Skip to main content
DA / EN

Processen ved mistanke om eksamensuregelmæssigheder?

En sag om eksamensuregelmæssigheder på SDU vil blive behandlet af Uddannelsesjuridisk team, Uddannelsesjura & Registratur, SDU Studieservice, som kan kontaktes ved spørgsmål til en igangværende sag eller om spørgsmål til området.

Kontaktoplysninger:

Mail: uddannelsesjura@sdu.dk
Tlf.: 65 50 44 70

1. Ved mistanke om en uregelmæssighed fremsendes sagen til den studieleder, som er ansvarlig for uddannelsen der udbyder faget

2. Studieleder gennemgår opgaven, og er vedkommende enig i mistanken, indberettes sagen til dekanen via Uddannelsesjuridisk team

3. Uddannelsesjuridisk team vil efter gennemgang af sagen fremsende sagens materialer til den studerendes studentermail og anmode om bemærkninger til sagen (partshøring)

a) Partshøringen kan blive afholdt skriftlig eller mundtligt (fysisk møde på SDU eller online)
b) Ved et møde (online eller fysisk) har den studerende ret til at medbringe en bisidder (se særskilt information om dette) til mødet
Fra SDU's side vil studieleder samt 1-2 medarbejdere fra Uddannelsesjuridisk team deltage.

4. Efter partshøringen vil Uddannelsesjuridisk team behandle sagen

5. Uddannelsesjuridisk team vil herefter indstille en afgørelse til dekanen på det pågældende fakultet, som træffer den endelige afgørelse

6. Afslutningsvis fremsendes afgørelse eller evt. frafald til den studerendes studentermail

  • Sager om eksamensuregelmæssigheder er fortrolige, og universitetets ansatte har tavshedspligt
  • En afgørelse om eksamensuregelmæssigheder vil ikke fremgå af det endelige eksamensbevis eller andre papirer, du modtager fra SDU
  • Du har mulighed for at klage over retlige forhold, hvis du ikke er enig i den afgørelse, der er truffet. Retlige forhold betyder, at man ser på, om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende ret og almindelige forvaltningsretlige principper. Klagen skal sendes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inden for en frist, som fremgår af den klagevejledning, en afgørelse vil være behæftet med. 
  • Som part i en igangværende sag må du gerne gå til eksamener og deltage i undervisning i sagsbehandlingstiden. Du må dog ikke deltage i en evt. reeksamen i det fag, hvor du har en igangværende sag kørende, førend der er truffet en afgørelse i sagen. 
  • Ved en mundtlig partshøring har du ret til at medbringe en bisidder (se nedenfor)
  • Du har ret til at have en bisidder med, når du skal til partshøring. Dette følger af Forvaltningslovens § 8, stk. 1.
  • En bisidder er en person, du vælger, der skal ledsage dig til partshøringen. Det kan være f.eks. en ven, et familiemedlem, en repræsentant fra en relevant interesseorganisation eller -forening. Bisidderen kan f.eks. vælges ud fra jeres personlige relation eller på baggrund af vedkommendes særlige faglige viden.
  • En bisidders opgave er først og fremmest at støtte dig under partshøringen.
  • Bisidderen skal lytte til din samtale. Måske kan bisidderen kan hjælpe dig med at huske dig på det, du gerne vil have sagt. Efter partshøringen kan din bisidder hjælpe med at huske, hvad der er blevet sagt, og hvad der videre sker i sagen.


Sidst opdateret: 05.11.2023