Uddannelsens opbygning

I faget Sprog og retorik lærer du at lave tekst- og interviewanalyser, som du kan bruge til at reflektere kritisk og kreativt over din egen, andre journalisters og kilders sproglige og retoriske praksis. Fagets teorier og metoder styrker dit blik for, hvordan journalistik spiller sammen med kommunikationssituationen, og giver dig praktiske færdigheder i at stille kritiske spørgsmål og gennemskue kilders udenoms-svar.

Undervisningen er bygget op om en række onlinemoduler med videoer, podcasts, aktiverende opgaver og opsamling med underviserne. Faget er samtidig designet, så det er fleksibelt at følge. Du kan derfor tage de enkelte dele, når det passer bedst ind i dit program.

I foråret 2021 underviser Rasmus Rønlev og Jonas Nygaard Blom i faget.

Kom med i førerbunkeren 

Hvem henvender en bankdirektør sig til, når hun udsender en pressemeddelelse? Offentligheden, aktiemarkedet, sin bestyrelse eller til de ansatte i banken?

Hvem taler en minister til, når hun giver et interview? Vælgerne, politiske modstandere eller til sine støtter?

For at kunne besvare disse spørgsmål skal vi vide, hvordan organisationer, partier og myndigheder ser ud indefra, hvordan de virker, og hvem der er væsentlige aktører og interessenter i deres nærmiljø. 

Med dette nye spændende fag bringer vi dig helt ind i førerbunkeren på nogle af de mest magtfulde institutioner i det danske samfund. Du vil ikke bare læse om krisekommunikation og strategier i nogle af de mest centrale udgivelser, men også tage livtag med konkrete kommunikationsudfordringer i REAL LIFE settings hos et ministerium, en bank og flere andre institutioner.

 

Dine undervisere er to af de fremmeste på hver deres felt. 

• Robert Klemmensen er professor på Statskundskab og har udgivet et hav af forskningsartikler inden for feltet. 
• Troels Mylenberg er vært på TV2 News, forfatter og har arbejdet som politisk journalist og kommentator for adskillige store danske medier. 

De to undervisere har sammen udviklet faget, hvor perspektiverne fra henholdsvis statskundskab og journalistik kombineres for at give dig som studerende indsigt i, hvordan man i det hele taget kommunikerer strategisk. 

Hvordan kommunikerer man internt?
Hvordan kommunikerer man til interessenter, 
og hvordan sender man signaler til modstandere? 
Og ikke mindst: hvilke kommunikationskanaler bruger man til hvad og hvornår? 

Det kræver en – såvel politologisk som journalistisk - tværfaglig tilgang til kommunikation, og det giver dette fag jer.

Faget bygger dels på organisationsteoretiske overvejelser om, hvordan forskellige organisationer er tilpasset det miljø, de agerer i. Og dermed også hvem organisationen skal kommunikere med og til. Faget indeholder også kommunikationsteorier, offentlighedsteori, medieteori samt ikke mindst erfaringer og cases fra virkeligheden, hvor kommunikation, organisation, journalistik og medier støder sammen. For hvad sker der egentlig bagved, når strategier og kriser bliver til kommunikation og journalistik.

Endelig bringer vi den teoretiske viden, vi får til en hård test, fordi vi har en hel del af undervisningen placeret fysisk hos organisationer i længerevarende intense forløb. Eksempelvis i en stor dansk bank, et ministerium, et politisk parti og en interesseorganisation. I løbet af disse besøg vil vi arbejde med konkrete problemstillinger, som disse organisationer står overfor. Og vil vi dermed både studere praksis og måske endda også udvikle den.

I øjeblikket har vi timelange glødende telefonudvekslinger om forskellen på karakter og eksplicit fortæller, om hvorvidt der skal være en dansende abe på det første internat, om hvordan vi hælder et ton jord i afgrunden mellem det akademiske og journalistiske, og kan skabe moduler, hvor teori og praksis for alvor komplementerer, nuancerer og befrugter hinanden og ikke lyder som optagne forelæsninger.

Vi deler nye danske sange, syrede portrætinterviews, hvor forfattere interviewer sig selv, instagram-stories, som leger med selvfremstilling og gamle radiomontager, hvor fortælleren undergraver sin egen autoritet. 

Vi diskuterer jeg-fortællere, der brager ud over det hele, dem, der bare glimter frem i stil og sprog og hvorfor det er vigtigt for modtageren, om man tror man lide mennesket bag fortælleren. 

 

Hvorfor skal I vide det?

Fordi det ikke er så let at få fagbeskrivelser til at emme af begejstring og eksperimentlyst. Men I skal vide, at vi er rimelig meget oppe at køre over dette kursus, hvor vi vover os ud på dybt vand – både når det gælder undervisningsformerne og også i indholdet, hvor vi kommer til at dykke ned i fortællerrollen på måder og fra vinkler, som vi ikke lige har 17 færdige slides om på computeren.

