Kristne kirker i Danmark
- Den anglikanske Kirke
- Den danske Folkekirke
- Det dansk-reformerte trossamfund
- Den katolske Kirke
- De nordiske folkekirker, International Church og de tyske og nordslesvigske menigheder
- De ortodokse og orientalske kirker
- Protestantiske frikirker
- Andre kristne trossamfund
Historie og udbredelse [top]
Ordet christos ("kristus") er græsk for messias og betyder "den salvede" eller "frelseren". I århundrederne op til vor tidsregnings begyndelse ventede mange jøder på en frelser, en messias. De, der troede på, at den historiske person Jesus var den ventede Messias (Kristus) og Guds søn, der kom til jorden for at frelse dem gennem sit virke, sin død og genopstandelse, blev kaldt kristne.
Kristendommen opstod og udviklede sig til en selvstændig religion i Palæstina og Rom i de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse.
I de første århundreder var kristendommen en forfulgt minoritetsreligion blandt mange andre i Romerriget, men allerede omkring år 400 havde den etableret sig så overbevisende, at den blev statsreligion i Romerriget. Og langsomt, men sikkert, blev kristendommen den dominerende religion i Europa.
I 1054 kulminerede mange års splid og stridigheder om den kristne kirkes organisation og myndighedsforhold med at Paven i Rom og Patriarken i Konstantinopel gensidigt fordømte hinanden. Dermed var skellet mellem den katolske kirke i vest og de ortodokse kirker i øst opstået, et skel, der den dag i dag spiller en markant rolle især i Østeuropa.
Den næste store splittelse kom inden for den vestlige kristendom med reformatorerne Martin Luther, Huldrich Zwingli og Jean Calvin i 1500-tallet. Reformationen kritiserede de katolske institutioner, kirken, pave - og præstedømmet, for at have tiltaget sig en uretmæssig stor betydning som de eneste formidler af nåden, som et nødvendigt forbindelsesled mellem det enkelte menneske og Gud. Nu skulle Bibelen og et mere direkte forhold mellem det enkelte menneske og Gud sættes i højsædet.Reformationen resulterede i, at der fra da af var 3 store kirkelige grupperinger: Den katolske Kirke, de (østlige) ortodokse kirker og de evangelisk-protestantiske (og reformerte) kirker. Kristendommen kom til Danmark omkring år 1000 og i 1500-tallet afløstes den katolske kristendom af den evangelisk-lutherske, der siden da har været så godt som enerådende i Danmark.
Kristendommen, der er verdens største religion, tæller i dag ca. 1.8 milliard mennesker. Bibelen er oversat til mere end 1700 levende sprog, og man regner med, at der er grupper af kristne repræsenteret i alle verdens ca. 223 nationer.
Der er mere end 25.000 kristne kirker af forskellig observans, og flertallet af kristne bor i dag i den tredje verden. Tidligere fik det kristne budskab lov til at stå og vokse i de potter "med europæisk jord", som missionærerne havde medbragt. Idag udplanter lokalbefolkningerne kristendommen i deres egen "jord". Derfor er kristendommen i dag mere end nogensinde før en mangfoldig størrelse og under stadig forandring, og i kristendommen som i andre religioner er der ikke sjældent - også i Danmark - store forskelle mellem de lærdes teologi og kristendomsforståelse og de folkelige opfattelser.
Mange indvandrere og flygtninge fra Asien, Afrika, Latin-Amerika, Østeuropa, Mellemøsten og Vesteuropa er kristne og kommer fra lande, hvor kristendommen er velkendt.
Generelt set er Den katolske Kirke den dominerende kirke i Latin-Amerika, USA, Asien, Afrika, Sydeuropa samt i Litauen, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet; forskellige ortodokse kirker dominerer i Mellemøsten og Grækenland, i SNG (Hviderusland, Rusland, Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien) og i visse østeuropæiske lande (Rumænien, Bulgarien), og de protestantiske og reformerte kirker og frikirker dominerer i Nordeuropa og Skandinavien, samt i Estland og Letland. I det tidligere Jugoslavien er serberne ortodokse og kroaterne katolikker.
De kristne kirker i Danmark, der benyttes af og har arrangementer for flygtninge og indvandrere kan opdeles i 8 grupper:
1. Den anglikanske Kirke
2. Den danske Folkekirke
3. De skandinaviske folkekirker
4. Den katolske Kirke
5. De ortodokse kirker
6. De protestantiske frikirker
7. De reformerte kirker
8. Andre kristne trossamfund (Jehovas Vidner og Mormonkirken).
Pga. de mange kirker og retninger, der ofte også eksisterer side om side i de enkelte lande, er det umuligt præcist at angive, hvilken form for kristendom, de forskellige indvandrer-og flygtningegrupper tilhørte i deres hjemlande. Samtidig er det ikke automatisk sådan, at de i Danmark vælger at besøge den trosretning eller kirke de hørte til i hjemlandet.
Et antal af menigheder og kirker inden for Den danske Folkekirke har etableret væresteder, mødesteder, "åbne familier" og andre sociale fora, hvor flygtninge og indvandrere - uanset deres religiøse baggrund - kan mødes med "gamle" danskere, kristne og andre. Også besøg med tilbud om gudstjenester på asylcentre finder sted.
Egentlige fremmedsprogede gudstjenester og gudstjenester med tolkning med direkte henblik på kristne flygtninge og indvandrere arrangeres dog fortsat primært af frikirkerne og Den katolske Kirke. Mange flygtninge og indvandrere - uanset oprindelig trostilhørighed - benytter sig af disse tilbud, bl.a. fordi det ofte er netop disse former for kristendom, de kender fra hjemlandene.
Inden for rammerne af denne guide er det ikke muligt at beskrive alle de kristne kirker og trossamfund, der benyttes af flygtninge og indvandrere, lige grundigt. Vi har valgt at give en bred introduktion til kristendommen generelt med enkelte sammenligninger mellem de tre store kirker (den katolske, de ortodokse og de luthersk-protestantiske), en særskilt, men stadig meget bred introduktion til Den katolske Kirke, samt korte generelle introduktioner til alle frikirkerne og de andre kristne trossamfund.
Da de ortodokse og orientalske kirker, bl.a. på grund af udviklingen i Østeuropa og SNG, er ved at genvinde meget af fordums styrke og på mange måder spiller en rolle i forskellige politiske sammenhænge og for et stigende antal mennesker både i deres hjemland og i eksil, har vi også givet en noget mere detaljeret beskrivelse af disse. Også her må vi begrænse os til en bred introduktion med særligt henblik på de ortodokse kirker og den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevsky kirke i København.
Forestillinger [top]
Ifølge de kristne, der har forfattet de skrifter, der findes i Det ny Testamente, (de kristnes hellige skrift sammen med Det gamle Testamente) var den historiske person Jesus, der levede ca. 30 år i begyndelsen af det første århundrede e.v.t., på én gang den, der kom med "det glædelige budskab" (evangelium) og evangeliet selv, "Guds levende Ord".
Som nævnt ovenfor var der i det jødiske folk på Jesu tid stor interesse for de profetiske traditioner, der talte om et kommende gudsrige og dets konge, Messias. Det ny Testamentes beretninger om Jesu liv skildrer det som én lang opfyldelse af disse profetier og forventninger. Som Messias er Jesus af kong Davids slægt, og hans fødsel finder sted i Davids by, Bethlehem, på underfuld måde.
Da han efter at have forkyndt sit evangelium om gudsriget, Guds kærlighed og nåde og Dommedag i Galilæa i det nordlige Palæstina drager til Jerusalem, rider han på et æsel og hilses med palmegrene af folk langs vejen, helt i overensstemmelse med profetier om Messias. Når præsteskabet i Jerusalem ikke ville kendes ved ham, og når han senere måtte lide og dø for sin forkyndelse, så var også dette en opfyldelse af profetierne. Skildringen forkynder, at Jesus er Kristus, den ventede Messias, ja endog Guds søn og verdens frelser. I samtiden betød det, at det gudsrige, man ventede på, allerede var begyndt.
Det var også, hvad Jesus havde forkyndt, og som bevis for den provokerende påstand, at gudsriget er begyndt, skildres Jesu mange underfulde gerninger. For eftertiden blev det mest afgørende udtryk for at Jesus virkelig var Guds søn og Kristus beretningen om hans opstandelse tre dage efter, at han var død på korset og lagt i graven. Det ny Testamente anfører mange vidneudsagn fra personer, der har set Jesus efter hans død, og det skildrer også, hvorledes han farer til himmels efter at have ladet sig se nogle gange.
Jesu tages til fange og korsfæstes samtidig med den jødiske påskefest, og det er et påskemåltid, der skildres som hans sidste måltid med de 12 apostle. Derfor er det bl.a. også dette påskemåltid, som det centrale kristne ritual, nadveren, henviser til. Påsken er samtidig den vigtigste kristne højtid, hvor Jesu død og opstandelse fejres. En anden vigtig begivenhed, som skildres i Det ny Testamente, finder sted ved pinsetid, 50 dage efter påsken: Helligånden kommer over apostlene, de taler i tunger og enhver hører det budskab, ånden indgiver dem, på sit eget sprog. Helligåndens komme markerer for kristne den kristne kirkes fødsel.
I skildringen af disse begivenheder er ikke blot nadverritualet og kirkeårets vigtigste fester og helligdage givet, men også centrale elementer i den kristne tro:
- Den treenige Gud. Faderen, Sønnen og Helligånden er én og samme Guds fremtrædelsesformer. Gud Faderen virker bl.a. som den suveræne skaber af verden og mennesket, og med Jesu fødsel er det Gud, der kommer til verden og giver den en ny begyndelse ved selv at blive menneske.
At det hellige (her Gud) på paradoksal vis viser sig i det profane, det ikke-hellige, er et gennemgående træk i mange religioner. Inkarnationen, dvs. Guds bliven menneske og kød (in= i og carne= kød) i Jesus Kristus, bliver imidlertid af kristne tillagt en helt central betydning i sammenhæng med forestillingerne om, at Gud på denne måde viser sin kærlighed til mennneskne og verden, og kristne fremhæver ofte læren om inkarnationen som det, der adskiller kristendommen fra andre religioner.
Helligånden er Guds virken i mennesker og i verden, men den betydning kristne tillægger Helligånden varierer dog.
- Syndernes forladelse. Idet Gud selv kommer til verden, og i Jesus ofrer sig selv for andres skyld og påtager sig straffen for menneskets synd, åbnes der mulighed for, at mennesket kan slippe for dommen og straffen og på den måde leve med den syndighed, som det har arvet fra Adam og Eva. Spørgsmålet om syndens og arvesyndens væsen og dybde besvares forskelligt af kristne; overordnet gælder dog, at mennesket ikke kan frelses ved egen kraft, men kun ved Guds nåde og kærlighed, i Kristus og ved Helligånden. I troen, kirkens forkyndelse og sakramenterne giver Gud mennesket del i sin nåde og kærlighed.
- Troen på Dommedag og Guds Rige. Uanset den vægt man i kristendommen lægger på Guds kærlighed og nåde og på Jesus som forsoner, så er forkyndelsen af Dommedag og Guds Rige en vigtig bestanddel af det budskab evangelierne lader Jesus forkynde. Forestillingen om gudsriget er en forestilling, der allerede i evangelierne retter sig både mod nutiden og fremtiden. Gudsriget er tilstede med Jesus og med Helligåndens og Ordets fortsatte virke i verden er det en mulighed, der kan realiseres her og nu. Samtidig gælder forestillingen fremtiden og er her nært knyttet til forestillingen om en Dommedag, et Paradis og troen på de dødes legemlige opstandelse.
Sammenlignet med jødedom og islam er det måske især forestillingen om treenigheden (herunder inkarnationslæren) og arvesynden, der er det specielle ved kristendommen. Treenighedslæren strider med disse religioners absolutte monoteisme. idet både læren om, at Gud blev menneske, der tilmed døde, er i modstrid mod en opfattelse af Gud som det helt anderledes, udødelige og evige, og forestillingen om arvesynden, er fremmed for både jødedom og islam. Troen på Dommedag er derimod fælles for de tre religioner.
Som nævnt er der også i kristendommen forskellige og skiftende opfattelser af, hvad der er sand kristendom, og der er ligeledes ofte forskel mellem præsters og teologers opfattelser og de folkelige. F.eks. tyder mange undersøgelser på, at. forestillingerne om arvesynd, Dommedag, "himmel" og "helvede", samt om legemets eller kødets opstandelse ikke er centralt placeret i mange folkekirkemedlemmers forestillingsverden. Også troen på Gud som en personlig Gud synes blandt mange kristne at vige for en mere upersonlig gudsopfattelse.
Allerede tidligt i kristendommens historie diskuterede man , hvordan man skulle forstå det centrale "mysterium", Inkarnationen, og dermed også læren om den treenige Gud og forholdet mellem det guddommelige og det menneskelige i Jesus Kristus. De mange kirkemøder og forskellige trosbekendelser afspejler disse diskussioner. Med henblik på, hvordan de østlige, ortodokse kirker trods deres mange fællestræk, især i gudstjenesten, adskiller sig fra hinanden, kan det være nytttigt med et kort overblik over de forskellige opfattelser:
Nestorios, patriark i Konstantinopel 428-31, så i Kristus menneskeligheden som guddommelighedens ansigt og guddommeligheden som menneskelighedens ansigt. Men han understregede Kristi menneskelige natur meget stærkt, bl. a. ved at kalde Maria "Kristusføderske" i stedet for "Gudsføderske". Det vakte anstød, og hele den nestorianske kristologi fordømtes ved kirkemødet i Efesos 431 og igen ved mødet i Kalkedon 451.
I Kalkedon fordømtes også den såkaldte monofysitiske lære, der især var blevet fremført af Eutyches, som forestod et kloster nær Konstantinopel. Han lærte, at den guddommelige natur i den grad gennemtrængte Kristus, at man efter inkarnationen kun kan tale om én natur (græsk: mono physis). I Kalkedon fandt man en formulering, der fastholdt de to naturer som bestanddele i én væsensenhed, og fordømte samtidig både den nestorianske og den monofysitiske lære.
De stridigheder, der dengang føltes som afgørende for selve den centrale kristne inkarnationstanke, har næppe nogen større aktuel betydning, men der opstod forskellige kirkelige retninger , der har holdt sig til vore dage.
Nestorianerne drog til Iran og drev en omfattende mission østover, helt til Indien, Kina og Java. I dag er den østsyriske (eller assyriske) kirke nestoriansk; den nedstammer fra den kirke, nestorianerne grundlagde i Iran. De nestorianske kristne i Indien gik derimod senere over til den monofysitiske lære og kendes i dag som de Thomas-kristne.
Den monofysitiske lære blev også baggrunden for en række andre selvstændige kirker i Mellemøsten: Den armenske kirke, den vestsyriske, jacobitiske kirke og den koptiske kirke i Ægypten. Under den sidstnævnte hørte indtil 1946 den ethiopiske kirke, der i dag er selvstændig.
Kulten [top]
I både Den katolske Kirke og de ortodokse kirker spiller ritualerne i gudstjenesten en stor rolle. Ritualer og sakramenter er hellige handlinger, der formidler Guds frelsende nåde og kærlighed. I de ortodokse kirker har gudstjenesten ligefrem karakter af et mystisk drama, hvor mennesket bliver guddommeliggjort og får del i den himmelske verden, som første gang blev åbnet for dem, da Gud blev menneske i Jesus. Også troen på hellige mænd og kvinder, helgener og helgeninder, og ikke mindst troen på Jomfru Maria, "Gudsmoderen" samt en udstrakt helgen - og relikviekult spiller en central rolle i den ortodokse og katolske kristendom.
For mange protestanter er fællesskabet om Guds Ord gennem Bibel og prædiken det vigtigste ved gudstjenesten, et forhold, der afspejler sig i kirkerummet og gudstjenesten: Menigheden sidder på bænke eller stole og lytter til Ordet, til en prædiken. Den centrale kristne tro på inkarnationen tillægges i de protestantiske kirker ofte den betydning, at Jesus "flyttede" religionens tyngdepunkt fra ritualer og renhedsforskrifter til et krav om menneskenes kærlige omgang med og ansvar for hinanden.
