Hvorfor valgte du at læse Fysik?
I gymnasiet opdagede jeg, at det er gennem fysikkens sprog, at vi nærmer os en forståelse af naturen. Og derfor søgte jeg ind på Fysik med det formål at læse Fysik på bachelorstudiet, for at senere kunne blive kandidat i Astronomi; en forudsætning for drømmen om at forske i stjerner.
Hvad går dit job ud på?
Mit job er blandt andet at være med til at sikre, at forskningen ved universitetet har de bedst mulige rammer. Dels at der er adgang til den nyeste viden og forskningsresultater fra resten af verden, dels at forskningen ved SDU når ud så vidt og bredt som muligt, sådan at den kan sættes i spil, og ikke mindst, at den er med til at øge graden af forskningsbaseret viden i samfundet.
I mit arbejde på universitetets forsknings- og uddannelsesbibliotek beskæftiger jeg mig med både forskningslitteratur og forskningsdata, og jeg er med til at udvikle nye services inden for det område, som man nogle gange kalder forskningskommunikation. Det betyder blandt andet, at jeg – selvom jeg er leder af biblioteket – også både underviser og forsker i emner relateret til forskningskommunikation, ofte med et udgangspunkt i fysik og astronomi.
Hvordan er det at være i dit arbejde?
Kollegaerne på et forskningsbibliotek er en blandet skare af blandt andet akademikere med forskellige baggrunde, bibliotekarer og mange andre faggrupper, midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og frivillige.
På nogle måder minder det om et lille samfund i sig selv, hvor der er plads til mange forskellige uddannelsesbaggrunde på grund af de mange forskellige roller og opgaver. Jeg har altid følt mig velkommen på bibliotekerne.
Hvad kan en fysiker bidrage med inden for dit felt?
Som fysiker er det at arbejde på et forskningsbibliotek en mulighedernes karriere. Området er i rivende udvikling, hvor man kan være med til at forme fremtiden for sit eget job. Det skyldes blandt andet teknologien, men også at den verden, som vores brugere befinder sig i – forskerne og de studerende – også er i hastig forandring.
Hvilke kompetencer bruger du i dit nuværende job?
Fra fysikstudiet bruger jeg både de analytiske og problemløsningsorienterede kompetencer. Fysik lærer dig, at komplekse sammenhænge ofte kan forstås, hvis man reducerer problemet til sin kerne, for at forstå dets natur, drivkraft eller begrænsninger.
Naturen kan forekomme nærmest uendeligt kompleks, men det vidunderlige ved fysikken er, at den lærer dig, at det alligevel er meningsfuldt at stræbe efter at forstå naturen.
Sådan er det også tit at være på en akademisk arbejdsplads, som for eksempel et forskningsbibliotek.
Hvordan kan man som studerende målrette sin uddannelse i forhold til en karriere inden for dit felt?
Med en kandidatgrad i Fysik kan man blive ansat som informationsspecialist på et forskningsbibliotek. En informationsspecialist er en generalist, der underviser og vejleder med hensyn til litteratur og databaser samt hjælper med at anskaffe de relevante materialer til forskere og studerende m.m.
Hvis du efter kandidaten får en ph.d.-grad, kan du blive ansat som forskningsbibliotekar, hvor du ud over at forske også underviser og vejleder blandt andre forskere og forskningsstuderende om forskningskommunikation på et højt fagligt niveau, med udgangspunkt i dit eget forskningsområde.
Både informationsspecialister og forskningsbibliotekarer er med til at udvikle nye services og tilbud til brugerne på baggrund af deres uddannelsesviden og samarbejde med studier og fagmiljøer på universitetet.
Har du et godt råd til dem, der læser Fysik i dag?
Hold fast i fysikken - så holder den fast i dig!
Fysik kan bruges til så mange ting, fra det rent praktiske til det eksistentielle og filosofiske. Og så læs nogle gode klassiske bøger om fysik, der holder fascinationen i live, for eksempel bogen Gödel, Escher, Bach af Douglas Hofstadter.