Skip to main content

Fødsels-støtte

Hvad er fødsels-støtte?

Fødsels-støtte er ekstra SU, som du kan få i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.

Siden den 1. august 2022 er kønnene blevet ligestillet i forhold til, at søge ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Ansøgningsprocessen er digitaliseret, og ansøgningerne laves i MinSU.

Den nye løsning gør, at studerende ikke længere skal sende dokumentation, når de søger ekstra SU til fødsel eller adoption, da Styrelsen automatisk henter dokumentation ved opslag i CPR.

Læs mere om fødsels-støtte på SU-styrelsens hjemmeside.

Du kan ikke få ”ekstra tillæg”, når du modtager fødsels-støtte, heller ikke hvis du har et barn i forvejen.

Læs afsnittet ”forbehold” på su.dk.

Du kan læse mere om barselsdagpenge her.

Du skal bruge din ekstra fødsesl-støtte i den uddannelse, du er i gang med, når du får barnet. Det vil sige inden, du afbryder eller afslutter uddannelsen.

Du kan ikke overføre de ekstra fødsels-støtte til en ny uddannelse, heller ikke fra en bachelor til en kandidatuddannelse.

Hvis du skifter til en ny uddannelse, for eksempel fra en bachelor- til en kandidatuddannelse, har du imidlertid mulighed for at søge ekstra fødsels-støtte på samme vilkår, som hvis du får barn inden, du starter på en videregående uddannelse.


Er du adgangskursist, og går du på en ungdomsuddannelse, skal du søge om fødselsrater.

Læs mere på su.dk ”Du får barn på en ungdomsuddannelse”.

Du kan enten få udbetalt fødselsrater som enkeltklip eller dobbeltklip, eller i en kombination. 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

E-mail: Kontakt os via SPOC.

Telefon: 65501053 mandag, tirsdag og torsdag mellem klokken 10-12.

Sidst opdateret: 20.06.2023