Skip to main content

Forsikring

Som udgangspunkt er det dit eget ansvar at forsikre dig i forbindelse med ophold i udlandet. Det er vigtigt at undersøge hvilke typer forsikring, du kan få brug for under et ophold i udlandet, og hvad de dækker.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du tegner en rejseforsikring, der omfatter tyveri af ejendele, særlig behandling i tilfælde af akut sygdom, samt en ansvarsforsikring, der friholder dig for ansvar for skader, du kan pådrage andre.

Når et praktik- eller uddannelsesophold kombineres med en ferie dækker det gule sygesikringskort ikke i ferien, selvom det samlede ophold er under en måned. Det betyder, at man enten skal tegne en ekstra rejseforsikring for ferieperioden eller få lavet det nye EU-sygesikringskort. Kortet er gældende, når man opholder sig i et andet EU-land i mere end en måned. EU-sygesikringskortet skal laves hos kommunen, som også kan give præcis information om behovet i det enkelte tilfælde. Bl.a. gør det en forskel om du som praktikant får løn fra dit praktiksted. 

Hvis du studerer i Odense, kan du hente yderligere information hos Odense kommune på 6614 8814, lokal 4121, 4122 eller 4127. Se også www.im.dk og klik på "EU og Internationalt" og derefter "Rejsesygesikring". Læser du i Sønderborg, kan du ringe til kommunen på 7412 6410.

Studerende under lønnet praktikophold betragtes som arbejdstager i opholdslandet, hvis lønnen overstiger en vis indtægtsgrænse (varierer fra land til land). Dette betyder, at du - uanset opholdets varighed - skal optages i opholdslandets sygeforsikring og i de fleste lande betale bidrag til sygeforsikringen.

 

Sidst opdateret: 24.03.2023