Skip to main content
DA / EN

Generelt om eksamen

Til mundtlige eksamener skal du være opmærksom på følgende:  

Studiekort: Eksaminator kan bede om at se dit studiekort for at få bekræftet din identitet. Dette gælder også ved online eksamener. 

Eksamenstidspunktet for den enkelte eksamen meddeles via systemet Digital Eksamen. Ved mundtlig eksamen skal du være opmærksom på, at tidspunktet kan ændres ved afbud, så vær opmærksom på din SDU-mail og Digital Eksamen i dagene op til din eksamensdag og mød op i god tid, da afbud på selve dagen ligeledes kan rykke eksaminationstidspunktet. 

Kontakt derfor din eksamenskoordinator på uddannelseKoldingSAM@sdu.dk, hvis du er i tvivl. 

 

Særlige eksamensvilkår

Ved studiestart: Har du et handicap, tager vi bedst hensyn til dine særlige behov ved at modtage en ansøgning fra dig til Studienævn for efter- og videreuddannelse. Det gør du via dette link. 
Husk senest en måned før eksamen at sende en mail om dine særlige forhold til uddannelseKoldingSAM@sdu.dk

 

Eksamenstilmelding

Som HD-studerende er du automatisk tilmeldt eksamen, når der er betalt for faget.
- Tilmelding til reeksamen
Består du ikke den ordinære eksamen, vil du automatisk blive tilmeldt reeksamen. Du modtager en mail fra HD-sekretariatet med en dato for reeksamen.
Du har mulighed for at framelde dig reeksamen via SDU Studenterselvbetjening senest en uge inden reeksamen.

- Adgang til eksamen
Betaling for fag er en forudsætning for at kunne gå til eksamen.
Er du i tvivl om betalingsstatus, kan du altid kontakte Uddannelsesjura og Registratur på udreg-saoek@sdu.dk.

 

Eksamensframelding

Kan du ikke deltage i eksamen, så kontakt altid din eksamenskoordinator for vejledning senest 1 uge før eksamensstart. Du kan skrive til uddannelseKoldingSAM@sdu.dk. Framelding herefter vil blive registreret som et brugt eksamensforsøg.Består din eksamen af flere dele, tælles første eksamensaktivitet som første eksamensdag. Læs mere i de interne regler for framelding og reeksamen.

Er der tale om sygdom på selve dagen eller op til eksamen, skal du ligeledes melde fra din eksamen senest på selve dagen og sende en lægeerklæring hurtigst muligt og senest inden 14 dage via dette link.

Gør du ikke dette, mister du retten til reeksamen i samme semester, og du kan derfor først gå til eksamen, når faget udbydes igen.
Skal du søge om dispensation pga. uforudsete og længerevarende forhold op til, under eller efter din eksamen, kan du søge dispensation hos studienævnet.

Dette sker også via dette link. Bemærk, at der er krav om dokumentation for de usædvanlige forhold.

 

Hvornår kommer der karakter

I Digital Eksamen finder du information om, hvilken dato du kan forvente, at karakter for det enkelte fag offentliggøres. Det er via SDU Studenterselvbetjening, at du vil kunne se din karakter, så snart den er registeret.

Der oplyses aldrig karakterer telefonisk. 

 

Offentlighed

Ønsker du at have gæster med til dine mundtlige eksamener, er dette en mulighed. Der kan dog være helt særlige forhold på en uddannelse, hvor hensynet til den enkelte studerende taler for, at der ikke gives offentlig adgang. 

Studerende, som har skrevet gruppeopgave sammen, men som bliver eksamineret individuelt i en fællesopgave, kan ikke overvære det mundtlige forsvar for andre deltagere i samme gruppe.

Alle afgangsprojekter afleveres automatisk til det lovpligtige arkiv på Syddansk Universitetsbibliotek. Du bliver bedt om at tage stilling til, om opgaven må udlånes til inspiration.

 

Eksamen fra udlandet

Har du behov for at tage din eksamen fra udlandet, er dette også muligt.

Du skal være bosiddende i udlandet på eksamensdagen eller være udsendt i embedets medfør.

Dog med undtagelse af de mundtlige eksamener i forbindelse med afsluttende projekt på HD 1. del, afgangsprojekter på HD 2. del samt masterprojekter.

Ved ønske om eksamen i udlandet skal du sende en ansøgning til HD- og mastersekretariatet her. Ansøgningsfrist er to måneder, før prøven afholdes.

 

Eksamensklager

Du finder de gældende regler samt vejledning for eksamensklager ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet her.

 

Eksamenssnyd

Alle skriftlige opgaver indleveret på SDU tjekkes for plagiat. 

Hvis du - tilsigtet eller utilsigtet - forbedrer dit eller din medstuderendes resultat på uredelig vis, regnes det for eksamenssnyd.

Læs mere om eksamenssnyd.  

- Sanktioner ved eksamenssnyd
Rektor kan idømme forskellige sanktioner, som kan få alvorlige konsekvenser for dig ift. genbetaling, at kunne afslutte dit fag eller din samlede uddannelse.

 

Eksamensbevis

- Bevis for hele uddannelser
Når du har færdiggjort din uddannelse på 60 ECTS, kan du til hver en tid hente dit bevis i den digitale bevispostkasse.
Har du brug for et bevis for et eller flere enkelte fag, kan du enten selv printe beviset via studenterselvbetjeningen eller henvende dig til HD-sekretariatet. 
- Bortkomne beviser
For fag bestået før januar 2018, herunder bortkomne beviser, skal du kontakte Registratur og Uddannelsesjura.

 

Dataindsamling- og beskyttelse

Som studerende er du selv dataansvarlig i forbindelse med indsamling og registrering af personoplysninger til brug for besvarelse af dit afgangsprojekt og andre eksamensopgaver.

Læs mere.

Digital Eksamen

Sidst opdateret: 03.11.2025