For mange rummer det dobbelte kærlighedsbud: "Du skal elske Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv", det centrale i kristendommen. For mange kristne er det afgørende derfor, at de mener, at det er den treenige Gud og den underfulde tro, der muliggør, at de ind i mellem kan "slippe ud af" deres syndige og egoistiske tilstand, så de kan opleve og udøve den kærlighed til verden og menneskene, som Gud viste, da han lod sig føde som menneske og dø og genopstå for menneskenes skyld. I den forstand bliver det daglige liv " i kald og stand" og en etik præget af næstekærlighed en form for konstant "gudstjeneste".
Gudstjenesten eller (Høj)messen med det centrale nadverritual samt sakramenterne står imidlertid fortsat som noget aldeles centralt i alle de tre hovedkirker, selv om prædikenen har fået en særdeles central plads i de luthersk-protestantiske kirker. Også forestillingerne om præsten og dennes rolle er anderledes i de luthersk-protestantiske kirker: Det eksklusive og hellige er væk, og både som den, der forkynder ordet (evangeliet) og den, der udfører ritualerne, er præsten ene og alene en "funktionær", der af praktiske grunde gør det på menighedens vegne. Mens denne opfattelse af præsten i dag deles af mange almindelige protestanter, er det mere tvivlsomt, om de også deler de lærdes opfattelse af, at heller ikke kirkerummet er helligt. Selv om man ikke skal udføre renselsesritualer eller iføre sig særligt tøj ved besøg i kirken, oplever de fleste kristne dog nok fortsat kirken og kirkerummet, måske især alteret, som noget helligt.
Fester [top]
Fest - og helligdagskalenderen er ikke den samme i alle kristne kirker. F.eks. benyttes den gregorianske i Den danske Folkekirke, den julianske i de ortodokse kirker. Desuden bruger man sol- og månekalenderen samtidig, men for forskellige fester: julen fejres fast i henhold til solåret, mens påsken fejres på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Festerne knytter primært an til de skelsættende begivenheder i Jesu liv:
Jul
En fest, hvor Jesu fødsel fejres. Det sker på forskellige måde i de fleste kristne trossamfund. I Danmark som visse andre steder har man i festen indoptaget traditioner, der oprindelig ikke havde meget med kristendom at gøre, f.eks. traditioner knyttet til solhverv. I Danmark er julen en meget populær fest, hvor familie, god mad og gaveudveksling står i centrum. Det er også populært at gå i kirke til gudstjeneste om eftermiddagen juleaftensdag. For mange kristne i Danmark spiller "juleevangeliet", dvs. fortællingen om, hvordan Gud blev menneske ved at lade sig føde som et fattigt og forfulgt barn i en stald blandt almindelige mennesker, ofte en større rolle end fortællingerne om påskens begivenheder.
Påske
Påsken er kirkeligt set traditionelt den vigtigste fest i kirkeåret. Her fejres Jesu Kristi død og genopstandelse. Festen strækker sig over en uge, hvor de vigtigste begivenheder markeres: Palmesøndag med indtoget i Jerusalem, indstiftelsen af nadveren Skærtorsdag, korsfæstelse og død på Langfredag og genopstandelsen Påskemorgen. Selv om påsken i Danmark ikke har helt den samme folkelige opbakning som julen, fejres den dog også i hjemmene med f. eks. udsmykning af malede påskeæg .
Kristi Himmelfartsdag
Mens de to foregående fester sætter sig synlige - om ikke altid strikt religiøse - spor i hele samfundet og i private hjem, så fejres Kristi himmelfart 40 dage efter opstandelsen primært i kirken, og festen har ikke den samme folkelige opbakning som de to foregående.
Pinse
Pinsen er en højtid, der falder 50 dage efter påske til minde om, hvordan Helligånden kom over disciplene, så de kunne forstå andre sprog og selv tale i tunger og fremmede tungemål (sprog). Pinsen betegner kirkens fødsel, og her begynder kirkens forkyndelse til al verdens mennesker. Helligånden "bærer" eller "er" kirken og Guds repræsentant på jorden indtil Jesu genkomst. Pinsebegivenhederne spiller derfor en central rolle for kirken som sådan, også for den danske folkekirke, der er dybt præget af den vægt, som den danske kirkefader N.F.S. Grundtvig lagde på netop Ordet og forkyndelsen.Også i den kristendomsforståelse, der findes i de mange "pinsebevægelser", der over alt i 3. verden er i stærk vækst, spiller pinsens begivenheder en stor rolle.
Overgangsritualer [top]
Fødsel, pubertet, ægteskab og død er alle begivenheder, der også i kristendommen ledsages af ritualer. Men alene i de tre største kirkegrupperinger er der forskelle både i opfattelsen og udførelsen af ritualerne.
Fødsel/Dåb
Generelt set spiller dåbsritualet en overmåde vigtig rolle i de fleste kristne kirkesamfund. Dåben, hvorved kandidaten optages i det kristne fællesskab, praktiseres enten som barnedåb eller som voksendåb. I den tidlige kristendom praktiserede man voksendåb, og man samlede som regel et helt "hold" af dåbskandidater og døbte dem samlet, typisk i løbet af påskenat. Den gennemgående symbolske betydning er at neddykken i vand, eller overøsning af hovedet med vand, svarer til død, mens "genopdukken" svarer til genfødsel, eller om man vil, til en ny fødsel som kristent menneske.
Dåbssymbolikken er knyttet til både verdens skabelse af urvandene, til Jesu dåb i Jordanfloden samt til hans korsfæstelse, død og opstandelse.
Konfirmation
I Danmark er konfirmation ("bekræftelse") særdeles udbredt. De fleste mennesker ser konfirmationen som den unges bevidste bekræftelse af sin kristne tro og tilhørsforhold, men teologisk set er der tale om, at Gud her bekræfter dåbens ord og tilsagn om nåde for den konfirmand, der nu er "stor nok" til at høre og forstå det. Konfirmation svarer på mange måder til andre religioners ritualer vedr. barnets overgang fra barn til voksen.
Vielse
Vielse og vielsesritualer står også centralt i mange kristne kirker. Ægteskabet - som institution og "hellig ordning" - har høj status i de kristne kirker, bl.a. fordi man mener, at ægteskabet - med ordene fra Det gamle Testamente om, at mand og kvinde skal blive ét kød - er indstiftet af Gud; Den katolske Kirke accepterer fortsat ikke skilsmisse, thi hvad Gud har sammenføjet, hverken kan eller skal mennesker adskille. Den regner også ægteskabet til de 7 sakramenter, og i modsætning til f.eks. dåb og nadver fuldbyrdes ægteskabets sakramente ikke i kirken, men først i det kristne samliv.
Død og begravelse
Døden (og synden) er for de troende kristne på sin vis overvundet allerede med dåben: Indgangen i det kristne trosfælleskab og troen på Jesus Kristus, der besejrede døden, sikrer den døde et liv efter døden. Dette betyder imidlertid ikke, at man ikke tillægger døden og ritualerne i forbindelse med døden nogen betydning. Tværtimod spiller begravelsesritualer en meget central rolle i kristendommen og de kristne kirker. Ritualerne, der forestås af præsten, udføres både i kirken og ved graven.
En hovedregel er, at kristne skal begraves, med fødderne mod Øst i venten på at dagen for Guds Rige oprinder.
Den Anglikanske Kirke [top]
Den anglikanske Kirke rummer både protestantiske og romersk-katolske elementer: Den er på en gang katolsk og reformert.
Den har eksisteret i Danmark i ca. 250 år.
I Sankt Albans Church foregår altergangen om søndagen og onsdagen efter den gamle bønnebog ("Common Prayer Book") fra 1662. Gudstjenesten med altergang søndage kl. 10.30 foregår derimod efter den reviderede udgave fra 1980 og altså i et mere moderne sprogbrug. Deltagere er engelsktalende personer fra hele verden.
Adresser
Gudstjenester på engelsk
København og Frederiksberg
Sankt Albans Church
Churchillparken 6, 2100 København Ø
Tlf. 31 62 77 36
Kontaktperson: Jeffrey Woolrych. Tlf. 42 81 24 84
Altergang hver søndag kl.8.30 og onsdag kl.10.30. Gudstjeneste med altergang hver søndag kl.10.30. Antal deltagere: Til gudstjeneste søndag kl.10.30: ca. 100
Jylland
Århus
Møllevangskirken
Møllevangs Allé 49, 8210 Århus V
Tlf. 86 15 81 54
Kontaktperson: Regina Holst. Tlf. 86 22 06 45
Gudstjeneste: seks gange årligt.
Antal deltagere: 15-20
Den danske Folkekirke [top]
Den danske Folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke. Den har altså rod i Reformationen og den "protest" (heraf navnet "protestantisme") mod dele af Den katolske Kirke, som formuleredes af reformatorerne, især Martin Luther (1483-1546).
Luther brød for alvor med Den katolske Kirke i 1517, hvor han opslog sine berømte 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Centralt i Luthers lære er, at Bibelen er den eneste sande religiøse autoritet, at mennesket er født syndigt, og at ingen menneskelige handlinger kan afhjælpe dette. Kun Guds nåde og troen, som kommer fra Gud og "griber" mennesket, kan frelse. Ved dåben modtager mennesket et løfte om Guds nåde, der også lyder til mennesket i prædikenen og gives i nadveren.
Samtidig med at Luther tillægger Bibelen (Evangeliet og Ordet) denne betydning, "devaluerer" han de katolske kirkelige autoriteter, paven og præsteskabet. Den katolske Kirkes forestilling om paven og præstedømmet som et særligt begunstiget og af Gud bemyndiget bindeled mellem Gud og de almindelige mennesker forkastes. I stedet formulerer Luther læren om det "almindelige præstedømme": Alle døbte er lige for Gud og alle er begavet eller bemyndiget til at være præster. Da menigheden, dvs. fællesskabet af de troende, imidlertid har brug for en til at ordne og administrere dens sager, er det af praktiske grunde anbefalelsesværdigt, at den udnævner een person til at fungere på dens vegne.
Den danske præst, digter og politiker, N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har med sin kristendomsforståelse i høj grad præget den Den danske Folkekirke. Hans tanker spiller samtidig en stor rolle for dansk ikke-kirkeligt foreningsliv, højskoler m.v., og Grundtvigs mange salmer og sange har forlænget og styrket Den danske Folkekirkes rige tradition for en gudstjeneste og et menighedsliv med salmer og sang som noget helt centralt.
Blandt Grundtvigs centrale forestillinger kan nævnes:
* at det ikke alene er Bibelen, men også livet og fællesskabet i den tidligste kristne menighed og den aktuelle menighed, der er det primære
* at den enkeltes frihed til at tro og tænke er afgørende for at både kirke-liv og samfundsliv kan blive ægte og sandt
* at skolen og kirken skal være adskilt, og at ingen kan tvinges til at lære at tro
* at man skal være menneske først og siden kristen
* at "det levende ord" i fortælling, samtale og prædiken er det sandt oplysende
Også filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855) har spillet en stor rolle for den danske kristendom. Kierkegaards teologisk-filosofiske lære om at "subjektiviteten er sandheden", og at redelighed og inderlighed er påkrævet, hvis man skal tilegne sig troen i sandhed, har været med til at skabe en særlig kristendoms- og kirkeopfattelse hos mange mennesker og præster.
I følge de seneste statistikker (pr. 1. januar 1998) er 85.8 % af Danmarks befolkning medlemmer af Den danske Folkekirke. Tallet kan sammenlignes med de ca. 3 %, der er medlemmer af andre anerkendte (eller vielsesberettigede) trossamfund, inkl. de ca. 2.5 % statistiske muslimer. Selv om medlemstallet har vist en vigende tendens over de seneste årtier, er der altså ingen tvivl om, at den luthersk-evangeliske kristendom i dens folkekirkelige form fortsat er majoritetsreligionen i Danmark.
Siden Grundloven af 1849, hvor religionsfrihed indførtes, har det været frivilligt at være medlem af Den danske Folkekirke. Dåben er forudsætningen for at blive medlem, og størstedelen af medlemmerne er barnedøbte. Mange forældre har de senere år undladt at døbe deres børn, men selv er de forblevet i Folkekirken, og mange præster konstaterer, at et stigende antal af de udøbte børn i disse år melder sig til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret efter først at være blevet døbt.
At være medlem af Folkekirken indebærer formelt set kun to ting: At man ikke er medlem af et andet trossamfund, og at man betaler kirkeskat. Samtidig opnår man ret til at deltage i valg til menighedsråd og at få indflydelse på kirkens liv. Størstedelen af medlemmerne deltager ikke regelmæssigt i gudstjenester og det kirkelige liv. Det er især i forbindelse med de største og mest populære fester som jul og påske og med "overgangene" , dåb, konfirmation, ægteskab og begravelse, at kirkerne besøges af et større antal af medlemmerne. Også til visse tema-gudstjenester, kirkekoncerter og de mere alment kulturelle arrangementer kirkerne i voksende omfang afholder, kommer der flere mennesker end til søndagsgudstjenester.
For de unge er konfirmationen i 14-årsalderen en populær fest. Forud for konfirmationen får børnene undervisning i den evangelisk-lutherske lære og praksis, og konfirmationshøjtideligheden i kirken efterfølges af fester i hjemmet og blandt jævnaldrende. På trods af den stigende tendens til at udøbte unge lader sig konfirmere med forudgående dåb, synes konfirmationens popularitet dog ikke at gøre hverken forældre eller unge til mere aktive kirkegængere, og for mange er konfirmationen fortsat primært en anledning til på festlig vis at markere overgangen til voksenlivet.
Som medlem af Folkekirken har man ret til at få udført de kirkelige overgangsritualer i sit sogn, men man har også ret til at besøge andre kirker end ens sognekirke. Mange medlemmer af Folkekirken er også medlemmer af såkaldte valgmenigheder, hvor en kreds af interesserede er gået sammen på tværs af sognetilhørighed.
Selv om der formelt set stadig eksisterer visse forskrifter og forordninger vedr. f.eks. kvinders første besøg i kirken efter fødslen, og selv om det fortsat er god tone at klæde sig sømmeligt og pænt på ved besøg i kirken, er det snarere fraværet af forskrifter og renselsesritualer, der er karakteristisk for Folkekirken. Ikke-medlemmer kan frit deltage i gudstjenester.
Præsterne er blevet viet til præster ved et særligt kirkeligt ritual, en ordination, men ellers er de som sagt at betragte som almindelige mennesker og embedsmænd. De har dels en teoretisk, dels en praktisk-pædagogisk uddannelse bag sig. Siden 1940erne er et stigende antal kvinder blevet præsteviet.
Det er den politisk valgte kirkeminister, der er Folkekirkens administrative øverste, og det er det danske Folketing , der bestemmer og vedtager gældende love. Selv om stat og kirke altså i Danmark organisatorisk set ikke er klart adskilt, sådan som tilfældet er det i f.eks. mange katolske lande, så er statens (i skikkelse af Folketinget og kirkeministeren) administration af kirken ifølge loven klart adskilt fra forkyndelsen, der alene varetages af præsterne. Mellemleddet mellem stat og præster er landets biskopper, der skal se til at præsterne overholder deres embedspligter. Præsternes embedspligter består i udførelsen af de kirkelige handlinger og dermed betjeningen af sognets medlemmer af Folkekirken. De skal også føre kirkebøger med oplysninger om fødsler, dødsfald m.v.
Til hver kirke er knyttet et menighedsråd, der vælges af og blandt sognets medlemmer af Folkekirken. Menighedsrådene har administrative opgaver og beføjelser, de fordeler penge og fungerer som arbejdsgiver for kirkens personale, dog ikke præsten. Menighedsrådene er også med til at vælge, hvilken præst de vil have,og de kan selv sætte særlige initiativer igang. Derimod har de ingen indflydelse på præstens forkyndelse.
