Hvorfor valgte du at læse Fysik på SDU?
Før min optagelse på Fysik på SDU var jeg i gang med at studere klassisk musik på musikkonservatoriet i Odense.
Sideløbende med min tid i gymnasiet havde jeg studeret klassisk klarinet på Musikalsk Grundkursus, MGK, så efter at have fået min studenterhue på havde jeg, ifølge mig selv, to muligheder: at søge ind på konservatoriet på klassisk klarinet eller at studere på universitetet.
Valget faldt i sidste ende på universitetet. I gymnasiet havde jeg haft Matematik og Fysik på A-niveau, som jeg var blevet glad for og interesseret i, og det var derfor oplagt, at hvis jeg ikke skulle videre med musikken, så skulle jeg læse noget, som indebar de to fag.
Jeg tog dog en smuttur forbi konservatoriet på vejen, da jeg havde et behov for at afprøve den vej først. Jeg var bosiddende i Odens på det tidspunkt, hvor det gik op for mig, at jeg alligevel ikke skulle være professionel musiker. Derfor valgte jeg Fysik.
Jeg havde hørt godt om universitetet fra andre, som havde valgt dén retning i stedet for musikervejen, og med det Science-år, som der var dengang, jeg søgte ind, havde jeg muligheden for også at teste, om det nu også var specifikt fysik, jeg skulle bruge de resterende 4 år på at studere.
Hvad går dit job ud på?
Jeg er ansat som projektleder i projekt- og supportafdelingen ved Fjernvarme Fyn Service A/S.
En af mine arbejdsopgaver består i at bistå planlægnings- og projektafdelingerne med teoretiske modeller af fjernvarmenettet, som det er nu, og som det eventuelt vil se ud og fungere, hvis man gennemfører eventuelle udbygninger, omlægninger eller tilslutter nye områder til det eksisterende fjernvarmenet.
Til det anvender vi et specifikt program kaldet Termis, som kan lave hydrauliske modeller af fjernvarmenettet. Kort fortalt indlæser vi det eksisterende net fra en ledningsdatabase, som indeholder GPS-koordinater, rørledningsdimensioner og forbindelserne mellem de forskellige forsyningsområder, ind i programmet Termis. Herfra kan vi ændre på ledningsnettet eller fjernvarmeforsyningen, hvorefter programmet beregner en steady state-model, som giver os temperaturfordelingen, vandflowene og trykkene i de forskellige dele af ledningsnettet. På baggrund af de modeller kan projektafdelingen så vurdere, om eventuel udbyggelse, tilslutninger eller andre projekter kan lade sig gøre, og om de eventuelle besparelser ved renovation eller omlægning af fjernvarmenettet kan opveje omkostningerne på projektet.
Derudover så er min primære arbejdsopgave at lave trykstødsberegninger på højtrykslinjerne for at sikre, at forbrugerne, som er tilkoblet fjernvarmenettet, er sikrede imod evt. trykstød, som kan opstå ved pumpeudfald eller lukning af forskellige ventiler. Til dette bruger vi programmet System Rørnet, som er et dansk udviklet program, der er specielt udviklet til at lave disse beregninger. Fremgangsmåden er meget den samme som for de hydrauliske modeller, som vi laver med Termis. Undtagelsen er, at programmet ikke har et venligt brugerinterface, men i stedet er afhængigt af en række specifikke inputfiler, som skal struktureres efter nogle bestemte rammer.
Ud fra de modeller er det muligt at se, om hvorvidt det er nødvendigt at installere nye sikkerhedsventiler, hydrofore eller andre sikkerhedsforanstaltninger, som gør at fjernvarmenettet kan holde til disse trykstød samt at forbrugerne, som er direkte koblede på fjernvarmenettet, ikke får nogen sprængte rør.
Hvordan er det at være ny i dit arbejde?
Som studerende er det svært at forudse, hvordan en eventuel arbejdsplads kan se ud, da studiet rummer mange grene, som alle giver kompetencer inden for både fælles arbejdsområder, men også inden for mere specifikke områder, alt efter ens specialisering.
