Skip to main content

Kontakt til forskere

Som studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er du undervejs i dit uddannelsesforløb i kontakt med forskere og deltager på denne måde i forskningslignende aktiviteter. 

Først og fremmest er din uddannelse forankret i stærke forskningsmiljøer, som du møder gennem din uddannelse. Underviserne er oftest forskere fra de bagvedliggende forskningsmiljøer. De planlægger selve undervisningen og inddrager herigennem deres egen og kollegers forskning, og denne forskning diskuteres, perspektiveres og udvikles gennem undervisningen i samspil mellem underviseren og dig som studerende.

Du vil også opleve en tæt kontakt til den enkelte underviser gennem de skemalagte undervisnings- og vejledningsaktiviteter og særligt i forbindelse med dit bachelorprojekt eller kandidatspeciale. Derudover er underviserne generelt tilgængelige via mail, telefon og deres almindelige tilstedeværelse på institutterne/campusserne. 

Du kan også deltage i fx gæsteforelæsninger, foredragsrækker og seminarer med både eksterne og interne deltagere. 

Sidst opdateret: 20.08.2022