Det er karakteristisk for Folkekirken med dens radikale udmøntning af Luthers forestillinger om det "almindelige præstedømme" og dens meget demokratiske opbygning, at ingen enkeltperson, minister, biskop, præst eller anden kan udtale sig på kirkens vegne. Folkekirken er totaliteten af menigheder og medlemmer, og Folkekirken som sådan kan altså ikke tage stilling til eller ytre sig om aktuelle spørgsmål og problemer af politisk eller social art.
Menighederne afholder imidlertid møder og diskussioner om alle mulige religiøse, politiske, sociale og kulturelle emner. Arrangementerne er som regel åbne for alle.
Mange menigheder og præster udfører ofte et stort socialt arbejde, og i den seneste tid har bl.a. flygtninge- og indvandrerproblematikken fået flere kirker, præster og menigheder til at udtale sig i den offentlige debat og gå aktivt ind i et arbejde blandt flygtninge og indvandrere.
Også de mange frie kirkelige organisationer (f.eks. Folkekirkens Nødhjælp), der i tilknytning til folkekirken udfører et socialt arbejde, arbejde blandt børn og unge, missionsarbejde, økumenisk arbejde og nødhjælpsarbejde i andre lande, er med til at tegne billedet af dansk folkekirke-kristendom..
Adresser
I efteråret 1993 udtalte kirkeministeren , at han ville finde det naturligt, hvis folke- og frikirkelige netværk kan etableres og bruges i forbindelse med statens og kommunernes arbejde med flygtninge og indvandrere. I de forslag vedrørende flygtninge- og indvandrertiltag, som regeringens såkaldte "byplanudvalg" kom med i efteråret 1993, indgik da også et forslag desangående, og en tid så det ud til, at det skulle være Det mellemkirkelige Råd, der koordinerede arbejdet. I 1999 kan det imidlertid konstateres, at antallet af folkekirkelige fremmed- eller dansksprogede gudstjenester, møder m.v. fortsat er sparsomt set i forhold til antallet af frikirkelige tilbud, og Det mellemkirkelige Råd ligesom også Kirkefondet (der i 1992 udgav "Menigheden og vore nye landsmænd" med fortegnelse over folkekirkelige initiativer) har ikke længere sagen på dagsordenen. Planer om at oprette særlige stiftsudvalg for arbejde blandt flygtninge og indvandrere synes i skrivende stund heller ikke at være blevet realiseret andre steder end i København. Vil man følge med i udviklingen anbefales det derfor, at man løbende henvender sig til en af nedenstående adresser på koordinerende organisationer. Fortegnelsen over gudstjenester på andre sprog end færøsk og grønlandsk er baseret på oplysninger fra stiftspræst Lissi Rasmussen og Tværkulturelt Center.
Tværkulturelt Center
Ryesgade 68 C, 2100 København Ø
Tlf. 35 36 65 35 / Fax 35 36 65 34
Kontaktperson: Birthe Munck Fairwood
Tværkulturelt Center er en privat paraplyorganisation for danske og etniske menigheder og fungerer som netværk for tværkulturelt kristent arbejde.
Københavns stiftsudvalg for arbejde blandt flygtninge og indvandrere
Kontaktperson: Stiftspræst Lissi Rasmussen
Sortedam Dossering 23, 2.sal, 2200 N
Tlf. 35 37 35 26
Islamisk-Kristent Studiecenter
Sortedam Dossering 5, st. tv. 2200N
Tlf. 35 36 46 50, Fax. 35 36 85 50
Islamisk-Kristent Studiecenter er et mødested for muslimer, kristne og andre interesserede.
Der holdes foredrag, tilbydes undervisning og rådgivning (bl.a. for professionelle grupper, så som lærere, imamer, præster, sundhedspersonale, fængselspersonale, byplanlæggere og journalister).
Desuden arrangeres debatmøder om aktuelle samfundsmæssige og etiske problemstillinger og dialogmøder om islam og kristendom og forholdet mellem disse. På længere sigt vil der også foregå forskning og studier på et mere akademisk plan i samarbejde med universiteterne.
Centret er ved at opbygge et bibliotek bestående af bøger og tidsskrifter, der beskæftiger sig med islam og kristendom.
Se i.ø. følgende vejvisere til sider på nettet om folkekirke og kristendom i Danmark:
www.folkekirken.dk, www.kristne.dk, www.giraffen.dk, www.kirker.dk, www.kristen.dk
Gudstjenester på engelsk
København og Frederiksberg
Kingos Kirke
Kontor: Bragesgade 35, 2200 København N.
Tlf. 35 83 46 63
Kontaktperson: Sognepræst Arne Kappelgaard
Jagtvej 101, 2. sal, 2200 København N
Tlf. 35 83 51 26
Engelsksproget gudstjeneste hver måned for asylsøgere med efterfølgende kaffebord. Asylsøgere fra fire asylcentre transporteres til kirken. Der sættes opslag op i centrene.
Sct. Johannes Kirke
Kontor: Blegdamsvej 1b., 2200 København N
Tlf. 35 39 18 30
Kontaktperson: Stiftspræst Lissi Rasmussen
Tlf. 35 37 35 26
Gudstjenesten på engelsk afholdes den første søndag i hver måned kl. 14.00. Sct. Johannes Kirke har også etableret såkaldte "åbne familier", for flygtninge og unge danskere. Der arrangeres fælles spisning og andagt hver anden og fjedre fredag i måneden. Læsning på kurdisk forefindes.
Sjælland
Hillerød
Grønnevang Kirke
Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød
Tlf. 48 24 00 10
Kontaktperson: Sognepræst Thyge Enevoldsen, Tlf. 48 26 53 49
Gudstjeneste: søndag kl. 10.00 på dansk med mulighed for tolkning. Engelsksproget gudstjeneste arrangeres efter behov. Samarbejder med Sandholmlejren.
Fyn
Odense
Pårup Sognegård
International Christian Fellowship
Kontaktperson: Todd Grady, Tlf. 66 11 03 95
Gudstjeneste: en søndag om måneden
Antal deltagere: 10 - 20 (Ghana, Uganda, USA, England)
Jylland
Århus
Christianskirken
Frederikshalsgade 15, 8200 Århus N
Tlf. 86 10 84 14
Kontaktperson: Benedicte Hjøllund, Tlf. 86 17 47 05
Engelsksproget international gudstjeneste første søndag i hver måned kl. 15.00 (undtagelse juli og januar). Antal deltagere: ca. 20 - 30 (England, Afrika, Mellemøsten og Indien)
Gellerup Kirke
Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand
Tlf. 86 25 18 10
Kontaktperson: Provst Steen Skovsgaard, Tlf. 86 25 18 61
Gudstjeneste: en gang om måneden.
Kolding
Kristkirken
Riis Toft 1, 6000 Kolding
Kontaktperson: Kamalesh Biswas, Tlf. 75 53 55 89
Gudstjeneste: første søndag i måneden kl. 16.00
Antal deltagere: 15 - 50 (fillipinere, iranere, nepalesere, amerikanere, englændere)
Øvrige
København og Frederiksberg
c/o Mødestedet
Valdemarsgade 14, 3.sal, 1165 V
Tlf. 33 21 27 03
Kontaktpersoner: Erik Adrian , centrets leder Bjarne Jørgensen eller Kirsten Ramsdal
Vestre provsti har et samarbejde med Dansk Missionsselskab (DMS), der omfatter ansættelse af en hjælpepræst ved Apostelkirken, pastor Erik Adrian. Mødestedet benyttes af en del flygtninge og indvandrere.
Gudstjeneste (på dansk) rettet mod etniske minoriteter: den 2. onsdag i måneden kl. 19.30
Gudstjenester og andre religiøse arrangementer på færøsk
Færøerne udgør et stift under Den danske Folkekirke. Foruden gudstjenester udføres der socialt arbejde i form af sygebesøg på hospitaler m.m. Hovedkirken i København er Samuels kirken.
København og Frederiksberg
Eliaskirken (folkekirke)
Vesterbrogade 49, 1620 København V
Tlf. 33 24 79 38
Kontaktperson: Atli Rasmussen, Tlf. 32 88 67 27
Bibellæsning, sang, taler m.m. på færøsk hver lørdag kl. 19.00 (undtagen juni, juli, august og dec.). Antal deltagere: Ca. 35
Samuels Kirke (folkekirke)
Thorsgade 65, 2200 København N
Tlf. 35 83 44 08
Kontaktperson: Præst Bergur Jacobsen
Tlf. 38 79 61 46
Gudstjeneste på færøsk første søndag hver måned kl.14.00 og tredje søndag i hver måned kl.14.00. Fællesspisning, sang og debat hver tredje fredag kl.19.00. Antal deltagere: 15-30 (på fredage 120).
Gudstjenester på grønlandsk
Grønland fik 1.november 1993 udnævnt en egen biskop, Kristian Mørch. Grønland udgør ligesom Færøerne et selvstændigt stift under Den Danske Folkekirke.
Der har været grønlandske gudstjenester i Danmark siden 1920'erne. Vicebiskop Jens-Christian Chemnitz afholder gudstjenester på Sjælland, Bornholm og Lolland. I Helligåndskirken afholder Pastor Kristian Lauritsen gudstjeneste, barnedåb, bryllupper, bisættelser og begravelser på grønlandsk. På Vestre Kirkegård er der en grønlandsk afdeling.
Pastor Karl-Peter Andersen afholder i alt ca. 48 grønlandske gudstjenester om året i 25 forskellige folkekirker over hele Jylland og på Fyn.
København og Frederiksberg
Helligåndskirken
Niels Hemmingsensgade 5, 1153 København K.
Tlf. 33 15 41 44
Kontaktperson: Kristian Lauritsen, Tlf. 59 18 24 13
Gudstjeneste på grønlandsk første søndag i hver måned kl.14.00 samt ved højtider. Antal deltagere: 70-80 (ved højtider 200-300)
Jylland
Aalborg
Hans Egedes Kirke
Grønlands Torv 6, 9210 Aalborg SØ.
Tlf. 98 14 00 84
Kontaktperson: Karl-Peter Andersen, Tlf. 98 38 11 21
Gudstjeneste juleaftensdag kl.10.00 samt efter behov (ca. en søndag hvert kvartal kl.14.00). Antal deltagere: 70-80
Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke Plads, 8000 Århus C, Tlf. 86 12 12 43
Kontaktperson: Karl-Peter Andersen, Tlf. 98 38 11 21
Gudstjeneste første søndag i advent kl.14.00 og palmesøndag kl.14.00 samt efter behov.
Antal deltagere: 70-80
Det dansk-reformerte trossamfund [top]
Der findes tre reformerte menigheder i Danmark. To beliggende i København, som er Den Tysk Reformerte Menighed og Den fransk reformerte Menighed. Den tredje menighed ligger i Fredericia og er Den reformerte Menighed.
Menighederne i København har fælles kirkebygning fra 1689, den i Fredericia blev taget i brug i 1736.
Der er kun én præst (Ulrich Dusse). Imidlertid kan lægfolk udmærket stå for reformert gudstjeneste. Anker Nyvang, dansk, pensioneret folkekirkepræst står for den på fransk.
Den ungarske menighed får en reformert, ungarsk præst fra Sverige, når det ønskes.
I alt er der ca. 650 medlemmer i de danske, reformerte menigheder.
Menigheden i Fredericia består af huguenotternes danske efterkommere, som stadig holder fast ved den reformerte tro. Huguenotterne var i det 16. og 17. århundredes Frankrig udsat for religionsforfølgelse og udvandrede til sidst, bl.a. til Danmark, hvor den første reformerte kirke blev etableret i København i 1685. Menigheden i Fredericia opstod i 1719.
Alle tre menigheder er anerkendte trossamfund. De er organiseret i "Den reformerte synode i Danmark".
Adresser
Den reformerte synode i Danmark
Gothersgade 109, 3. sal, 1123 København K.
Tlf. 33 13 87 53
Synoden fungerer som koordineringsorgan for de tre selvstændige menigheder.
Gudstjenester på fransk
København og Frederiksberg
Den Fransk Reformerte Menighed
Gothersgade 107, 1123 København K
Tlf. 33 14 97 05
Kontaktperson: Rose-Marie Frost Christensen
Tlf. 42 81 39 19
Gudstjeneste på fransk anden og fjerde søndag hver måned kl.11.15. Antal deltagere: 25-30.
Gudstjenester på koreansk
København og Frederiksberg
Den Koreanske Reformerte Menighed
Gothersgade 109-111, 1123 København K
Tlf. 33 13 87 53
Kontaktperson: Peter Gottke, Tlf. 33 13 87 53
Præst: Oh Dae Hwan
Gudstjenester på koreansk hver søndag kl.13.15
Antal deltagere: 25-30.
Gudstjenester på tysk
København og Frederiksberg
Den Tysk Reformerte Menighed
Gothersgade 109-111, 1123 København K
Tlf. 33 13 87 53
Kontaktperson: Peter Gottke Tlf. 33 13 87 53
Gudstjeneste på tysk tre gange om måneden og en gang på dansk. Søndage kl.10.00. Antal deltagere: 25 (hollændere, schweizere og tyskere).
Gudstjenester på dansk
Jylland
Fredericia
Den Reformerte Kirke
Dronningensgade 87, 7000 Fredericia
Tlf. 75 92 72 97
Kontaktpersoner: Sabine Hofmeister, Tlf. 75 92 05 51
Gudstjeneste: første og tredje søndag i hver måned
kl. 10.00. Antal deltagere: 20-30
Den katolske kirke [top]
Den katolske Kirke ser sig selv som "den ene, hellige, katolske og apostolske" kirke", dvs. som Kirken , der i sine embeder og kirkeordning viderefører apostlenes opgave. Det vil sige, at den mener, at den ud fra sit embede og sin myndighed har ansvaret for "Traditionen", dvs. videregivelsen af "Jesu Kristi Evangelium" fra generation til generation. Biskoppen af Rom (paven) sidder som apostelen Peters efterfølger i "den apostolske stol" og er "enhedens bånd" mellem alle lokale romersk-katolske kirker.
Den katolske Kirke er verdens ubestridt største religionssamfund. Af verdens godt og vel 1,5 milliard kristne tilhører næsten 1 milliard Den katolske Kirke. I Europa tilhører ca 50 % Den katolske Kirke, som er den helt dominerende religion i Sydeuropa. I USA er den det største religionssamfund, hvor lidt under en fjerdedel af befolkningen er katolikker og Latinamerika er næsten udelukkende katolsk . Andre kristne kirker er dog også ved at vinde frem, især Pinsebevægelsen.
I kraft af mission og påvirkning fra europæiske kolonimagter findes der et betydeligt antal katolikker i Asien. Det er vanskeligt at sige hvor mange, men på Filippinerne er Den katolske Kirke majoritetsreligion, og i Afrika har en omfattende mission i moderne tid bragt tallet op over 30 millioner, og her finder en hastig og meget selvstændig kirkelig udvikling sted.
Fra Reformationen indtil religionsfrihedens indførelse i 1849 var det kun "fremmede Herrers Gesandter", der havde adgang til anden religionsudøvelse end den evangelisk-lutherske. Danske statsborgere måtte ikke være katolikker. Den første katolske menighed i Danmark var knyttet til Den østrigske Ambassade i København. Men allerede i 1851 fik man ret til at døbe, vie mv. med fuld retsgyldighed, og i 1892 udnævntes den første biskop. De nordiske katolske biskopper danner en bispekonference, der hører direkte under paven.
Igennem de sidste 10 år er Den katolske Kirkes medlemstal i Danmark steget fra ca. 27.000 til ca. 31.000; det skyldes hovedsaglig et stigende antal af indvandrere og flygtninge.
Forestillinger
Som verdenskirke er Den katolske Kirke trods sin principielt meget faste embedsstruktur og stærke centrering om det romerske apostolat en rummelig størrelse, hvori alle former for religiøst liv kan trives. I løbet af sin historie har den tilstræbt en harmoni og et samspil mellem folkelige religionsformer, gudstjeneste, teologi og kirkelig organisation.
