Hvis du læser religionsstudier på SDU, så kan du nærmest ikke have undgået at støde på Laura Feldt. Laura underviser i forskellige fag på uddannelsen, og så forsker hun i nogle ret spændende emner ved siden af. Det er ikke alle, der kommer ind på disse emner i undervisningen i løbet af deres uddannelse. Men vi føler ikke, at I skal snydes. Så her kommer lidt informationer og måske lidt inspiration til kommende forskningsemner eller store opgaver på studiet.
Det er ikke en hemmelighed, at du forsker i religion og har haft meget fokus på den fantastiske genre, hvor du har fokuseret på blandt andet Harry Potter. Men hvordan forsker man religion i et univers, der ikke fysisk eksisterer?
- Det adskiller sig faktisk ikke så meget fra at forske i myter, eper og andre religiøse fortællinger, som jeg gør i forbindelse med mit arbejde med mesopotamiske, jødiske og kristne religiøse traditioner fra oldtiden. Alle religioner rummer jo fortællinger på forskellige niveauer, fra de officielt anerkendte kanoniske myter nedskrevet i samlinger af hellige tekster, til eposser à la Gilgamesh eller Odysseen, til romaner med religiøst indhold, visionsberetninger, hagiografi, fortællinger om magi, spøgelser, mirakler og vandrehistorier med overnaturlige indslag. Og meget mere. Inden for et sådant spektrum befinder fantasyfiktionen sig i dag. Vi er i vores skandinaviske kontekst bare ikke rigtigt vant til at inkludere fantasylitteratur i diskussion af det bredere spektrum af, hvor religion befinder sig i vores samfund. Det betyder dog ikke, at religion ikke findes mange flere steder, end der hvor de officielle Religioner med stort R siger religion befinder sig… og der er flere former for religiøsitet eller spiritualitet knyttet til fantasygenren.
Er der en faktisk religion, som det du finder i HP, læner sig op ad? Kristendom, Islam, Jødedom osv?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Religiøse udtryk anvendes i HP på en måde, der flyver under radaren for hvad ”religion” er. Men ikke desto mindre har det en del med religion at gøre: profetier, magi, divination, det godes kamp mod det onde, en dobbeltbundet verden, hvor en usynlig magt styrer verden bagved kulissen… Selvfølgelig kan man påpege, at Rowlings bogserie er påvirket af at være skrevet i en senmoderne, nordeuropæisk og derfor også kristent påvirket kontekst, men det betyder ikke at serien dermed promoverer ”kristendom”. Så gør den det i hvert fald på en indirekte måde og sammenblandet med utallige andre tendenser.
- Harry spiller på den ene side som helten en vigtig og afgørende rolle; hans valg har kosmisk betydning for hele universet og hans kamp mod det onde påvirker hele den verden, som begivenhederne foregår i. På den anden side er noget af det interessante ved HP-universet at en klassisk helt gøres til en meget hverdagslig skoledreng, der er optaget af slik, skolen og den nyeste model koste… Venskab spiller også en kæmpe rolle i serien og forstås faktisk som en form for dyb magi.
Kan man læse Harry som en Jesus-figur i form af hans opstandelse fra de døde i den sidste bog?
- Det er klart at nogle læsere med kristen baggrund kan læse det ind i romanerne, men jeg vil egentlig sige nej – så er det i hvert fald en meget implicit Jesus. Alle læsere læser selvfølgelig ud fra vidt forskellige baggrunde og kontekster. Det vi imidlertid kan sige klart baseret på en religionsvidenskabelig analyse af bøgerne er, at Jesus-referencerne er stærkt underspillede og ikke udtales direkte. I sammenligning med anden fantasy-litteratur, som fx C.S. Lewis’, hvor de kristne referencer er meget eksplicitte og tydelige, så siges det ikke direkte i HP at han er en Jesusfigur – selvom det selvfølgelig spiller med som et element (og også muliggør at præster kan bruge bøgerne i fx konfirmationsundervisning). Men helt overordnet spiller magi en langt større, vigtigere og mere eksplicit rolle for handlingen, for heltens udvikling m.m. Magi er noget, som bøgerne diskuterer eksplicit – hvordan skal magi forstås, hvor mange slags magi findes der – hvad er hverdagsmagi versus dyb magi, fx – så det er meget mere oplagt at sige at Harry Potter skal læses som en promovering af magi, end af Jesus… Det har jeg skrevet et par artikler om!
Nr. 1: Laura Feldt (2016) Harry Potter and Contemporary Magic: Fantasy Literature, Popular Culture, and the Representation of Religion, Journal of Contemporary Religion, 31:1, 101-114
Nr. 2: Laura Feldt (2016): Contemporary fantasy fiction and representations of religion: playing with reality, myth and magic in His Dark Materials and Harry Potter, Religion
Hvilke typer af kritik og modstand har bøgerne mødt fra forskellige religioner?
- Der har været mange slags. De mest voldsomme reaktioner har været blandt protestantiske kristne i USA, som har brændt bøgerne af og forbudt dem i skolebiblioteker. Der er også skrevet en del selvhjælpsbøger til bekymrede forældre i det segment, fx af kristne debattører som Connie Neal og Richard Abanes. Det interessante er, at der også har været positiv religiøs tilknytning til bøgerne. Her kan jeg nævne sådan noget som Harry Potter for Seekers, Harry Potter and the Sacred Text, eller Snapeism.
- Det er fordi populærkulturen både afspejler hvilke tendenser, der er i samfundet i dag ift. religion, og den er også med til at forme samfundet og det religiøse felt. På den måde får man ved at forske i populærkultur et supergodt og interessant billede af hvilke tendenser, idealer, værdier, og normer, der tegner sig i det religiøse felt i samtiden. Her viser sådan noget som fantasygenren at magi og naturen ses som noget fascinerende og forbindes med coolness, mens traditionel religion forbindes med noget autoritært og kedeligt. At kigge på sådanne nye tendenser synes jeg er smadderspændende!