Jeg gik meget i min egen lille klokke på studiet, hvor jeg fokuserede på, hvordan jeg bestod mine eksamener, og hvordan jeg fandt et spændende specialeprojekt. Jeg tænkte knap så meget på, hvordan jeg erhvervede mig kompetencer, som jeg kunne anvende på arbejdsmarkedet efter studiet.
Det var derfor en stor lettelse, efter jeg var blevet ansat i Fjernvarme Fyn, at opdage, at mange af de grundlæggende kompetencer, som jeg havde erhvervet gennem min uddannelse, havde lagt et fundament, hvorpå jeg let kunne tillære mig de kompetencer eller den viden, som lå uden for den specialisering, som jeg havde fået under mit speciale.
Arbejdspladsen er meget varieret med en blanding af erhvervsfagligt personale, som vedligeholder og sørger for driften af fjernvarmenettet og fjernvarmeproduktionen, samt elproduktionen, som stadigvæk foregår på Fynsværket.
Det har derfor været en meget spændende virksomhed at komme ind i, hvor jeg har været i kontakt med personer med mange forskellige faglige baggrunde for at erhverve mig viden og kompetencer til at løse opgaverne.
Hvilke kompetencer bruger du i dit nuværende job?
Mit arbejde indeholder meget fysik, idet de hydrauliske modeller, som vi laver i både Termis og System Rørnet, er baseret på fysiske systemer og dermed er bestemt via en række ligninger, som afspejler den bagvedliggende fysik.
Selve fysikken har jeg ikke arbejdet med specifikt under mit speciale, men kun på min bachelor, hvor de grundlæggende kurser i klassisk fysik og termodynamik lå. Den viden er selvfølgelig en vigtig del af det kompetencesæt, som jeg har med i bagagen og anvender i mit daglige arbejde.
Det er generelt den analytiske tilgang og den strukturerede fremgangsmåde, der har præget fysikuddannelsen, som jeg bringer i spil i mit arbejde. Derudover arbejdede jeg under mit speciale med computermodeller af forskellige fysiske systemer, som blev løst på supercomputeren Abacus 2.0, hvorfra jeg har erhvervet mig en stor mængde af kompetencer inden for programmering og videnskabeligt arbejde med pc'en som arbejdsredskab.
Selvom fysikken i de fysiske systemer ikke er direkte overførbar til den fysik, som jeg arbejder med i dag, så er den generelle tilgang og struktur stærkt sammenlignelig.
Hvordan kan man som studerende eventuelt målrette sin uddannelse i forhold til en erhvervskarriere inden for dit felt?
Der er pt. en stor efterspørgsel på personale i både fjernvarmeindustrien og andre erhvervsområder, som kan håndtere store mængder data. Om det så er data for fjernvarmedistributionen, forbrugerfordelinger eller anden informationsrig data, så er der efterspørgsel på personer med analytiske kompetencer, som kan håndtere disse data til optimeringer og modelkonstruktioner med forskellige formål.
Hertil er det svært ikke at komme uden om at skulle kunne programmere i en eller anden form, foruden at have kompetencer inden for matematiske modeller og fysiske systemer. Jeg vil derfor anbefale, at man overvejer at tillære sig nogle programmeringsevner inden for et eller flere programmeringssprog, da det er nogle kompetencer, som giver en stor fordel i et eventuelt arbejde inden for erhvervssektoren.
Har du i øvrigt nogen gode råd til dem, der læser Fysik i dag?
Mit bedste råd må nok være, at man skal tænke bredt under ens studie og få afprøvet forskellige emner inden for fysik, men også matematik og evt. datalogi.
Det er få, som ender med at arbejde med præcis det, de havde i tankerne, da de startede på studiet, så det er en hjælp at have en større vifte af viden inden for forskellige områder.
Dermed er det nemmere at specialisere sig senere, men man opdager måske også emner, som er vildt spændende, som man ellers havde valgt fra, fordi man havde valgt kurser målrettet et meget specifikt emne.