Det hænger sammen med, at den opfatter sig selv konkret som "Guds folk, Kristi Legeme og Helligåndens tempel" på jorden, indstiftet af Kristus selv, På denne måde bliver kirken selv en del af det guddommelige, og dens embedsstruktur er derfor ikke blot et praktisk instrument for en religiøs forkyndelse, men et spørgsmål om Gudsfolkets samfundsstruktur, Kristi legemes liv.
Af samme grund anses det derfor for vigtigt, at kirken tager stilling til menneskers liv i familie og samfund, og i et helt andet omfang end de protestantiske kirker tager Den katolske Kirke da også konkret stilling til familielivets forhold og til aktuelle sociale spørgsmål. Det har nogle steder i verden (bl. a. i Latinamerika) givet kirken en omstridt politisk rolle. Fra pavestolen udgår der som en central vejledning rundskrivelser (encyklikaer) til biskopperne eller undertiden "til alle troende", ofte med stillingtagen til aktuelle problemer.
Den katolske Kirkes lærebygning er så omfattende og righoldig, og så mange tidsaldre har sat deres præg på den, at ingen enkelt redegørelse kan yde den retfærdighed. Her kan kun gives et ultrakort indblik i katolsk opfattelse af synd og frelse:
Urmennesket, i skikkelse af Adam og Eva, skabt "i Guds billede", var foruden en fuldstændig menneskelig natur også i besiddelse af Guds nåde. Urmennesket levede i harmoni sammen med Gud, men ved syndefaldet tabte det nåden, og harmonien blev ødelagt. Arvesynden kom til verden. Selv om dets natur stadig er Guds skaberværk og mennesket fortsat kan handle godt, kan det ikke undgå at synde.
Derfor måtte mennesket frelses af én, der var stærkere end synden, Jesus Kristus. Gennem Jesu Kristi værk, hans liv i hengivenhed til Gud Faderen, hans død og opstandelse, er den skade, der skete ved syndefaldet, genoprettet, og mennesket kan igen få del i Guds nåde, "Helligåndens gave", dvs. troen på Jesus Kristus og ved dåbens sakramente, ja vel i det hele taget gennem alle Den katolske Kirkes 7 sakramenter. For at nåden kan virke synligt i det enkelte menneske, kræves der dog en aktiv medvirken fra den enkelte. Mens protestanter har set troen som eneste forudsætning for frelse, indvender katolikker, at en tro, der ikke fører til aktivitet, er en død tro. Det betyder ikke, at mennesket frelses ved retfærdige gerninger, men at natur og nåde virker i et samspil. Retfærdige gerninger er allerede et tegn på, at man har del i nåden. I sidste instans er der ingen frelse uden ved nåden fra Kristus.
Kulten
Det er dette liv "som en celle i Kristi legeme", og dermed samspillet mellem natur og nåde, kirken forvalter i sine sakramenter, i sin forkyndelse og sin vejledning. Derfor får gudstjenesten og de kirkelige handlinger en meget stor betydning, og ligesom enhver præst har pligt til at holde messe, har enhver katolsk lægmand pligt til at deltage regelmæssigt i messen. Her får han del i nåden ved at samles med de andre i menigheden og etableres som "Guds folk", ved at lytte til Kristus selv (gennem læsning af Evangeliet) og ved at deltage i eukharistiens (dvs. taksigelsens og lovprisningens) sakramente (nadveren).
Mens mange protestanter ser nadveren som en symbolsk forkyndelse eller som en bekræftelse af det kristne fællesskab, er den efter katolsk opfattelse en gentagelse af Kristi offerdød, der for deltagerne fornyr den nåde, der blev menneskene til del ved Kristus. Brødet og vinen er i sakramentet Kristi legeme og blod, og ved at indtage det bliver præst og menighed delagtige i Kristus, i hans soning af synden og hans opstandelse.
En fest, der på markant vis demonstrerer den særlige katolske opfattelse af nadveren og nadverbrødet, er Kristi Legemsfest, der falder torsdagen efter den første søndag efter Pinse. Her bæres efter messen det indviede nadverbrød i procession i en såkaldt monstrans, og festen og processionen understreger, at Jesus Kristus er fuldt tilstede i nadveren, i brødet.
Også de øvrige kirkelige handlinger delagtiggør i nåden og Gudslivet. F. eks. har ægteskabet, der i de protestantiske kirker er en borgerlig foreteelse, der kan indgås ved et kirkeligt ritual, i Den katolske Kirke også rang af sakramente. Ægteskabets sakramente bringer nåden i samspil med menneskenaturen, og karakteristisk nok anses dette sakramente ikke for fuldbyrdet med den kirkelige handling, men først i det ægteskabelige samliv. Her går kirke og menneskeliv i ét.
De 2 centrale sakramenter, dåb og nadver, og de 5 andre sakramenter: firmelse (omtrent lig konfirmation), bodens sakramente (skriftemålet), ægteskab, præstevielse og de syges salvelse (fejlagtigt kaldt "den sidste olie") er alle på denne måde formidlinger af Guds nåde til menneskers liv. Denne formidling kan også ske ved handlinger, både kirkelige og mere personlige, der ikke har rang af sakramenter: Her må først og fremmest nævnes kirkelige velsignelser og personlig bøn.
Bøn er ikke blot det at bede Gud om hjælp og velsignelse; den kan også have karakter af en meditation; bønnen kan være uden ord, men den kan også bestå i gentagelse af korte tekster som Fadervor og Ave Maria. Bønnens ordlyd kan være helt spontan, men bønne- og andagtsbøger anvendes ofte.
I det personlige fromhedsliv spiller helgenerne og blandt dem især Jomfru Maria en stor rolle. Efter Den katolske Kirkes lære tilbeder man dem ikke, men de kan anråbes til forbøn, dvs. man kan så at sige bede sammen med dem. Man kan måske sige, at ligesom Kristus er repræsenteret på jorden ved kirken og dens sakramenter, sådan er kirken og de bedende repræsenteret i Himmelen ved Jomfru Maria, den første af alle kristne, og ved kirkens og kristendommens forkæmpere, de andre helgener. Til den fælleskristne festkalender føjer der sig derfor i den katolske kirke adskillige helgenfester.
Adresser
Katolsk Bispekontor
Biskop Czeslaw Kozon,
generalvikar Lars Smith
Bredgade 69 A, 1260 København K. Tlf. 33 11 60 80
Katolsk Information
Vesterbrogade 28, 2. tv. 1620 københavn V
Tlf. 33 24 04 49 (tirsdag og torsdag kl. 10-17)
Pastoral-centret
Vesterbrogade 28, 1620 København V. Tlf. 33 24 26 30 / Fax 33 24 11 74
e-mail: pastoral@pastoral.dk
Den katolske kirke (Bispedømmet Københavns) hjemmeside:
http://www.katolsk.dk/
Oplysninger om messer på udenlandske sprog findes på:
https://www.katolsk.dk/1635/
De katolske kirker i Danmark afholder adskillige messer på alverdens sprog, og mange indvandrere og flygtninge kommer til katolske messer afholdt på dansk. Katolsk Bispekontor udsender hvert år i april en folder med en oversigt over messer i de katolske kirker landet over. Folderens fortegnelse over messer på udenlandske sprog er imidlertid (December 1998) ikke helt dækkende. Dels er der flere messer på udenlandske sprog end angivet, dels er der flere steder mulighed for at arrangere messer efter behov.
Messer på vietnamesisk
Katolsk Vietnamesisk Forening
Bredgade 67A, 3. th. 1260 København K
Kontaktperson: Pastor Josef Chu Huy Châu, Tlf. 33 11 84 90
Messer, fejring af jul og vietnamesisk nytår, undervisning om religion og om dansk og vietnamesisk kultur.
København og Frederiksberg
Skt. Ansgars Kirke (Den katolske Domkirke)
Bredgade 64, 1260 København K. Tlf. 33 13 37 62
Kontaktperson: Josef Chu Huy Châu. Tlf. 33 11 84 90
Messe: anden lørdag i hver måned kl.15.00
Antal deltagere: 200.
Storkøbenhavn
Tåstrup
Skt. Pauls Kirke
Frøgård Allé 8, 2630 Taastrup
Kontaktperson: Anna Maria Saulc. Tlf. 40 93 37 22
Messe på dansk med lejlighedsvise læsninger eller sange på vietnamesisk.
Fyn
Odense
Skt. Albani Kirke
Adelgade 1, 5000 Odense C.
Kontaktperson: Pater Leo Drzal. Tlf. 66 12 16 64
Præst: Pham Minh Thien
Messe: hver søndag kl. 8.30.
Svendborg
Skt. Knuds Kirke
Havnegade 1, 5700 Svendborg
Kontaktperson: Pater J. Kruk. Tlf. 62 21 05 42
Messe: hver lørdag kl.16.
Jylland
Århus
Vor Frue Kirke
Ryesgade 26, 8000 Århus C. Tlf. 86 13 56 66
Kontaktperson: Pater Herbert Paul Krawczyk. Tlf 86 18 56 33
Messe: fjerde søndag i hver måned kl.14.00
Antal deltagere: 200.
Hjørring
Sankt Maria, Martyrernes Dronning
Bispensgade 67, 9800 Hjørring. Tlf. 98 12 63 44
Kontaktperson: Erik Schou. Tlf. 98 92 27 74
Messe: tredje lørdag i hver måned.
Antal deltagere: 200-250
Aalborg
Sankt Mariæ Kirke
Kastetvej 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 12 63 44
Messe: en gang om måneden (3. eller 4. lørdag i hver måned kl.14.00)
Antal deltagere: 100
Messer på engelsk
København og Frederiksberg
Skt. Annæ Kirke
Hans Bogbinders Allé 2, 2300 København S
Tlf. 32 58 21 02
Kontaktperson (for engelsktalende og filippinere):
Pater Patrick J. Sheils. Tlf. 32 58 21 02 / Mobil Tlf. 40 51 21 02
Messe: lørdag og søndag kl.17.00
Antal deltagere: lørdag 40-50, søndag 150.
Sakramentskirken
Nørrebrogade 27, 2200 København N
Tlf. 35 35 68 25
Kontaktperson: Pater Caroll Parker. Tlf. 44 94 76 78
Messe: søndag kl.18.00 og onsdag kl.17.00
Antal deltagere: søndag 150, onsdag 50-70.
Vor Frue Kirke
Herlevgårdsvej 14, 2730 Herlev. Tlf. 44 94 76 78
Kontaktperson: Pater Caroll Parker. Tlf. 44 94 76 78
Messe: søndag kl. 11.30 og tirsdag kl. 9.30
Antal deltagere: 80-90.
Sjælland
Sandholmlejren
Kontaktperson: Patrick J. Sheils. Tlf. 32 58 21 02
Jylland
Viborg
Sankt Kjelds Kirke
Sankt Leonisgade 12, 8800 Viborg. Tlf. 86 62 36 41
Kontaktperson: Leo Kertz. Tlf. 86 42 97 30
Messe: første og tredje søndag i hver måned kl. 18.00
Antal deltagere: 15
Århus
Vor Frue Kirke
Ryesgade 26, 8000 Århus. Tlf. 86 13 56 66
Kontaktperson: Fader Martin Chase
Messe: en gang om måneden
Messer på fransk
København og Frederiksberg
Sakramentskirken
Nørrebrogade 27, 2200 København N
Tlf. 35 35 68 25
Kontaktperson: G. Kreienbühl. Tlf. 33 86 03 80
Messe: første og tredje lørdag i hver måned kl. 17.45 (undtagen juli og august).
Antal deltagere: 50-60.
Messer på italiensk
København og Frederiksberg
Jesu Hjerte Kirke
Stenosgade 4 A, 1616 København V
Tlf. 33 21 85 88
Kontakt: Missione Cattolica Italiana. Tlf. 33 31 78 22
Messe: lørdag kl.18.00
Antal deltagere: 50
Messer på kroatisk
København og Frederiksberg
Johanneskirken
Vandtårnsvej 7-9, 2860 Søborg
Kontaktperson: Drago Cumurdzic: Tlf. 39 66 22 99 / Mobil Tlf. 21 23 49 93
Messe: søndag kl.14.00 og fredag kl. 18.00
Antal deltagere: 100
Sjælland
Helsingør
Sankt Vincents Kirke,
Nygade 8, 3000 Helsingør. Tlf. 42 26 14 04
Kontaktperson: Drago Cumurdzic. Tlf. 39 66 22 99
Messe: første, anden og tredje søndag i hver måned kl.17.00.
Antal deltagere: 60
Messer på polsk
København og Frederiksberg
Skt. Annæ Kirke
Hans Bogbinders Allé 2, 2300 København S
Tlf. 32 58 21 02
Kontaktperson: Pastor Julian Bodnar. Tlf. 31 58 21 02
Messe: søndag og alle større helligdage kl.12.00
Antal deltagere: 200.
Skt Nikolaj Kirke
Strøbyvej 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 78 27 90
Messe: første søndag i måneden kl. 12.00 og tredje søndag i måneden kl.17.00
Sjælland
Næstved
Vor Frue Kirke
Præstøvej 29, 4700 Næstved. Tlf. 55 72 09 85
Kontaktperson: Josef Dudek. Tlf. 55 72 09 85
Messe: tredje søndag hver måned kl.11.30
Antal deltagere: 60.
Skt. Hans Kirke
Bjerggade 10, 4600 Køge. Tlf. 56 65 06 51
Messe: første søndag i måneden kl. 16.00
Falster
Nykøbing F.
Hellig Kors Kirke
Bispegade 12, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 07 39
Kontaktperson: Josef Dudek. Tlf. 53 72 09 85
Messe: anden lørdag hver måned kl.16.00
Antal deltagere: 70.
Fyn
Odense
Skt. Albani Kirke
Adelgade 1, 5000 Odense C
Tlf. 66 12 16 64
Kontaktperson: Wieslaw Podlach. Tlf. 66 12 16 64
Messe: første, anden, fjerde og femte søndag hver måned (samt på større helligdage) kl.12.00. Antal deltagere: 150.
Jylland
Aalborg
Sankt Mariæ Kirke
Kastetvej 1, 9000 Aalborg
Tlf. 98 12 63 44
Messe: tredje lørdag i hver måned kl.17.00
Antal deltagere: 100
Århus
Vor Frue Kirke
Ryesgade 26, 8000 Århus C
Tlf. 86 13 56 66
Kontaktperson: Pater Herbert Krawczyk. Tlf. 86 18 56 33
Messe: første og tredje søndag hver måned (undtagen juli) kl.14.00. Antal deltagere: 30-50.
Hjørring
Sankt Maria, Martyrernes Dronning
Bispegade 67-69, 9800 Hjørring. Tlf. 98 12 63 44
Messe: hver tredje lørdag i måneden kl. 17.00
Messer på spansk
København og Frederiksberg
Skt. Augustins Kirke
Jagtvej 183, 2100 København Ø
Kontaktperson: Pater Guido Kreienbühl. Tlf. 33 24 26 30
Messe: søndag kl.12.00
Antal deltagere: 80.
Messer på tysk
København og Frederiksberg
Skt. Augustins Kirke
Jagtvej 183, 2100 København Ø, 33 86 03 80 / Fax 33 86 03 84
Kontaktperson: Pater Guido Kreienbühl. Tlf. 33 24 26 30
Messe: første og tredje søndag hver måned kl.10.30
Antal deltagere: 60
Messer på ungarsk
Ud over nedenstående kan ungarsk-sprogede messer arrangeres rundt om i landet.
Kontaktperson: Kálmán Horváth.Tlf. 33 21 02 34
København og Frederiksberg
Jesu Hjerte Kirke
Stenosgade 4 A, 1616 København V
Tlf. 33 21 85 88
Kontaktperson: Pater Kálmán Horváth . Tlf. 33 21 02 34
Messe: anden søndag i hver måned kl.16.00
Antal deltagere: 3
Jylland
Århus
Vor Frue Kirke
Ryesgade 26, 8000 Århus C
Tlf. 86 13 56 66
Kontaktperson: Kálmán Horváth. Tlf. 33 21 02 34
Messer på tamil
Jylland
Frederikshavn
Helligåndskirken
Uranienborgvej 5, 9900 Frederikshavn, Tlf. 98 42 00 18
Kontaktperson: Jude Kulas Soosaiappu. Tlf. 98 13 50 29
Messe: en gang om måneden, skiftende dag og tidspunkt.
