som studerende?
Jeg kunne godt have gjort en større indsats for at finde ud af, hvad mulighederne var, når jeg var færdig med min uddannelse. Jeg tror, det ville have forberedt mig bedre til det kommende arbejdsliv, og givet mig bedre chancer for at få et mere tydeligt mål med min uddannelse.
Og så ville jeg også gerne have vidst, at man i erhvervslivet ikke bliver målt lige så meget på faglighed, som man gør på universitetet. Man bliver mere målt på personlige egenskaber som samarbejdsevner, problemhåndtering, proaktivitet, etc.
Det er rart at vide, når man i et svagt øjeblik ikke tror, man bliver til noget, fordi man ikke kan forstå kvantekemi… Der er heldigvis ting, der er vigtigere end det!
Hvad vil du anbefale studerende at gøre for at lette overgangen til jobmarkedet?
Det er altid en god ide at prøve at få noget relevant erhvervserfaring, mens man studerer. Også erhvervserfaring, der ikke direkte har noget at gøre med ens uddannelse, kan hjælpe en del til at forstå, hvad der er vigtigt for en virksomhed.
Når man er nyuddannet, er der ikke særligt store forventninger til én, og det varer da også lidt tid, før man rigtig kan bidrage. Men de lave forventninger betyder også, at der ikke skal særlig meget til for at imponere, hvis man gør en lille smule ekstra. På den måde kan man gøre et godt indtryk i starten, og det er tit noget, der holder ved længe, og kan gøre overgangen til jobmarkedet lidt lettere.
Hvad fokuserer din virksomhed på, når I rekrutterer medarbejdere?
Vi leder efter folk, der ved, hvem de selv er, og som er ærlige omkring, hvor deres grænser går. Man skal være bevidst om, hvor ens styrker er, og hvor ens svagheder er. Der skal selvfølgelig også være noget faglighed, men det er ikke det vigtigste.
En drømmekandidat er en, der aldrig går i panik, når problemerne vælter ind, og som kan finde simple løsninger på komplekse problemer i en presset situation. Det er muligvis meget svært at finde, men så tager vi den, der kommer tættest på.
Hvis vi ikke mener, den rigtige kandidat er blandt ansøgerne til et job, sender vi gerne stillingsopslaget ud en gang mere.