Skip to main content
DA / EN

Studieskift, tilvalg eller overflytning

Når du skifter uddannelse, skal du altid søge SU på ny - det gælder hvad enten du skifter fra fx HA til HA jur eller fra tysk til fransk. Dette gælder også ved overgang fra Bachelor til Kandidat.

Hvis du har taget en del af din uddannelse her på SDU, fx bacheloruddannelsen og bliver optaget på en kandidatuddannelse på et andet universitet, skal du søge om SU der.

Det samme gælder, hvis du starter dit uddannelsesforløb på et andet universitet og fortsætter på en kandidatuddannelse på SDU. Hvis du i forbindelse med studieskift får merit, skal du kontakte SU-kontoret. Merit har nemlig betydning for din normerede studietid samt dit SU-klippekort.

Hvis du skifter universitet i sommeren mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, skal du søge SU fra juli måned på det nye universitet.

Hvis du læser nogle fag (enkeltfag, tilvalg m.m.) på en anden institution som led i din uddannelse på SDU, modtager du stadig SU herfra. Du skal søge SU på det uddannelsessted, hvor du er indskrevet.

Ønsker du at ændre i din SU, eller har du spørgsmål, skal du kontakte en SU-medarbejder på SDU.

Søg SU

Husk at søge SU på ny, når du skifter uddannelse eller uddannelsessted.

Søg SU her

Sidst opdateret: 20.07.2022