Aalborg
Sankt Mariæ Kirke
Kastetvej 1, 9000 Aalborg, Tlf. 98 12 63 44
Kontaktperson: Jude Kulas Soosaiappu
Messe: jævnligt - skiftende dag og tidspunkt.
Gudstjenester på aramæisk og kaldæisk
Det Kaldæiske Katolske Brodersamfund
Kaldæerne kommer oprindelig fra det nuværende kurdiske område i det nordlige Irak, tæt på grænsen til Tyrkiet. Bibelkyndige vil huske at Abraham kom fra Kaldæa.
De fleste kaldæere i den Århusianske menighed kommer fra den sydlige del af Bagdad, hvor de tilhører Den Babylonisk-Kaldæiske Kirke. Menigheden i Århus har cirka 60 voksne medlemmer samt deres børn.
Århus
Vor Frue Kirke
Ryesgade 26, 8000 Århus C. Tlf. 86 13 56 66
Kontakt samme Tlf. for videre oplysninger
Messe: tre gange årligt med egen præst, som er bosat i Sverige.
De nordiske folkekirker, International Church og de tyske og nordslesvigske menigheder [top]
Den Finske Folkekirke
Der er ca. 2-3000 finner i Danmark, men kun een præst. Han er fast stationeret i København, men forretter også gudstjeneste i lokaler, som udlånes af en århusiansk folkekirke. Efter behov rejser han også til andre egne af landet.
På Finlands Instituttet, som Den Finske Kirke er en del af, afholdes en del arrangementer for børn i forskellige aldre, bl.a. søndagsskole i forbindelse med gudstjenesten. Den finske selvstændighedsdag (6. dec.) fejres også med en højtidelighed i kirken. Ved sådanne større arrangementer låner man den svenske Gustafskyrkan, idet der ikke er megen plads i kirken i Nyhavn.
Gudstjenester på finsk
København og Frederiksberg
Den finske Kirke
Nyhavn 31, 1051 København K.
Tlf. 33 93 12 82
Kontaktperson: Præst Jare Laulaenen, Tlf. 33 93 12 82
Gudstjeneste: en gang om måneden i København
Antal deltagere: Ca. 50
The International Church of Copenhagen
The International Church of Copenhagen er en filial af den amerikanske evangelisk-lutheranske kirke, som er repræsenteret i de fleste lande i verden. Den har eksisteret i Danmark i 30 år. På adressen i Hellerup foregår flere aktiviteter: bibelstudier, konfirmationsforberedelse, korsang, socialt samvær osv. I forbindelse med gudstjenesten i Vartov Kirke er der søndagsskole. Deltagerne er af forskellig nationalitet. Det er fortrinsvis personer, som er udstationeret i Danmark (ambassadører med familie, amerikanere ansat i danske virksomheder), men også indvandrere, flygtninge og turister besøger menigheden.
Gudstjenester på engelsk
København og Frederiksberg
Vartov Kirke
Løngangstræde 24, 1468 K
Tlf. 39 62 47 85
Kontaktperson: Anne-Mette Helweg, Tlf. 39 62 47 85
Gudstjeneste: hver søndag kl.11.30
Antal deltagere: Ca. 100.
Den Islandske Folkekirke
Den islandske Folkekirke låner Den Danske Folkekirkes lokaler til deres gudstjenester. Desuden afholder Larus Gudmundsson islandske gudstjenester i Århus, Ålborg og Odense i forbindelse med jul og påske. Her kommer der 50-80 personer. I Islands Kulturhus ,Øster Voldgade 12, 1350 København K., afholder han desuden konfirmationsforberedelse og søndagsskole; sidstnævnte foregår om lørdagen kl.12.30
Udover de traditionelle, evangelisk-lutherske helligdage, fejrer islændingene også deres nationaldag den 17.juni i kirken. Dette foregår søndagen før eller efter selve dagen.
Gudstjenester på islandsk
København og Frederiksberg
Sankt Pauls Kirke
Gernersgade 33, 1319 København K
Tlf. 33 12 99 45
Kontaktperson: Præst Bigir Asgeirsson, Tlf. / Fax. 48 24 01 02,
desuden Tlf. 33 15 96 04 (tir. og tor.)
Gudstjeneste: på islandsk sidste søndag i hver måned kl. 13.00.
Antal deltagere: 50-100
Den Nordslesvigske Tyske Menighed
Nordschleswigsche Gemeinde er en filial af Nordelbische Kirche, som har hovedsæde i Slesvig-Holsten og har eksisteret i Danmark siden 1923.
Gudstjenester på tysk
Hver søndag på skiftende tider i forskellige folkekirker over hele Sønderjylland.
Kontaktperson: Præst Friedrich Beuschau. Tlf. 74 64 40 34/Fax. 74 64 21 26
Antal deltagere: 25
Den Norske Folkekirke
Kong Håkons Kirke er en del af Den Norske Folkekirke. Den har eksisteret i København siden 1958. I alt er der ca. 15.000 nordmænd i Danmark. Ud over gudstjenesten udrettes der socialt hjælpearbejde, og kirken er til hverdag et socialt samlingssted.
Gudstjenester på norsk
København og Frederiksberg
Kong Håkons Kirke (Den Norske Sjømannskirke)
Ved Mønten 9, 2300 København S
Tlf. 32 57 11 03
Kontaktperson: Præst Ingrid Frivold, Tlf. 32 57 11 03
Gudstjeneste hver søndag kl.10.30
Antal deltagere: 80-90
Den Svenske Folkekirke
Den svenske Gustafskyrkan er en del af Den Svenske Folkekirke. Den har eksisteret i Danmark siden 1911. I alt er der omkring 8000 svenskere i Danmark.
Gudstjenester på svensk
København og Frederiksberg
Svenska Gustafskyrkan
Folke Bernadottes Allé 4, 2100 København Ø
Tlf. 33 15 08 40 / 33 15 54 58
Kontaktperson: Sixten Clemetz. Tlf. 33 15 46 55
Gudstjeneste hver søndag kl.11.00 og torsdag kl.18.00
Antal deltagere: Ca. 75.
Jylland
Skagen
Den Svenska Sjømannskyrkan
Vestre Strandvej 24, 9990 Skagen
Kontaktperson: Sjömanspräst Ib Pihlblad,
Tlf. 98 44 23 11 / Fax. 98 44 25 51
www.home4.inet.tele.dk/skut-ska/
Gudstjeneste: hver søndag kl. 10.00
Morgen- og aftenbøn hverdage kl. 10.00 og 18.00
Antal deltagere i gudstjenesten: 30-40
Den tyske evangelisk-lutherske menighed
Gudstjenester på tysk
København og Frederiksberg
Sankt Petri Tyske Kirke
Larslejsstræde 11, 1451 København K
Tlf. 33 13 38 34
Kontaktperson: Præst Detlef von Holst Tlf. 33 13 38 34
Gudstjeneste hver søndag kl.10.00
De ny renoverede gravkamre er åbne for besøgende efter Gudstjenesten.
De ortodokse og orientalske kirker [top]
Da pavelige udsendinge fra Rom den 16. juli 1054 på Sofiakirkens alter lagde en bulle, der lyste patriarken af Konstantinopel i band, svarede denne straks igen med en fordømmelse af paven i Rom. Det var kulminationen på mange års splid og stridigheder om den kristne kirkes organisation og magtforhold. Paven ville, at kirken skulle være én og samlet under pavestolens autoritet, mens patriarken tværtimod mente, at hvert lands kirke skulle være selvstændig og suverænt bestemme over sig selv. Sådan er det den dag i dag i de ortodokse og orientalske (østlige) kirker, der trods historiske forskelle i forestillinger og organisation ligner hinanden så meget, at de her kan behandles under ét.
Siden det uforsonlige brud i 1054 har de ortodokse kirker i høj grad levet deres eget liv, og selvom der er dogmatiske forskelle mellem de ortodokse kirker og Den katolske Kirke er de ikke i sig selv afgørende. Dét, der frem for alt har betydning for de ortodokse kirkers selvforståelse, er bevidstheden om at forvalte ældgamle, urkristne traditioner for gudstjeneste og kirkelige handlinger, og de konflikter mellem ortodokse kirker og Den katolske Kirke, der i disse år udspilles flere steder i Østeuropa og SNG er primært politisk og nationalistisk motiveret. Ofte drejer de sig ganske konkret om retten til at restaurere eller bygge kirker og hvervning af størst muligt antal medlemmer.
I historiens løb har de ortodokse kirker fået vidt forskellige forhold til de stater, hvori de har deres hjemsted. De fire gamle patriarkater i Konstantinopel (Istanbul), Alexandria, Antiochia (nu i Damaskus) og Jerusalem repræsenterer i dag religiøse minoriteter. Under Konstantinopel hører den lille tyrkiske kirke (ca. 100.000 medl.), munkestaten Athos, The Greek Orthodox Archdiocese of North and South America (ca. 2000.000 medl.) og nogle små ortodokse kirker i Vesteuropa. - Under Alexandria hører alle ortodokse kirker i Afrika (under 100.000 medl.). Den koptiske Kirke i Ægypten og den æthiopiske kirke hører ikke derunder. - Patriarken i Damaskus er overhoved for godt og vel en halv million medlemmer, mens under 100.000 syrere hører under patriarkatet i Jerusalem. Kirkerne i Bulgarien, Serbien og Rumænien har deres egne patriarker. Også Grækenlands Kirke er helt selvstændig; den er nært knyttet til den græske stat og har ærkebispen af Athen som sit overhoved. Selvstændige ortodokse kirker findes også i Polen og Tjekkoslovakiet, hver med under en halv million medlemmer. På Cypern har kirken, der i dag omfatter øens græske befolkning, været selvstændig siden det femte århundrede.
Den største af alle ortodokse kirker er Den russisk-ortodokse Kirke under patriarkatet i Moskva. Den siges at være grundlagt før 1054, nemlig i 988, hvor Storfyrst Vladimir bestemte sig for kristendommen og for at lade sit folk døbe. Derfor kunne Den russisk-ortodokse Kirke i 1988 fejre 1000 års jubilæum, der på grund af Sovjetunionens begyndende opløsning samtidig markerede en ny æra for kirken.
De fleste kristne i SNG hører under patriarkatet i Moskva. Vigtige undtagelser er Ukraine, Grusien og Armenien, som også har selvstændige kirker, til tider med et spændt forhold til den russiske majoritetskirke. Siden tiden lige efter revolutionen har Den russiske ortodokse Kirke været loyal over for sovjetledelsen, og i den aktuelle demokratiseringsproces, der i 1989 gav meget frie udfoldelsesmuligheder for alle religiøse retninger (i 1997 er disse muligheder igen blevet kraftigt indskrænket, ikke mindst med henblik på en styrkelse af Den Russisk-Ortodokse Kirke og Moskva-patriarkatet), har den frem for nogen haft den centrale ledelses støtte. Loyalitetspolitiken har imidlertid også medført, at den får og måske i stigende grad vil få et modspil af rivaliserende ortodokse kirker. Den Russiske Ortodokse Kirke i Udlandet (= Den Russiske Ortodokse Kirke i Eksil), som bl.a. Aleksander Nevsky kirken i København er knyttet til, tog tidligt afstand fra loyalitetspolitiken. I 1920'erne grundlagdes Den Russiske Katakombekirke, også kaldet Den Sande Russiske Ortodokse Kirke, som en protest mod Moskvapatriarkatets kompromiskurs. Denne oprindelige undergrundsbevægelse kan i dag træde åbent frem i et samarbejde med Den Frie Russiske Ortodokse Kirke, siden 1990 et hastigt voksende, kritisk alternativ til Moskva-patriarkatets etablerede kirke.
I Danmark er der en russisk-, græsk-, rumænsk-, koptisk- og serbisk-ortodoks menighed. Herudover findes der en menighed, der tilhører den assyriske østkirke (Østens Assyriske Kirke), en menighed, der tilhører Den Armenske Apostolske Kirke samt en gruppe af ethiopiere (i Århus), der tilhører den ethiopisk-ortodokse kirke.
Medlemmerne af de nævnte kirker kommer fra Rusland, Grækenland, Serbien, Bulgarien, Eritrea, Etiopien, Grækenland, Syrien, Egypten, Iran, Libanon, Irak, Armenien, Tyrkiet. Antallet af mennesker, der besøger de nævnte ortodokse og østlige kirker i Danmark, kan ud fra opgivne tal på deltagere i gudstjenester, barnedåb m.v. løseligt sættes til ca. 2.000.
De ortodokse og østlige kirker er som nævnt organisatorisk selvstændige, og der er da også forskelle både i teologiske forestillinger og i detaljer i ritualerne. Generelt set er de imidlertid ikke så forskellige, og man kan sige, at det netop er en fælles gudstjenestetradition, der binder dem sammen.
Selv om den følgende fremstilling af praktiske grunde er koncentreret om Den russisk-ortodokse Kirke med særligt henblik på Skt. Aleksander Nevsky kirken i København, giver den samtidig et generelt indtryk også af de andre ortodokse og østlige kirker.
Forestillinger
Opdelingen i hhv. forestillinger og kult kan være problematisk i beskrivelser af mange religioner. Når det gælder de ortodokse kirker kan den virke næsten direkte misvisende. Det græske ord orthodox betyder 'rettroende', men også 'ret tilbedende'. Det at tro hænger for den ortodokse intimt sammen med det at tilbede eller holde gudstjeneste. Tro er ikke blot et spørgsmål om at anse bestemte lærdomme for sande; det er også en indlevelse i religiøse sandheder, som for en meget stor del formidles af kulten og kultrummet,
Historien om, hvorfor Storfyrst Vladimir antog kristendommen, fortæller entydigt, at det var fordi han modtog sendebud, der fortalte om, hvor bjergtagne de var blevet under overværelsen af den ortodokse gudstjeneste i Sofiakatedralen i Konstantinopel:
Og vi vidste ikke, om vi var i himlen eller på jorden - for på jorden findes der ingen lignende skønhed, og vi ved end ikke, hvordan vi skal berette om det. Vi ved kun, at Gud dér dvæler blandt menneskene, og at gudstjenesten er bedre end i noget andet land (...).
Mødet mellem himmel og jord, der ifølge ortodoks tro blev muliggjort da Den treenige Gud legemliggjordes i Jesus, udspilles i kirkebygningens symbolik og i gudstjenestens forløb.
Til den ortodokse gudstjeneste med dens stærke oplevelsesdimension svarer den ortodokse teologi, der betragter kirken som det synlige guddommelige samfund på jorden. Kirken er, skønt synlig, en åndelig og udefinerbar størrelse, men netop derved en levende virkelighed; den er "fylden af Ham, som opfylder alt" og omfatter alle dem, der er "i Kristus". Denne opfattelse af kirken hænger nøje sammen med den lære om Treenigheden, Fader, Søn og Helligånd, som står i centrum for hele den ortodokse teologi.
Efter ortodoks opfattelse har de vesterlandske kristne tillagt Helligånden alt for ringe betydning. Et af de tidlige stridsspørgsmål drejede sig netop om dette spørgsmål: I den nikæanske trosbekendelse hed det efter kirkemødet i Kalcedon 451, at Helligånden udgår fra Faderen, og hertil henholder de ortodokse kirker sig stadig. I den vesterlandske kirke tilføjede man imidlertid "og fra sønnen", og ved denne formulering skiltes vandene. Efter ortodoks opfattelse reducerer dette Helligånden til en skabning, til noget, som faderen virker gennem sønnen, og hermed forplumres treenighedstanken. Bag det hårfine teologiske problem ligger en central forskel mellem de vestlige og de østlige kirker: I de sidstnævnte er kirken på én gang håndgribelig, identisk med sine faktiske medlemmer, og åndelig. Gennem kirken og dens gudstjeneste har medlemmerne del i Gud, ligesom de er "i Kristus" og bliver guddommelige gennem hans bliven menneske og hans opstandelse. "Sønnen" og "Ånden" er således parallelle i forhold til det, som er altafgørende: guddommeliggørelsen .