Jagten på fortælleren bliver en opdagelsesrejse i hvordan man finder og bruger sit eget fortællerpotentiale og hvordan man bliver bedre til at analysere, forstå og arbejde med fortællerkonstruktionerne i et journalistisk produkt. På kurset bruger vi den fortællende journalistik som omdrejningspunkt, men arbejdet med at skabe en stærk fortæller er interessant og brugbart i alle former for journalistik.

Kurset er på mange måder et eksperiment: Vi vil væve det akademiske og det journalistiske meget tættere sammen end man ellers er vant til på SDU, og vi kommer aktivt til at bruge Ramus’ retoriske baggrund og Susannas fortællererfaring til lade akademiske tanker, journalistiske eksempler, teori og praksis brydes og befrugte hinanden – både i de digitale moduler ved seminarer, internater og coachingsessioner. 

Vores ambition er også at lave et forløb som forener fleksibiliteten i den digitale undervisning og nærværet i det mere højskoleagtige samvær. 
Derfor kommer I både til at arbejde alene (eller i læsegrupper) i de digitale moduler, hvor den journalistiske og akademiske teori bliver præsenteret, og I møder de andre studerende i peerfeedbackseminarer, til kaminpassiar live, hvor vi mødes online og diskuterer spændende aktuelle eksempler og (for 20 og 30 ECTS) på internater, hvor vi arbejder med udfordrende fortælleøvelser og bliver inspireret af fortællere fra andre genrer og verdner… og måske en dansende abe.

Derudover er vi i gang med at producere The Game - et fortællespil, som I bliver aktører i.
Hvis I tager 20 eller 30 ECTS, bliver I desuden en del af et meget lille og intimt hold, og får et tættere forhold til både jeres kursuskammerater og os som mentorer.

Rent praktisk – vi har forsøgt at gøre kursets fysiske samvær så kort og intenst så muligt, så man fx stadig kan have et fuldtidsarbejde ved siden af studiet.

For både 10, 20 og 30 ECTS vil der være en håndfuld 1-2 timers live online-møder/seminarer i løbet af forløbet.

20 og 30 ECTS har desuden hver et 2 dages seminar og en del coachingsessioner individuelt eller i mindre grupper.

Vi glæder os helt utroligt til at komme i gang og gå opdagelse i fortælleruniverset sammen med jer.

Mange hilsner
Rasmus og Susanna
Undervisere på Jagten på fortælleren

Få din første rigtige investering til din ide – og skab dit eget job

 Tag faget “Innovation og Entreprenørskab for Journalister” og pitch efterfølgende din ide for en medieinvestor. Så kan du sikre dig din første investering og konsulenthjælp til at komme videre. Ja, du læste rigtigt: Du kan både sikre dig ECTS point og vinde et inkubatorforløb, hvor du får praktisk og økonomisk hjælp, til at kvalificere din ide yderligere. Forløbet er skabt i samarbejde mellem FST Growth, Mediernes Forsknings- og Innovationscenter og Center for Journalistik. Det frivilligt at deltage i pitchen, hvor du kan vinde inkubatorforløbet, og det har ingen indvirkning på din karakter.
 
Mediebranchen er under hastig forandring og behovet for innovation har aldrig været større. Mens der bliver færre af de klassiske journalistiske jobs, øges efterspørgslen efter medarbejdere eller samarbejdspartnere, der kan realisere nytænkning og vise vejen mod innovation. 
 
Så hvordan vil du tackle det? Du kan se til fra sidelinjen, eller du kan målrettet styrke dine kompetencer og måske skabe dit eget job. Enten i form af en ide som en medievirksomhed gerne vil arbejde videre med og derfor ansætter dig, eller ved, at du har en ide til et nyt medieprodukt, en ny journalistisk platform eller noget helt tredje, der kan blive til en selvstændig forretning. Mulighederne er næsten endeløse. 
 
Faget "Innovation og entreprenørskab for journalister" styrker din evne til at udvikle og kvalificere nye ideer (innovation) og omsætte ideerne til nye, konkrete journalistiske produkter, platforme, arbejdsprocesser mv. (intra- eller entreprenørskab). 
 
Som en integreret del af semesteret har du mulighed for sparring med en professionel medieinvestor, der er på udkig efter ideer, talenter og virksomheder i et meget tidligt stadie. Målet er at kvalificere din idé yderligere og gøre dig i stand til at gennemføre et rigtigt pitch som mediebranchens svar på Løvens Hule.
 Det vil både være muligt at arbejde med din egen ide eller at arbejde med ideer, som udspringer af samarbejdet med en anden part. Det kan eksempelvis være en medievirksomhed, som har nogle konkrete behov og eftersøger hjælp. Målet er, at du tilegner dig teorier, metoder og praktiske færdigheder, som gør dig i stand til at bidrage til udviklingen af fremtidens journalistik og samtidig øge dine chancer på et arbejdsmarked i forandring. 

