Skip to main content

Patrick - PBA-studiet gav interesse for videoproduktion

Patrick Dufrêche

Bachelor i Professionsbachelor i engelsk og digital markedskommunikation fra SDU Slagelse i 2016
Cand.IT - Webkommunikation fra SDU Kolding i 2018

Arbejder nu som selvstændig videograf i eget firma, Fresh Lens Productions og deltidsansat som videograf og SoMe Specialist hos Biotrans Nordic

 

Hvad husker du bedst fra din studietid på SDU Slagelse?

Jeg husker tilbage på de sociale arrangementer med glæde – fredagsbarer, campusfester og ikke mindst De Studerendes Dag 2013. Derudover husker jeg positivt tilbage på fagene omkring digital markedsføring, grammatik, tekstproduktion og grafisk design, da det ledte mig på sporet af, hvad jeg gerne ville arbejde videre med i fremtiden.

Hvordan er det gået dig, siden du forlod SDU Slagelse?

Jeg studerede videre på SDU i Kolding, hvor jeg tog en kandidat i IT & Webkommunikation. På studiet fik jeg en interesse for videoproduktion, som jeg begyndte at dyrke meget i min fritid. I takt med at jeg fik mere kameraudstyr, blev bedre til at filme og fik efterspørgsler på mine projekter, så gik jeg skridtet videre og oprettede min virksomhed, Fresh Lens Productions, som jeg stadig er ved at bygge op og udvikle.

Har du et godt råd til de studerende på SDU Slagelse?

Jeg gik ind i et uddannelsesforløb uden at vide, hvad jeg egentlig ville arbejde med, når jeg kom ud på den anden side. Uddannelsen var, sammen med mine interesser, med til at udforme hvilken retning, jeg skulle gå i. Jeg er sikker på, at jeg ikke var blevet selvstændig indenfor mit felt, hvis ikke jeg havde taget en videregående uddannelse og fået øjnene op for mine muligheder.

Er der andet, som du vil dele med studerende på SDU Slagelse?

Spring ud i det! Du får mere end en uddannelse med dig – du får gode minder, venner for livet og et kompetent netværk, som du kan komme til at benytte dig af i dit fremtidige virke.

Sidst opdateret: 30.08.2023