De tanker om synd, arvesynd og nåde, som er så centrale i andre kristne kirker, træder tilbage for denne opfattelse. Menneskets frelse er ikke en sag eller et regnskab med Gud, men noget, der allerede er og har fundet sted i den treenige Gud. En detaljeret nåde- og frelseslære er derfor overflødig. Frelsesværket, hvor Gud blev menneske i Kristus, som døde og opstod, er udført, og gennem sin gudstjeneste bliver kirken og dens medlemmer delagtige deri.
Kulten
Af alle de ortodokse kirkers ritualer er nadvergudstjenesten, "den hellige liturgi", uden tvivl det mest centrale. Her fuldbyrdes gang på gang hele frelseshistorien, kulminerende med det store mysterium: forvandlingen af brød og vin til Guds legeme og blod, ofringen af Guds legeme og blod til Gud selv for menneskenes skyld og uddelingen af den hellige nadver.
Før gudstjenesten gøres en del forberedelser af præsten og diakonen. Bl. a. skærer de et stykke brød ud, som kaldes "lammet", og som senere skal bruges i nadveren. Som en symbolsk slagtning stikker præsten i det med en kniv, der kaldes "spyddet". Dette foregår skjult for menigheden, bag ikonostasen, og viser hen til både Jesu barndom og hans lidelseshistorie.
I gudstjenestens første del gennemspiller man efter en række bønner og salmer, hvordan Kristus kommer til jorden og går rundt og udbreder evangeliet: Præsten og diakonen kommer frem med evangeliebogen fra alteret bag ikonostasen, og med lys og røgelse omkring sig går de gennem menigheden og tilbage til alteret gennem "kongeporten", der midt i ikonostasen fører ind til alteret. Senere kommer diakonen frem igen med evangeliebogen, imens han læser dagens evangelium for menigheden.
I gudstjenestens anden del dominerer nadveren. Præst og diakon går med brødet og vinen gennem kirken og ind gennem kongeporten, ligesom Kristus drog op til Jerusalem for at lide og dø. Selve indvielsen og forvandlingen af brødet og vinen foregår bag lukkede døre i koret. Men efter at præst og diakon selv har modtaget sakramentet, træder de frem og deler det ud til menigheden, som én for én kommer frem for at modtage brød og vin. Til slut velsigner præsten menigheden.
Stemningen under en ortodoks gudstjeneste er præget af en både højtidelig og uformel atmosfære. I selve skibet, hvor menigheden opholder sig adskilt fra det hellige ved en væg (ikonostasen) behængt med ikoner, er der ingen stole. Menigheden står op, og man kan frit komme og gå og bevæge sig rundt i kirken for at ære de forskellige hellige genstande og ikoner, uden at man føler man forstyrrer den igangværende hellige handling. Ikoner, der fremstiller Kristus, Maria, helgener og centrale skikkelser i kirkens historie, er ikke kun at finde på ikonostasen, men overalt i kirken (og i hjemmene). Ikoner er "vinduer til himlen", og det at fremstille dem er i sig selv en hellig handling, der ledsages af faste, bønner og velsignelser. Ikonerne siges ofte at have helbredende kraft, og de æres ved at man bøjer sig og ofrer lys og blomster foran dem.
Fester
De ortodokse kirkers kirkeår og festkalender begynder den 1. september og adskiller sig fra både den protestantiske og katolske ved at følge den julianske kalender.
Påsken
Påsken indledes , når den seks uger lange fasteperiode begynder, varer en uge og er den største fest. Det gennemgående i fasten er, at man afholder sig fra kød og kun spiser fisk, olie, frugt og grøntsager. Blandt de ortodokse i Danmark er der naturligvis stor forskel på, i hvilken grad man overholder fastereglerne. Nogle af de medlemmer, der har boet i Danmark i en menneskealder faster måske slet ikke, mens nytilkomne eller nyligt konverterede, ikke mindst unge, forsøger at overholde den til punkt og prikke. Skal man følge forskrifterne nøje, spiser man i den første og sidste uge kun vand og brød.
Palmesøndag fejres i kirken, bl.a. ved at man giver de deltagende grene i hænderne og strør grene på gulvet til minde om Jesu indtog i Jerusalem, hvor folket lagde palmegrene på hans vej. Skærtorsdag følger man i hjemmene ofte skikken med at farve æg; så følger Langfredag, en sørgedag, hvor de fleste overholder buddet om faste og intet laver udover at deltage i gudstjenesten i kirken, der strækker sig over det meste af dagen. Det gudstjenstlige drama kulminerer påskenat , hvor man fejrer Jesu genopstandelse. Ved hjemkomsten fra kirken samles familien så om et fælles fastebrydende festmåltid, hvor man bl.a. spiser lam og de dekorerede æg, der er symboler på nyfødsel og genopstandelse.
Jul
Fejres den 6. og 7. januar , og forinden bør man have fastet i seks uger. Selve julefesten indledes i kirken eller i hjemmene med messe kl. 5 om morgenen. Når man vender hjem op ad formiddagen brydes fasten med et måltid. Juletræ, gaver og nissemænd hører ikke til den traditionelle ortodokse jul, men naturligvis kan man finde ortodokse kristne i Danmark, der giver hinanden gaver.
Ud over disse store fester fejrer man året igennem forskellige andre begivenheder i Jesu liv, og dertil kommer fester og helligdage viet de mange helgener samt Jomfru Maria.
Når et medlem af menigheden ønsker at deltage i den hellige nadver, skal vedkommende principielt først have skriftet. Dette foregår som regel lørdag aften eller søndag morgen før gudstjenesten. Men, i vore dage og også i Danmark erstatter mange dette skrifte med en dags faste. I øvrigt giver præsten kun en person del i den hellige nadver, hvis han kender vedkommende ved navn.
Overgangsritualer
Den ortodokse kirke har ingen konfirmation, men både dåb, ægteskab og begravelse er begivenheder, der ledsages af kirkelige ritualer og private fejringer.
Dåb
Dåben bør egentlig foregå i kirken ved en total nedsænkning eller nedstigen i det viede vand, men mange kirker har ikke mulighed for at følge denne oldkirkelige skik. I Skt. Aleksander Nevsky kirken i København foregår dåben ved at præsten øser vand over barnets hoved, mens gudfaderen og gudmoderen står bi. Gudfaderinstitutionen er vigtig, og ofte er det gudfaderen, der betaler det efterfølgende gilde. Barnedåb er det almindelige for børn født i ortodokse familier, men man kan også blive døbt senere, og man kan konvertere til den ortodokse tro og så blive døbt. Flere danske medlemmer af menigheden i København er konvertitter.
Ægteskab
Ægteskab i den ortodokse kirke kan finde sted, når begge ægtefæller er ortodokse, eller når den ene part tilhører ét af de store anerkendte kristne kirkesamfund (Den katolske Kirke, de luthersk-evangeliske kirker, Den anglikanske Kirke). Hvis den ene part tilhører et andet kristent kirkesamfund, er det præsten, der skal tage stilling til om (han) kirken vil vie parret. Kirken godkender ikke et ægteskab, hvor den ene part tilhører f.eks. Mormonkirken, Baptistsamfundet eller Pinsebevægelsen, og ægteskab med en partner fra en ikke-kristen religion er ikke tilladt.
Begravelse
Den ortodokse kirke fastholder det gamle kristne forbud mod ligbrænding. Hvis en døende ønsker at blive brændt, er det præstens opgave at forsøge at tale vedkommende fra det. Kirken vil ikke sanktionere ligbrænding, men kan i visse tilfælde acceptere, at man afholder en begravelsesceremoni i kirken, hvorefter de pårørende så selv må tage ansvaret for at transportere kisten videre til krematoriet. Den traditionelle begravelse fra kirken er karakteristisk ved at kisten med afdøde anbringes i kirken aftenen før begravelsen. På selve dagen er kisten åben og placeret, så den døde vender ansigt og fødder mod øst, dvs. i retning af det kommende Guds Rige. Bønner og andre rituelle handlinger afsluttes med at de pårørende giver afdøde "det sidste kys" , knæler og lægger panden mod jorden. Præsten lægger en ikon og et såkaldt soningsbrev på afdødes bryst. På gravpladsen velsignes graven, hvorefter kisten sænkes i, så afdøde fortsat har den rigtige retning mod øst.
I Danmark har Den Russisk-Ortodokse Kirke et særligt gravområde på Assistens Kirkegård og på Bispebjerg Kirkegård. Ortodokse uden for København benytter som regel de almindelige kirkegårde.
Adresser
Jylland
Østens Assyriske Kirke
Postboks 1544, City Vest
8200 Brabrand
Præst og kontaktperson: Albert Painimen. Tlf/fax 86 96 91 89
E-mail: bkb4202@vip.cybercity.dk
Gudstjeneste (på aramæisk) hver anden søndag på:
Egebakkeskolen
Holmstrupgårdvej 32
Skjoldhøj
8220 Brabrand
Efter flere år uden egen præst fik menigheden i 1996 en ordineret præst (Albert Painimen). Herudover er der en hjælpepræst. Begge bor i Århus -området. I den del af den Assyriske Østkirke som menigheden i Danmark tilhører fejrer jul 25. december og ikke 6.-7. januar. Man faster 25 dage inden jul og 50 dage inden påske.
Medlemmerne kommer fortrinsvis fra Syrien, Iran, Irak og Libanon. Kirken har eksisteret i Danmark siden 1985. Det liturgiske sprog er aramæisk.
Den Armenske Apostolske Kirke
Den Armenske Apostolske Kirke har ingen præst i Danmark, men benytter sig af en fra Sverige. Der afholdes kun yderst sjældent messer, og når det sker så i en lånt kirke eller i private eller lejede lokaler. Der er ca. 1100 medlemmer af denne kirke i Danmark, heraf flest iranere, men også armenere, libanesere, tyrkere og syrere. Det liturgiske sprog er armensk.
Jylland
Århus
Armensk Kulturforening
c/o Hakop Mikaili
Kantorparken 2, 1.sal tv.
Tlf. 86 21 67 66
8240 Risskov
Den Græsk- ortodokse Kirke
Menigheden, der tæller ca. 200 medlemmer, benytter sig af en præst(metropolit) bosiddende i Stockholm. Menigheden låner lokaler til messe hos Skt. Joseph Søstrene. Der afholdes gudstjeneste 4 gange årligt. Det liturgiske sprog er kirke-slavisk.
København og Frederiksberg
Skt. Joseph Søstrenes Ordenssamfund
Strandvejen 91, 2100 København Ø
Tlf. 39 20 62 22
Kontaktperson: Metropolit Pavlos (i Stockholm)
Tlf. + 46 8 64 62 421
Gudstjeneste 4 gange årligt
Den Koptisk- ortodokse Kirke
Den koptiske Kirke har eksisteret i Danmark siden 1970'erne. I 1990 købte den en nedlagt, dansk folkekirke i Kastrup, der i 1993 blev indviet af Den koptiske Kirkes patriark fra Egypten. I 1995 flyttede menigheden til Taastrup, hvor man købte en ny kirke af Den katolske Kirke. Den koptiske Kirke er egyptisk, og deltagerne i Danmark er da også fortrinsvis egyptere, selv om den også tæller enkelte danske ægtefæller, etiopere, syrere, libanesere samt enkelte personer fra Eritrea. Aktiviteterne foregår på arabisk og koptisk - sidstnævnte er kirkens liturgiske sprog.
Kirken skulle i 1998 have fået en præst fra Egypten, men pga. problemer med opholdstilladelse måtte man midlertidigt opgive at få egen præst. I stedet har man indgået en aftale med en munk bosiddende i Hamburg, som så kommer til Danmark 2 gange om måneden for at holde gudstjeneste m.v.
Storkøbenhavn
Tåstrup
Skt. Marie og Skt. Marcus
Køgevej 162
2630 Tåstrup
Kontaktperson: Julia Thordal Tlf. 32 50 55 82
Gudstjeneste ca. 2 gange om måneden
Sprog: koptisk, arabisk og dansk
Bibellæsning lørdag aften forud for gudstjenesten
Søndagsskole for børn og unge i forlængelse af gudstjeneste.
Antal deltagere: 60-70
Den Rumænsk - ortodokse Kirke
Menigheden får en præst fra Sverige til at komme. De låner lokaler i Mariakirken på Vesterbro i København. Antal deltagere:30-40
KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG
C/O Mariakirken
Istedgade 20
1650 København V.
Tlf. 33 24 50 50
Messe 3. søndag hver måned kl.12.00
Den Russisk - ortodokse kirke
Så tidligt som i 1700-tallet fandtes der et huskapel ved den russiske ambassade i københavn. Efter den danske prinsesse Dagmars ægteskab med den senere zar Aleksander III blev Skt. Aleksander Nevskys ortodokse Kirke opført i Bredgade i København. Nu hører den under Den russiske ortodokse Kirke i Eksils myndighed.
Den nuværende præst ved kirken, Andreas Biron, opgiver antallet af registrerede medlemmer til ca. 90. Heriblandt og blandt dem, der deltager i gudstjenester (der som regel foregår på kirkeslavisk), er der troende fra Rusland (og andre tidligere Sovjetrepublikker), Serbien, Makedonien, Bulgarien, Grækenland, Rumænien samt Etiopien. Også enkelte arabisktalende, fra Syrien og Libanon, frekventerer kirken.
KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG
Skt. Aleksander Nevskys Ortodokse Kirke i København
Bredgade 53
1260 København K
Tlf/Fax 33 13 60 46
Kontaktperson: Andreas Biron Tlf/Fax 33 13 60 46
Gudstjeneste hver søndag kl.10.00 samt på helligdage
Forskellige former for tidebønner og ceremonier hver fredag og lørdag kl. 17.00
Sprog: Kirke-slavisk
Gudstjensete på dansk sidste lørdag kl.10.00 hver måned.
Antal deltagere: ca. 70
Den Serbisk-Ortodokse Kirke
Det anslås, at der er ca. 12.000 serbere i Danmark, der har et traditionelt tilhørsforhold til den serbisk-ortodokse kirke, men i lighed med folkekirkekristne er de langt fra elle kirkeligt aktive. Der er grupper af serbisk-ortodokse i både København, Odense og Silkeborg, men gudstjenesterne afholdes udelukkende i Odense, hvor man låner sig ind i Sct. Hans Kirke. Menigheden har egen præst, bosat i København. Præsten afholder også gudstjenester på asylcentre. Det liturgiske sprog er serbisk.
Fyn
Odense
Den Serbisk-Ortodokse Kirke
c/o Sct. Hans Kirke
Nørregade 42
5000 Odense C
Kontaktperson: Vera Stanic. Tlf. 66 14 68 99, eller
menighedens præst, Radmilo Stokic Tlf. 21 82 18 42
Sprog: Serbisk
Gudstjeneste ca. 1 gang om måneden
Antal deltagere: Ca. 50
Protestantiske frikirker [top]
Frikirkerne er sammenslutninger af mennesker, der har en opfattelse af f.eks. dåb eller tro, som afviger fra Folkekirken og de øvrige kirkesamfund.
Frikirkerne praktiserer et omfattende missionsarbejde, ikke mindst i den 3. verden. Derfor vil en del indvandrere og flygtninge allerede kende én eller flere frikirker fra deres hjemlande og måske endda have været tilknyttet en sådan. Dette medfører naturligvis, at frikirkerne i Danmark ofte opsøges af indvandrere og flygtninge.