 

Det kommer du igennem

Faget indledes af en introduktionsdag i Odense på SDU med undervisning og gruppearbejde for de studerende, hvor det stærkt anbefales at afse tid til fysisk fremmøde. Det er også her du første gang møder medieinvestoren, der giver dig inspiration fra det aktuelle innovationslandskab og indblik i hvordan du kan få mest muligt ud af et inkubationsforløb.
 
På den fælles introdag, er der også mulighed for at afklare, hvilke andre studerende man evt. matcher med i forhold til arbejdsområde, da faget er tilrettelagt efter gruppeeksamen for 20 og 30 ECTS. Der afholdes et designsprint på tre dage i løbet af semesteret, hvor fysisk tilstedeværelse vil være påkrævet. 
 
Derudover består faget af en mindre podcast-serie og 10 moduler der ligger klar online fra dag et, så du kan tage dem når det passer dig:

• Kompetenceafklaring
• Ideudvikling
• Validering
• Prototyping
• Sprint
• Forretningsmodeller
• Virksomhedsformer
• Salg
• Pitch
• Finansiering

 

Få sparring fra en medieinvestor og vind et skræddersyet incubatorforløb 

Sidst på semesteret har du mulighed for 1:1 sparring med medieinvestoren og hvis du føler dig klar, kan du tilmelde dig et egentligt pitch efter eksamen. Det gennemføres så vidt muligt på SDU og varer ca. 30 minutter bestående af 8-10 minutters præsentation og efterfølgende diskussion og votering.

Som afslutning på dit pitch kan medieinvestoren så tildele dit pitch én eller flere af følgende muligheder afhængig af hvor langt du er med din ide og projekt og hvor overbevisende du fremstår:

• Konstruktiv feedback på dit pitch med angivelse af styrker og svagheder samt forslag til hvordan du kan styrke det yderligere
• Forslag til nationale eller internationale samarbejdspartnere og såfremt muligt, tilbud om personlig introduktion og hjælp til mødeforberedelse
• Tilbud om workshop(s) med udvalgte nøglepersoner uden beregning med henblik på at styrke eller kvalificere dele af dit pitch yderligere, f.eks. indenfor tech, koncept eller kommercialisering
• Økonomisk hjælp (såkaldt soft money) op til DKK 50.000, eksempelvis til betaling af en udvikler, der skal kode en prototype af din idé, konsulenthjælp til udvikling af forretningsplanen eller andre udgifter der kan tage din idé til næste niveau.
• Hjælp til udforming af ansøgning om yderligere støtte hos f.eks. Den Fynske Bladfond

Som i Løvens Hule er der ikke nogen garanti for at medieinvestoren vælger et pitch at gå videre med, hvis det ikke vurderes at have realistiske chancer for at blive til noget.
 

Det praktiske

Du kan tage faget med 10, 20 og 30 ECTS. Det er helt frivilligt om du har lyst til at pitche din ide for medieinvestoren. Pitchen foregår umiddelbart EFTER eksamen, og er ikke en del af den akademiske vurdering. Det betyder også, at resultatet af pitchen for medieinvestoren på ingen måde hænger sammen med vurderingen af den akademiske opgave. På 20 og 30 ECTS arbejder man i grupper af 2 eller flere, da erfaringen er, at man kommer meget længere med sine prototyper, når man er flere om arbejdet (det kan ekstraordinært aftales med underviser, hvis det er individuelt).
 
Du kan læse mere i fagbeskrivelsen her. 
• 10 ECTS https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=fagbesk&id=58395&listid=7251&lang=da
• 20 ECTS https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=fagbesk&id=58406&listid=7251&lang=da
• 30 ECTS https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=fagbesk&id=58407&listid=7251&lang=da

Vi har fastlagt de første 30 ECTS, der er obligatoriske. Du får her mulighed for at vælge et fokus, der interesserer dig, som du kan arbejde med i fagets tre opgaver. 
Derefter skal du vælge 60 ECTS, det, der på en normalt normeret kandidatgrad svarer til et års undervisning. Igen er det fleksibelt, så du kan nøjes med at tage færre ECTS, du kan i princippet nøjes med et enkelt fag eller to pr. år. Disse 60 ECTS, kan du tage hos os på Journalistik på SDU, du kan tage dem på det øvrige SDU, andre universiteter eller i udlandet. Det står dig frit for. Men vi står selvfølgelig til rådighed for sparring, så du finder den bedste løsning for lige netop dig. 
Til sidst skal du skrive speciale. Det har du op til 1,5 år til, men du er selvfølgelig velkommen til at skrive det på ét semester, som man normalt gør.