Folketinget har pligt til enten at sikre et lovgrundlag for omskæring af raske drenge, der er i overensstemmelse med formålet i sundheds- og straffeloven, eller indføre en mindstealder, så drengene selv kan vælge.
Den 18. maj 2021 andenbehandler Folketinget borgerforslaget om en mindstealder for omskæring af raske børn, hvor der formentlig også stemmes om forslaget. Hvis alle folketingsmedlemmer kunne stemme ud fra deres overbevisning, vil forslaget blive vedtaget.
Men hvis partiledelsen i Socialdemokratiet og Venstre derimod gennemtvinger, at deres folketingsmedlemmer skal følge ledelsens diktat, opnår forslaget ikke tilstrækkelig mange stemmer til at blive vedtaget, selv om et stort flertal af den danske befolkning støtter forslaget.
Jeg, der selv er jøde og omskåret som spæd, er medstiller af det oprindelige borgerforslag.
Her er mine fire vigtigste grunde til at ønske omskæring af raske børn afskaffet.
Det er et skadeligt indgreb
Børneomskæring indebærer, at forældre får nogen til at udføre en irreversibel bortoperation af forhuden på barnets raske kønsorgan, mens forhuden endnu er fastvokset til penishovedet.
At indgrebet udføres på børn er den primære årsag til, at en tredjedel af verdens mænd er omskårede, for børn har ikke magt til at forhindre det. Hvis ritualet blev udført på myndige personer, ville det ikke have overlevet i noget nævneværdigt omfang.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor børn ikke skal have de samme rettigheder som voksne i forhold til en operation, der ikke tjener noget helbredsmæssigt formål, men forandrer deres krop for bestandigt.
Børn har ret til beskyttelse mod fysisk skade. De har ret til beskyttelse mod at blive frataget en sund del af deres krop. De har ret til hele deres krop med de fysiske funktioner, den rummer - både som børn, og når de er blevet voksne. Sagen her er ikke i første omgang, om omskæring kan medføre komplikationer, eller hvor alvorlige disse komplikationer er. Sagen er, at ikkemedicinsk omskæring i sig selv udgør en fysisk skade.
I de notater og vejledninger, der hidtil er udsendt af danske myndigheder, bliver dette simple faktum ignoreret. Det er absurd, for uden tvivl er omskæring af raske børn i sig selv skadelig for børns sundhed, fordi en rask del af barnets krop med specifikke funktioner destrueres uden helbredsmæssig grund og uden mulighed for gendannelse.
Dermed er det i strid med FN's Børnekonvention.
Denne fortolkning støttes af samtlige børneombudsmænd i de nordiske lande, der i deres erklæring fra 2013 skrev: »Vi ser det som grundlæggende, at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes foran børns ret til kropslig integritet.
Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om det kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religiøse eller traditionsbundne ritualer.«
Det er imod straffeloven
Ikkemedicinsk omskæring påfører børn unødvendig smerte på et tidspunkt, hvor deres smertefølsomhed er lige så stor eller endnu større end hos ældre børn og voksne, og hvor de ikke har noget udviklet smerteberedskab.
Ingen af de former for smertelindring, der anvendes, er tilstrækkelige til at dække den akutte såvel som den efterfølgende smerte.
Der er ingen klar juridisk grund til, at omskæring af raske børn ikke skulle være omfattet af voldsparagrafferne i straffeloven og være strafbar i henhold til disse. Ikkemedicinsk omskæring af børn er uden tvivl, hvad straffeloven kalder et »legemsangreb«, endda af alvorlig karakter.
For der er ikke bare tale om slag og forulempelse, men om en varig fysisk skade.
Omskæring opfylder på alle måder en definition af vold, og hverken religion eller tradition er fritaget for samfundets sanktioner over for voldelige praksisser.
Man kunne fristes til at sige, at den nuværende retsstilling udsteder en ' forhudsrabat', når lige præcis denne ene del af børns krop er friholdt for almindelige strafferetlige bestemmelser.
Det er imod sundhedsloven
Ikkemedicinsk omskæring af børn hører ikke hjemme i sundhedssystemet. Formålet med det danske sundhedsvæsen er ifølge sundhedsloven »at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte«. Omskæring af raske børn opfylder ingen af disse formål, men udgør tværtimod en sådan funktionsbegrænsning, som sundhedsvæsenet er sat i værk for at forebygge.
Sundhedsretligt er ikkemedicinsk omskæring af børn et paradoks. Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed definerer det som et operativt indgreb, men knytter det ikke til nogen gyldig indikation - for der er ingen. Forhuden har mange specifikke funktioner, der mistes irreversibelt ved omskæring.
Søger man i det hele taget at placere ikkemedicinsk børneomskæring inden for givne sundhedsretlige kategorier, kommer man til kort. Indgrebet har hverken terapeutisk eller kosmetisk indikation - og kosmetiske operationer er ikke tilladt at udføre på personer under 18 år - og hverken religion eller kultur er en anerkendt indikation for operative indgreb i sundhedslovgivningen generelt.
Justitsministeriet har søgt at omgå disse problemer ved at hævde, at forældrenes samtykke til denne form for omskæring er i overensstemmelse med det stedfortrædende samtykke på barnets vegne, som forældre afgiver, når deres barn er så syg, at en operation er nødvendig. Men det er en kunstig udvidelse af samtykket fra et medicinsk til et ikkemedicinsk område.
Ingen steder i lovgivningen fremgår det som et generelt princip, at forældre alene ved at samtykke kan lade deres børn gennemgå kirurgiske indgreb uden helbredsmæssig grund.
Pligt til at sikre lovgrundlag
Denne mangel på et overordnet sundhedsretligt grundlag for omskæring af raske børn efterlader de yngste børn uden retlig beskyttelse. Uanset at andre retlige hensyn spiller ind i afvejningen omkring omskæring af raske børn, mangler der i kritisk grad formuleringen af generelle principper for lovligheden af disse indgreb.
Børnekonventionen såvel som de i Danmark udsendte vejledninger anerkender, at børn afhængigt af deres alder og modenhed skal inddrages i beslutninger vedrørende deres liv. Men dette kommer jo ikke de mindste børn til gode. Derimod kan man få indtryk af, at det netop er den manglende alder, der udnyttes, når disse børns umiddelbare behov for beskyttelse mod fysisk skade og unødvendig smerte tilsidesættes.
Kravet til Folketinget ved den kommende behandling af lovforslag om en mindstealder for omskæring af raske børn er at lovgive på en måde, der baserer sig på gyldige, generelle lovprincipper.
Ikkemedicinsk omskæring skal ikke fortsat kunne udføres som en undtagelse fra almindeligt gældende bestemmelser om vold mod børn og krav til gyldig indikation for kirurgiske indgreb.
Hvis ikke lovgiverne på juridisk gyldig vis kan bringe ikkemedicinsk omskæring i overensstemmelse med straffelovens og sundhedslovens formål, må de vedtage en mindstealder, der overlader beslutningen om omskæring til indgrebets hovedperson.