De fleste af kirkerne fungerer i en eller anden grad som sociale mødesteder, hvor der arrangeres fællesspisning og socialt samvær, hvilket tiltrækker marginale befolkningsgrupper, deriblandt indvandrere og flygtninge, der i perioder ofte kan føle sig ensomme og isolerede i de nye og uvante omgivelser. Det er typisk, at enlige mænd i vid udstrækning benytter sig af sådanne arrangementer, men når de får deres familie til Danmark, ophører de med at deltage. Mange kommer desuden kun til de sociale arrangementer og ikke til de religiøse (gudstjenesterne), fordi de reelt tilhører en anden religion, eller - hvis de er kristne - fordi de ikke er fortrolige med det anvendte liturgiske sprog (f.eks. dansk). Undertiden låner frikirkerne lokaler til indvandrere og flygtninge, således at de kan forrette deres egne gudstjenester.
Adventistsamfundet
Adventistsamfundet - også kaldet Syvende Dags Adventisterne - opstod i USA i 1863. En dansker stiftede bekendtskab med det og bragte læren med sig til Danmark i 1870'erne. Han stiftede menigheder i Vendsyssel og Vejle.Navnet Syvende Dags Adventisterne hentyder til, at adventisterne holder gudstjeneste om lørdagen og altså fastholder den syvende dag som hellig- og hviledag. "Advent" betyder "komme" og henviser til Adventisternes stærke tro på Jesu genkomst for at oprette Guds Rige på jord. Adventisterne er fundamentalistiske i deres Bibelsyn, dvs. de fastholder Bibelen som den eneste norm for deres kristne tro og liv, og at dens skribenter er blevet tilskyndet af Helligånden. Adventisterne praktiserer voksendåb. Deres gudstjenester indeholder prædiken, bøn og fællessang, men herudover afholdes nadvergudstjenester hver tredje måned. Inden uddeling af vin og brød, efterligner man, hvordan Jesus vaskede sine disciples fødder: Mænd og kvinder vasker parvis i adskilte rum hinandens fødder.
I Adventkirken i København kommer der adventister fra asylcentret Sandholmlejren og afrikanske adventister, der er i Danmark på studieophold eller lignende. Gudstjenesten kan høres på engelsk via høretelefoner, og inden gudstjenesten er der bibelstudier på både dansk og engelsk (kl.9.30-10.30).
Adventisterne driver en privatskole med undervisning fra 1.-10 klasse på Svanevej i København. Kun 3 af eleverne er adventister.
Forskrifter: Adventisterne spiser ikke blod eller kød fra dyr, der ifølge Bibelen er urene. Mange er vegetarer. Endvidere afstår de fra tobak, alkohol og andre sundhedsskadelige nydelsesmidler.
Sundhed prioriteres højt i Adventistsamfundet, hvilket også afspejler sig i de publikationer, som Adventistsamfundet har udgivet, bl.a. "Sundhedsbladet".
Adresser
Gudstjenester på dansk/engelsk
København og Frederiksberg
Adventistsamfundet
Concordiavej 16, 2850 Nærum
Tlf. 45 58 77 91 / Fax. 45 58 77 78
E-mail: officesecretary@adventist.dk
www.adventist.dk
Adventskirken
Svanevej 10, 2400 København NV.
www.adventist.dk/svanevej/default.htm
Kontaktperson: Arne Sandbeck, Tlf. 45 85 18 01
E-mail: arne.sandbeck@teliamail.dk
Gudstjeneste: hver lørdag kl.11.00
Antal fremmedsprogede deltagere: 5-12 (deltagere i alt ca. 70 -100)
Bibelstudie hver lørdag kl. 9.30, engelsk klasse forefindes.
Ebenezer
Suomisvej 5, 1927 Frederiksberg C.
Kontaktperson: Arne Sandbeck, Tlf. 45 85 18 01
Ungdomsgudstjeneste: hver lørdag kl. 15.00
Antal deltagere: 20 - 25
Apostolsk Kirke i Danmark
Apostolsk Kirke i Danmark er en evangelisk frikirke med ca. 40 menigheder. Apostolsk Kirke var tidligere en del af pinsevækkelsen og adskiller sig ikke i større grad herfra. Kirken lærer, at Bibelen er Guds inspirerende ord. Kirken søger at praktisere et nytestamentligt menighedsliv i forlængelse deraf.
Apostolsk Kirkes sekretariat (hovedkontor)
Lykkegårdsvej 100, 6000 Kolding
Tlf. 75 54 12 01 / 75 52 11 64
Gudstjeneste med engelsk og fransk tolkning
København og Frederiksberg
Apostolsk Kirke
Filippavej 3, 1928 Frederiksberg C.,
Tlf. 35 39 56 80
Kontaktperson: Jørgen Mortensen, Tlf. 35 39 56 80 / Fax: 35 39 02 02
Gudstjeneste søndag kl. 10.
Antal iranske deltagere: 10-20
Baptistsamfundet
Baptistsamfundet er Danmarks ældste frimenighed. Den kom hertil i 1839, men da religionsfrihed først blev indført med Grundloven i 1849 , var baptisternes virke indtil da ulovligt: Staten greb ind og lod baptisternes børn døbe med tvang. Baptisterne (af græsk baptein "at døbe") understreger, bl.a. ved voksendåb, at kun de, der er kommet til at tro på Gud, kan døbes, og at hvert enkelt menneske kaldes af Gud til at "stå i lære" hos Jesus Kristus.
Gudstjenesteformen kan variere fra menighed til menighed, men sang og musik er meget fremtrædende, ligesom man ofte har lægfolk til at prædike. Der er ingen faste bønner eller formelle ritualbøger til f.eks. dåb og nadver og præsterne bærer ikke en særlig dragt.
I Danmark findes der ca. 6000 baptister og 68 kirker. Antallet af baptister på verdensplan er ca. 45 millioner.
Adresser
Det Danske Babtistsamfund
Sekretariatet
Lærdalsgade 7, st. tv. 2300 kbh. S
Tlf. 32 59 07 08 / Fax: 32 59 01 33
E-mail: Sekretariatet@baptistkirken.dk
www.Baptistkirken.dk
Gudstjenester på engelsk
København og Frederiksberg
Kristuskirken
Baggesensgade 7, 2200 København N
Tlf. 35 39 79 64
Gudstjeneste på engelsk hver søndag i sommerhalv-året kl.9.00 og hver søndag i vinterhalvåret kl. 13.00.
Antal deltagere: 70-80 fra forskellige lande.
Købnerkirken
Shetlandsgade 6, 2300 København S
Tlf. 36 45 99 20
Kontaktperson: Gerry O. Calba. Tlf. 32 55 89 26
Gudstjeneste på engelsk hver søndag kl.15.00
Bibelstudie og bøn søndag kl. 14.00 og onsdag kl. 18.00
Antal deltagere: 50 filippinere.
International Baptist Church
Odinsvej 1, 2800 Lyngby
Tlf. 45 87 56 67
Kontaktperson: Kenneth Carlton, Tlf. 33 12 45 07
Jylland
Aalborg
Bethelkirken
Niels Ebbesensgade 14, 9000 Aalborg
Tlf. 98 12 75 10
Kontaktperson: Chresten Eskildsen
Gudstjeneste: første søndag i hver måned kl. 16.00.
Samvær med kaffe fra kl. 15.00. Indgang fra Føltveds Passage.
Antal deltagere: ca 15
Gudstjenester på Juguslavisk og rumænsk
København og Frederiksberg
Kristuskirken
Baggesensgade 7, 2200 København N.
Tlf. 35 39 79 64
Kontaktperson: Præst Ove Vang Jensen. Tlf. 38 74 87 07
Gudstjeneste på jugoslavisk / rumænsk hver søndag kl.16.00
Antal deltagere: 100.
Gudstjenester på spansk
København og Frederiksberg
Kristuskirken
Baggesensgade 7, 2200 København N.
Tlf. 35 39 79 64
Præst Ove Vang Jensen
Kontaktperson: Louis Mogro 33 31 60 54
Gudstjeneste på spansk hver søndag kl.10.30
Antal deltagere: 30.
Gudstjenester på vietnamesisk
Sjælland
Slagelse
Den Vietnamesiske Evangelisk Baptistmenighed
Kastanievej 3b, 4200 Slagelse
Præst: Huynh Dieu, Tlf. / Fax: 58 53 33 16
Menighedsleder: Blung Dieu, Tlf. 58 50 02 96
Gudstjeneste på vietnamesisk hver søndag kl. 10.00
Antal deltagere: 25 - 35
Fyn
Odense
Kristuskirken
Klosterbakken 11, 5000 Odense C.
Tlf. 66 14 51 55
Kontaktpersoner: Noh Dieu, Tlf. 62 22 99 47 og
Bao Ninh Quoc, Tlf. 65 93 27 63
Gudstjeneste på vietnamesisk hver søndag kl.10.00
Antal deltagere: 20 - 30
Jylland
Herning
c/o Privat hjem
Chopinsvej 2, 7400 Herning
Kontaktpersoner: Præst Huynh Dieu, Tlf. / Fax 58 53 33 16 og
Menighedsleder Bun Dieu, Tlf. 97 21 71 28
Gudstjeneste på vietnamesisk hver søndag kl. 10.00
Antal deltagere: 10 - 20
Hjørring og Hirtshals
c/o Privat hjem
Kristiansandsvej 33, 1. th. 9800 Hjørring
Kontaktpersoner: Præst Huynh Dieu Tlf. / Fax. 58 53 33 16
Menighedsleder Hung Van Cao, tlf. 98 90 19 66
Gudstjeneste på vietnamesisk søndag kl. 10.00, tre gange årligt.
Antal deltagere: 10 - 15
Brødreforsamlingen
Brødreforsamlingen eller Brødremenigheden (ikke at forveksle med Brødremenigheden,herrnhuterne, i Christiansfeld) er en færøsk evangelisk frikirke.
På Færøerne er der ca. 35 brødreforsamlinger med 2-3000 deltagere (vil ikke kaldes medlemmer; forsamlingerne kræver intet medlemskab). Hver menighed er en selvstændig enhed. Der praktiseres voksendåb.
Adresser
Gudstjenester på dansk
København og Frederiksberg
Berøa
Krabbesholmvej 9, 2700 Brønshøj
Kontaktperson: Preben Madsen Tlf. 44 91 45 88
Brødsbrydelse søndag kl.11.00
Søndagsskole kl. 14.00
Antal færøske deltagere: 50
Jylland
Esbjerg
Hebron
Grundtvigs Allé 91, 6700 Esbjerg
Kontaktpersoner: Levi Joensen, Tlf. 98 94 43 70
Raymon Mcollan, Tlf. 75 15 42 76
Evangelisk møde på færøsk hver anden fredag i hver måned kl. 19.30
Antal færøske og irske deltagere: 12 (+ 26 danskere)
I Esbjerg holdes der også møder m.v. på dansk.
Gudstjenester på færøsk
Jylland
Hirtshals
Malta
Vinkelvej 2, 9850 Hirtshals
Tlf. 98 94 98 80
Kontaktperson: Levi Joensen Tlf. 98 94 43 70
Brødsbrydelse søndag kl.11.00, søndagsskole kl. 13.00
og gudstjeneste kl. 18.00
(Første søndag i måneden foregår på dansk og de resterende søndage på færøsk)
Det danske Missionsforbund
Det danske Missionsforbund (ikke at forveksle med Dansk Missionsselskab, DMS) er en selvstændig, anerkendt evangelisk frikirke med historisk baggrund i de mange folkelige vækkelser i det 19. årh. Der findes ca. 25 menigheder og et tilsvarende antal kirkebygninger. Menighederne er selvstændige og bestemmer f.eks. selv gudstjenesteform, ansættelse af præst m.v. Den kristendomsforståelse, der præger Det danske Missionsforbund findes også inden for kirker i en række andre lande. Kirkerne samarbejder i IFFEC (International Federation of Free Evangelical Churches).
Adresser
København og Frederiksberg
Frikirken Betlehem
Jernbane Allé 29, 2720 Vanløse
Kontaktperson: Præst Torbjörn Stålander, Tlf. 38 74 18 18
Jylland
Vestermarkskirken
Tyttebærvej 2, 7200 Grindsted
Kontaktperson: Præst Siri Lorenzen og Præst John Lorenzen
Tlf. 75 32 42 47
Flere af Det Danske Missionsforbunds menigheder har flygtninge og indvandrere til gudstjenester. Yderligere information kan fås ved henvendelse hos:
Missionsforbundets Sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
Tlf. 66 14 83 31, e-mail: ddm@email.dk
Missionsforstander Leo Hansen
Agertoften 13, 4700 Næstved,
Tlf. 55 70 03 93
De danske Pinsemenigheder (Pinsebevægelsen)
De danske Pinsemenigheder er et af de anerkendte kristne trossamfund og en del af den verdensomspændende pinsebevægelse, der tæller ca. 250 mill. mennesker og er en af de kristne kirker, der for tiden ekspanderer hurtigst i den 3. verden, især i Latinamerika og Afrika.
Pinsebevægelsen består af en mængde forskellige menigheder. Fælles for dem er vægtning af synds-erkendelse og omvendelse. Trancetilstande og tungetale under gudstjenesten er andre karakteristika. Disse fænomener ses som tegn på Helligåndens tilstedeværelse og er nådegaver. På mange måder er Pinsebevægelsens kristendomsopfattelse og gudstjeneste meget tæt på de beskrivelser af praksis i de tidlige kristne menigheder, som vi finder hos Paulus i Det ny Testamente.
I Danmark har de to menigheder Tabor og Elim nu slået sig sammen til Pinsekirken. Tidligere var Apostolsk Kirke også en del af Pinsevækkelsen.
Der er ingen fælles ledelse af de ca. 36 menigheder og ca. 5.000 medlemmer i Danmark.
Gudstjenester på engelsk
København og Frederiksberg
Pinsekirken
Lyngbyvej 62, 3. sal tv., 2100 København Ø
International Pentecostal Church
Kontaktperson: Ravi Chandran, Tlf. 36 72 60 58
Gudstjenester på Portugisisk
København og Frederiksberg
Pinsekirken
Lyngbyvej 62, 3. sal tv., 2100 København Ø
Comunidad Cristiana Copenhagen
Kontaktperson: Yurika Kristensen, Tlf. 56 65 53 00
Gudstjenester på tamil
Jylland
Århus
Pinsekirken
Viborgvej 173, 8210 Århus V, postboks: 1247
Tlf. 86 15 24 88 / Fax: 86 15 08 55
E-mail: pinsearh@post10.tele.dk
www.pentecostal.church-aarhus.com
Kontaktperson: Frede Rasmussen, Tlf. 86 15 24 88 /Fax 86 15 08 55
Gudstjenester søndage kl. 14.00 på tamilsk og iransk (farsi)
Herning
Smyrnakirken
Kaj Munks vej 9-11, 7400 Herning
Tlf. 97 12 26 61
Kontaktpersoner: Jey Vyravipillai , Tlf 97 21 50 23
Gudstjeneste første søndag i måneden kl 15.00
Bedemøde hver fredag kl. 19.00
Antal tamilske deltagere: 35
Horsens
Pinsekirken
Kildegade 15, 8700 Horsens
Tlf. 75 60 20 50
Kontaktperson: Angelo Anthonipillai, Tlf. 86 15 02 05
Gudstjeneste hver søndag kl. 15.00
Viborg
Pinsekirken
Sankt Kjeldsgade 2A, 8800 Viborg
Tlf. 86 60 02 33
E-mail: pinsen@post10.tele.dk
www.77home10.inet.tele.dk/pinsen
Kontaktperson: Ruben Moorehøjer, Tlf. 86 62 15 23, E-mail: i-r-hojer@post10.tele.dk
Gudstjeneste to gange om måneden kl. 15.00
Gudstjeneste hver søndag med mulighed for tolkning til engelsk, hollandsk og laotisk. Antal deltagere: 50 -65
Gudstjenester med engelsk tolkning
Jylland
Hobro
Pinsekirken
Onsildgade 1, 9500 Hobro
Kontaktperson: Claus Hermansen, Tlf. 98 52 59 11 / Fax 98 52 59 11
E-mail: cher98@sprog.auc.dk
Gudstjeneste tirsdag kl.19.30 og søndag kl.19.00
(Tolkning til engelsk kan arrangeres.)
