Skip to main content
SDUcareer

Sådan tager du gode valg

Det kan være overvældende og svært at tage valg. Find ud af, hvordan du griber det an.

Det er svært at tage valg. Det er lige meget, om det er store valg, som hvilken uddannelse du vil søge ind på, eller små valg, som hvilken juice du skal købe (hvorfor er der egentlig så mange forskellige?) Hvis du, som mange andre, har svært ved at vælge, kan du glæde dig. Der er hjælp at hente. 

Er du maximizer eller satisficer?

Nogle mennesker er gode til at tage valg. De kigger sig måske lidt omkring, ser hvad der umiddelbart er, tager et valg og tænker ikke mere over det. De er glade for ”godt-nok.” De mennesker kalder psykologen Barry Schwartz for ”satisficers.” 

For andre fylder valget lidt mere. De bruger meget tid på at undersøge mulighederne – der er ofte mange – og overveje dem nøje. Når de endelig har taget et valg, har de svært ved at stoppe med at tænke på det. De har en tendens til at tvivle på, om de valgte rigtigt og om der er et bedre valg derude.

Når det handler om studievalg, overvejer de måske: ”Hvordan ville mit liv have været, hvis jeg havde valgt det andet studie? Det ville nok have været bedre.” Nogle bliver ved med at undersøge mulighederne og har måske svært ved at være tilfredse med det valg, de tog. De vil altid have det bedste. Dem kalder Schwartz for ”maximizers.” 

Kan du genkende sig selv i beskrivelserne? Var du en maximizer eller satisficer, da du skulle vælge bacheloruddannelse?

Det er ikke unormalt at været lidt maximizer. Dog viser det sig, at satisficers har en tendens til at blive gladere for deres valg, også selvom de måske havde fundet noget bedre, hvis de havde tænkt mere over det, eller ledt længere. Det er, fordi vi går mere op i det, vi taber end det, vi får. Vi reagerer stærkere med flere negative følelser, når vi taber, end vi får positive følelser, når vi får gevinst. 

Lær at tage valg

I sin TED Talk snakker Schwartz om, hvordan alle de valgmuligheder vi har, ikke gør os gladere, men faktisk gør os ulykkelige:


Et par gode råd:

  • Acceptér, at noget er godt nok (vi ved det er svært, men det virker). Du kan finde mange uddannelser, der er gode for dig.
  • Sæt en deadline for, hvornår du skal vælge. Og så stoppe med at gruble over det, når du har taget valget

Du kan også tage Ruth Changs gode råd til dig, og se dine valg som en mulighed for at definere, hvem du gerne vil være. Hvilken historie vil du fortælle om dig selv, og de valg, du tager? Du bestemmer.

Næste skridt:

SDU RIO Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 18.09.2021