Der er måske nogle studerende, der går rundt og tror, at deres underviseres liv kun omhandler den undervisning, som de laver til de studerende. At de ligesom normale lærere fra gymnasiet og folkeskolen bare skal forberede og planlægge undervisning for et hold og derefter fremføre det og til sidst afholde eksaminer.
Men sådan er det ikke. Det er faktisk langt fra sådan, en universitetsundervisers liv ser ud. En underviser på universitetet er nemlig også en forsker inden for et givent emne. Og når man forsker, skal man skrive og udgive en masse artikler og bøger inden for sit felt.
Men for at kunne skrive store videnstunge og banebrydende artikler og bøger, så kan det være en fordel at kende andre religionsforskere inden for samme emne. Derfor rejser forskerne også tit til udlandet på messer og konferencer. Her samles en masse fagfolk og har paneler, debatter og fremvisninger af forskellige forskeres resultater.
Før, i pauser og efter selve konferencen gælder det om at netværke med andre, og det kan ifølge studieleder Tim Jensen godt blive et pakket program.
- Man skal tidligt op om morgenen, hvor man så har en morgenmadsaftale med nogen omkring kl. 7:30. Så afsted til konferencen, der starter kl. 9, og så er der kaffepauser, hvor man mødes med nogle nye. Derefter er der frokostaftaler, middagsaftaler, aftaler til receptioner, og så har man også lige aftalt at få en drink eller et glas vin med et par stykker i løbet af aftenen. Det er rent faktisk et temmelig anstrengende liv at være forsker, når man er afsted på sådan nogle konferencer. Men det er også nødvendigt og vigtigt, fortæller han.
Derudover skal man nå at færdiggøre sin præsentation, man skal øve fremlæggelsen af forskningen, og hvis man er en ny forsker, så har man måske nogle ekstra nerver, der lige skal håndteres. Så der er ikke just meget fritid til forskerne, når de er afsted.
- Idéen bag at mødes med de andre forskere er at skabe et netværk, så man eksempelvis kan indgå i et forskningsprojekt sammen på tværs af hele verden, forklarer Tim Jensen.
Herefter kommer studielederen med et eksempel, hvor han skriver en artikel med en forsker fra Japan, som de så skal sende til en redaktør, der har hjemme i Alabama – bekendtskaber, studielederen har fået i løbet af nogle af de konferencer, som han har været til.
Så er du nogle gange fortvivlet over, at din underviser ikke svarer på din mail. At de ikke lige har tid til at svare på spørgsmål. Så er der altså en god grund. De har rigtig meget at se til.
Men sådan er det ikke. Det er faktisk langt fra sådan, en universitetsundervisers liv ser ud. En underviser på universitetet er nemlig også en forsker inden for et givent emne. Og når man forsker, skal man skrive og udgive en masse artikler og bøger inden for sit felt.
Men for at kunne skrive store videnstunge og banebrydende artikler og bøger, så kan det være en fordel at kende andre religionsforskere inden for samme emne. Derfor rejser forskerne også tit til udlandet på messer og konferencer. Her samles en masse fagfolk og har paneler, debatter og fremvisninger af forskellige forskeres resultater.
Før, i pauser og efter selve konferencen gælder det om at netværke med andre, og det kan ifølge studieleder Tim Jensen godt blive et pakket program.
- Man skal tidligt op om morgenen, hvor man så har en morgenmadsaftale med nogen omkring kl. 7:30. Så afsted til konferencen, der starter kl. 9, og så er der kaffepauser, hvor man mødes med nogle nye. Derefter er der frokostaftaler, middagsaftaler, aftaler til receptioner, og så har man også lige aftalt at få en drink eller et glas vin med et par stykker i løbet af aftenen. Det er rent faktisk et temmelig anstrengende liv at være forsker, når man er afsted på sådan nogle konferencer. Men det er også nødvendigt og vigtigt, fortæller han.
Derudover skal man nå at færdiggøre sin præsentation, man skal øve fremlæggelsen af forskningen, og hvis man er en ny forsker, så har man måske nogle ekstra nerver, der lige skal håndteres. Så der er ikke just meget fritid til forskerne, når de er afsted.
- Idéen bag at mødes med de andre forskere er at skabe et netværk, så man eksempelvis kan indgå i et forskningsprojekt sammen på tværs af hele verden, forklarer Tim Jensen.
Herefter kommer studielederen med et eksempel, hvor han skriver en artikel med en forsker fra Japan, som de så skal sende til en redaktør, der har hjemme i Alabama – bekendtskaber, studielederen har fået i løbet af nogle af de konferencer, som han har været til.
Så er du nogle gange fortvivlet over, at din underviser ikke svarer på din mail. At de ikke lige har tid til at svare på spørgsmål. Så er der altså en god grund. De har rigtig meget at se til.