Antal deltagere (tamiler og afrikanere): 15
Horsens
Pinsekirken
Kildegade 15, 8700 Horsens
Tlf. 75 60 20 50
Kontaktperson: Præst Flemming Olesen, Tlf. 75 60 27 47
Dansk gudstjeneste (med tolkning) søndag kl.10.00
Antal deltagere: 10-25
Gudstjenester på Rumænsk
Jylland
Aalborg
Pinsekirken
Samsøgade 54, 9000 Aalborg
Tlf. 98 13 43 84 / Fax 98 13 43 90
E-mail: pinse.alborg@get2net.dk
Kontaktperson: Gustav Sørensen, Tlf. 98 10 25 69
Gudstjeneste på rumænsk hver søndag kl.15.00
Antal rumænske deltagere: 15 - 25
Gudstjenester på iransk
Jylland
Århus
Pinsekirken
Viborgvej 173, 8210 Århus V, postboks: 1247
Tlf. 86 15 24 88 (kl. 9.00-13.00) / Fax: 86 15 24 88
E- mail: pinsearh@post10.tele.dk
www.pentecostal-church-aarhus.com
Kontaktperson: Frede Rasmussen Tlf. 86 15 24 88 / Fax 86 15 08 55
Gudstjeneste søndage kl. 14.00 på iransk (farsi) eller tamilsk
Antal deltagere: iranere ca. 20 - 40, tamiler : ca.10-15
Andre kristne trossamfund [top]
Jehovas Vidner
Jehovas vidner blev grundlagt i USA i 1870'erne. Navnet er dannet af konsonanterne JHVH, navnet på Israels Gud. Den nøjagtige udtale af navnet kendes ikke, og Jehovas Vidner har valgt formen "Jehova". Jehovas Vidner anser det for deres fornemste opgave at vidne om Gud og forkynde Gudsrigets komme. Deres bibelopfattelse er såkaldt fundamentalistisk, dvs. de anser Bibelen for Guds Ord. Vidnernes Gudsopfattelse adskiller sig fra de fleste kristne kirkers, idet de ikke tror på en Treenighed. Jesus Kristus er nemlig ifølge vidnerne ikke evig som Faderen, men har en begyndelse: Han skabtes først af alt i himlen, og derpå fødtes han i jordisk skikkelse af Jomfru Maria. Vidnerne tror, i modsætning til mange af nutidens kristne, at Gudsriget og Dommedag (Harmaggedon) er nært forestående. Det er i lyset af denne forestilling, at man skal forstå, hvorfor de i så høj en grad vier deres liv til selv at leve i overensstemmelse med det de mener er et sandt kristent liv og gennem mission forsøger at få andre til det samme. Jehovas Vidner har som regel et anspændt forhold til de andre kristne kirker, der da som regel heller ikke anser vidnerne for kristne. Jehovas Vidner forfølges fortsat i mange lande.
Jehovas Vidner har kun én årlig højtid, nemlig højtiden til minde om Jesu død. Da de følger den jødiske kalender, højtideligholdes denne begivenhed den 14. i den jødiske måned nisan Derudover afholdes årligt 3 stævner for alle vidner og andre interesserede.
Gudstjeneste er, som vidnerne ser det, noget man holder og gør gennem hele sit liv og især ved at vidne og forkynde. Vidnerne foretrækker derfor at holde møder, der består i undervisning og oplæring i, hvordan man kan tjene Gud igennem den daglige livsførelse. Desuden gennemgås bibelske og teologiske lærespørgsmål af menighedernes ældste. Der udføres ingen særlige ritualer, men man beder og synger lovsange. Nadver fejres kun én gang, nemlig ved mindet om Jesu død (påske). Vidnerne praktiserer voksendåb som et symbol på, at den døbte fra nu af har viet sit liv til Gud. Bryllup kan ske på borgerlig vis eller ved en af de såkaldte tilsynsmænd, der af Kirkeministeriet har fået bemyndigelse til at vie.
Forskrifter: Spiseregler: Blodet skal være løbet fra dyret, da det ikke er tilladt at spise blod eller indtage det på anden måde - ej heller ved blodtransfusion.
På verdensplan er der ca. 14 millioner vidner (heraf ca. 5 mill. aktive). I Danmark er der ca. 23.000 (heraf ca. 15.500 aktive).
Der drives mission i 232 lande.
Adresser
Jehovas Vidners Landskontor
Stenhusvej 28
4300 Holbæk
Tlf. 59 44 33 10
Kontortid: Man.-fre. kl. 8.00-12.00 og13.00-17.00,
lør. kl. 8.00-12.00
www.watchtower.org (internationale website)
Møder på armensk/østarmensk
Jylland
Bryrup
Globevænget 5, 8654 Bryrup
Kontaktperson: Peter Frederiksen, tlf. 75 75 66 44
Møder:
Torsdage kl. 19.30 Bogstudium
Deltagere: 20 (heraf ca. 10 armensk-/østarmensktalende)
Møder på engelsk
Sjælland
Frederiksberg
Edisonsvej 6, 1856 Frederiksberg C.
Kontaktperson: Palle Christensen, tlf. 31 46 35 25
Møder:
Lørdag kl. 16.00 Offentligt foredrag
Onsdag kl. 19.00 Teokratisk skole
Tirsdag kl. 15.00 Bogstudium
Antal deltagere: 100 (heraf 60 engelsksprogede udlændinge fra hele verden)
Lyngby
Hollandsvej 7, 2800 Lyngby
Kontaktperson: Benjamin Uwagwuna, tlf. 35 83 07 12
Møder:
Lørdag kl. 15.00 Offentligt foredrag
Mandag kl. 19.00 Teokratisk skole
Onsdag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 36 (heraf 15 engelsksprogede udlændinge fra hele verden)
Fyn
Odense
Sct. Jørgensgade 44, 5000 Odense
Kontaktperson: Ole Andreasen, tlf. 65 91 96 35
Møder:
Lørdag kl. 16.00 Offentligt foredrag
Mandag kl. 19.00 Teokratisk skole
Onsdag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 18 (heraf 4 engelsksprogede udlændinge fra hele verden)
Jylland
Århus
Heimdalsvej 13, 8230 Åbyhøj Kontaktperson: Richard Griffin, tlf. 86 19 21 21
Møder:
Lørdag kl. 15.00 Offentligt foredrag
Onsdag kl. 19.00 Teokratisk skole
Deltagere: 30-40
Bornholm
Rønne
Byledsgade 76, 3700 Rønne (Rigssal)
Kontaktperson: Egon Jensen, tlf. 56 95 41 36
Møder:
Kirsebærstien 3, 3700 Rønne
Tirsdag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 8 (heraf 1 engelsksproget udlænding)
Møder på fransk
København og Frederiksberg
Edisonsvej 6, 1856 Frederiksberg C.
Kontaktperson: Martial Avellaneda, tlf. 38 28 32 28
Møder:
Offentligt foredrag (kontakt Martial Avellaneda)
Lørdag kl. 16.00 Vagttårnsstudium
Onsdag kl. 17.00 Bogstudium
Deltagere: 20 (heraf 10 fransktalende udlændinge)
Jylland
Århus
Heimdalsvej 13, 8230 Åbyhøj
Kontaktperson: Richard Griffin, tlf. 86 19 21 21
Møder:
Søndag kl. 14.00 Bogstudium
Deltagere: 10-12 fransktalende
Møder på grønlandsk
København og Frederiksberg
Kontaktperson: Henrik Ive, tlf. 32 59 58 40
Møder:
Kontakt Henrik Ive
Møder på italiensk
København og Frederiksberg
Edisonsvej 4, 1856 Frederiksberg C.
Kontaktperson: Flemming Pedersen, tlf. 31 22 13 93
Møder:
Søndag kl. 18.30 Offentligt foredrag
Torsdag kl. 19.00 Teokratisk skole
Deltagere: 25 (heraf 13 italienere)
Møder på kinesisk
København og Frederiksberg
Kontakt Henning Gram Møller, tlf. 33 12 67 50
Møder på persisk
Jylland
Århus
Heimdalsvej 13, 8230 Åbyhøj
Kontaktperson: Richard Griffin, tlf. 86 19 21 21
Møder:
Fredag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 14 persisktalende
Møder på polsk
Storkøbenhavn
Tåstrup
Marievej 1A, 2630 Tåstrup
Kontaktperson: Zdzislaw Wojdylak, tlf. 43 53 10 28
Møder:
Søndag kl. 13.00 Offentligt foredrag
Fredag kl. 18.00 Teokratisk skole
Deltagere: 19 (heraf 16 polakker)
Møder på russisk
København og Frederiksberg
Ulrik Birchs Allé 43, 2300 København S.
Kontaktperson: Jens Roed, tlf. 39 20 76 39
Møder:
Lørdag kl. 14.00 Offentligt foredrag (undtagen den 2. lørdag i hver måned)
Lørdag kl. 14.00 Teokratisk skole (den 2. lørdag i hver måned)
Tirsdag kl. 19.00 Bogstudium (privat hjem)
Deltagere: 22 (heraf 11 russere)
Møder på serbo-kroatisk
Sjælland
Hillerød
Jespervej 137, 3400 Hillerød
Kontaktperson: Svetolic Ducic, tlf. 35 83 43 03
Møder:
Søndag kl. 10.30 Offentligt foredrag
Tirsdag kl. 18.30 Teokratisk skole
Deltagere: 52 (heraf 50 fra det tidligere Jugoslavien)
Næstved
Grimstrupvej 139 B, 4700 Næstved
Kontaktperson: Steen Hansen, tlf. 55 73 85 37
Møder:
Lørdag kl. 14.00
Deltagere: 10-12
Jylland
Randers
Spurvevej 14, 8900 Randers
Kontaktperson: Jes R. Bernhardt, tlf. 86 43 23 49
Møder:
Mandag kl. 19.00 Bogstudium (undtagen den 1. mandag i måneden)
Mandag kl. 20.00 Teokratisk skole (den 3. mandag i måneden)
Deltagere: 20 (heraf 10-12 fra det tidligere Jugoslavien)
Fyn
Stenstrup
Assensvej 193, 5771 Stenstrup
Kontaktperson: Jimmy Rasmussen, tlf. 62 61 31 56
Møder:
Søndag kl. 10.00 Offentligt foredrag
Tirsdag kl. 19.15 Teokratisk skole
Torsdag kl. 19.00 Bogstudium (privat hjem)
Deltagere: 10 (heraf 7 fra det tidligere Jugoslavien)
Møder på spansk/portugisisk
København og Frederiksberg
Edisonsvej 4, 1856 Frederiksberg C.
Kontaktperson: Hans Peter Jespersen, tlf. 32 95 67 47
Møder:
Lørdag kl. 16.00 Offentligt foredrag
Onsdag kl. 19.00 Teokratisk skole
Mandag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 45 (heraf 25 spansk-/portugisisktalende udlændinge fra hele verden)
Jylland
Århus
Sommervej 7, 8210 Århus V
Kontaktperson: Valentim Todo-Bom
Møder:
Søndag kl. 14.00 Offentligt foredrag (den 2. søndag i måneden)
Mandag kl. 17.00 Bogstudium
Deltagere: 10
Møder på tamil
Sjælland
Holbæk
Stenhusvej 28, 4300 Holbæk
Kontaktperson: Jakob Jensen, tlf. 59 44 34 34-224
Møder:
Kontakt Jakob Jensen
Jylland
Bramming
Godthåbsparken 14, 1., 6740 Bramming (privat hjem)
Kontaktperson:Per Herlufsen, tlf 75 17 44 40
Møder:
Tirsdag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 15 (heraf 8 tamiler)
Herning
Nakskovvej 3, 7400 Herning
Kontaktperson: Per Laursen, tlf. 97 42 31 50
Møder:
Søndag kl. 14.00 Offentligt foredrag
Fredag kl. 19.00 Teokratisk skole
Deltagere: 60 (heraf 52 tamiler)
Horsens
Robert Holmsvej 6, 8700 Horsens
Kontaktperson: Jørgen Schaumann, tlf. 86 52 51 91
Møder:
Søndag kl. 10.00 Offentligt foredrag
Fredag kl. 19.00 Bogstudium
Deltagere: 17 (heraf 13 tamiler)
Randers
Spurvevej 14, 8900 Randers
Kontaktperson: Tom Gaba, tlf. 86 42 36 19
Møder:
Mandag kl. 18.00 Bogstudium
Deltagere: 10 (heraf 7 tamiler)
Sønderborg og Gråsten
Damgade 108, 6400 Sønderborg
Nalmadebro 8, 6300 Gråsten
Kontaktperson: Lauge Gewitz, tlf. 74 42 90 86 eller Per Hermansen, tlf. 75 65 38 51
Møder:
Søndag kl. 14.00 Offentligt foredrag (Sønderborg). Kontakt Lauge Gewitz
Onsdag kl. 19.30 Bogstudium (Gråsten)
Deltagere: 25 (heraf 12 tamiler)
Møder på tyrkisk
København og Frederiksberg
Edisonsvej 4, 1856 Frederiksberg C
Kontaktperson: Kim Richter, tlf. 36 15 15 05
Møder:
Søndag kl. 11.00 Offentligt foredrag (søndagen efter en 1. tirsdag i måneden)
Tirsdag kl. 19.00 Teokratisk skole (den 1. tirsdag i måneden)
Torsdag kl. 19.00 Bogstudium
Møder på vietnamesisk
Jylland
Århus
Heimdalsvej 13, 8230 Åbyhøj
Kontaktperson: Phong Tan Vu, tlf. 86 10 36 15
Møder: Søndag kl. 14.00 Bogstudium
Deltagere: 10
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken)
Jesu kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, populært kaldet Mormonkirken, blev oprettet i USA i 1830 af Joseph Smith. Navnet hentyder til profeten Mormon, der ifølge mormonerne af Gud fik befaling om at samle de hellige skrifter fra den oprindelige kultur i USA. Mormonerne baserer deres kirke på Bibelen, men også på Smiths åbenbaringer. En engel, Moroni, viste sig for ham og udpegede det sted, hvor nogle guldplader med optegnelser om et folk, der sagdes at være stamfædre til nogle af de amerikanske indianer, var skjult. Disse optegnelser udgør Mormons Bog, der af mormonerne sidestilles med Bibelen. Mormonerne anser sig selv for den sande kristne kirke, der er blevet genoprettet i de sidste dage for at kristendommen atter kan blive sand.
De opfatter Mormonkirken som en genoprettelse af den kirke, som Jesus oprindeligt organiserede. Man lægger derfor stor vægt på at have den samme struktur, som eksisterede i oldkirken. Kirken styres derfor på verdensplan af en profet og tolv apostle. På det lokale plan styres menigheden af en biskop.
Mormonkirken er en lægmandskirke, hvilket vil sige, at ingen modtager betaling for det arbejde, der udføres i kirken.
Kirken har visse ligheder med Pinsebevægelsen, idet den blandt andet tror på og praktiserer tungetale, helbredelse ved håndspålæggelse m.m. Mormonerne praktiserer voksendåb.
Forskrifter: Mormoner ønsker at holde legemet rent og sundt og indtager derfor ingen stimulerende midler (hverken tobak, te, kaffe eller alkohol). Endvidere faster man den 1. søndag hver måned med henblik på at videregive det dermed sparede beløb til fattige og trængende i verden.
Kirken kom til Danmark i 1850 og består her i dag af 4.100 medlemmer fordelt på 21 menigheder.
Adresser
København og Frederiksberg
Landsdækkende information
Hans Egedes Gade 2, 1.sal, 2200 Kbh. N
Tlf. 35 39 13 66
Jesus Kristi Kirke
Priorvej 12, 2000 Frb.
Tlf. 38 34 10 21
Gudstjeneste: søndag kl. 10.00 og kl. 13.00
Sjælland
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Lyngevej 241, 3450 Allerød
Tlf. 48 17 66 40
Kontaktperson: Jens H. Andersen. Tlf. 42 33 32 06
Gudstjeneste søndag kl.12.00
Antal deltagere: 10 (afrikanere, østeuropæere, russere).