Hvordan har din karriere set ud indtil nu?
Til trods for at jeg blev uddannet i samme år, som finanskrisen ramte i 2008, lykkedes det mig hurtigt at få job. Mit første job var ved Danmarks Statistik i København, hvor jeg startede i 2008 og arbejdede i to år med statistisk metode.
Statistik var på studiet ikke noget, som havde interesseret mig, men alligevel viste det sig, at jeg trivedes ret godt i jobbet. Min evne til hurtigt at sætte mig ind i komplekse problemstillinger var en stor fordel, især fordi statistik var nærmest nyt for mig.
I 2010 fik jeg et job ved Codan i København, hvilket var min første ansættelse i det private. I 2012 blev jeg tilbudt en stilling som statistiker ved Center for Selvmordsforskning i Odense, og jeg havde længe ønsket at komme retur hertil, så det skyndte jeg mig at sige ja tak til. Jeg var der et år, inden jeg i 2013 fik job som analytiker i Socialstyrelsen.
Efter tre år trak det i mig at komme tilbage til forskningen, så efter to år som videnskabelig assistent er jeg nu blevet ansat som ph.d.-studerende ved Center for Klinisk Alkoholforskning.
Hvad laver du som ph.d.-studerende?
Jeg er en del af stort studie, som hedder ”Elderly” ved Center for Klinisk Alkoholforskning. Her skal jeg lave et registerstudie, hvor jeg sammenligner ældre med forskellige niveauer af alkoholforbrug og overforbrug fra ”Elderly”-studiet og Den Nationale Sundhedsprofil 2013.
Det er lige mig at få lov til at arbejde med data og statistikker, så det passer mig rigtig godt.
Arbejder du med det, som optog dig på studiet?
Absolut! Jeg er vild med tal og data, og det er stadig det, som jeg arbejder med. I mit ph.d.-studie analyserer jeg data fra psykiatrien, fordi netop dét emne interesserer mig.
På studiet kunne jeg godt lide teori og analyse, og jeg skrev da også et meget teoretisk speciale, som det kun var min vejleder og jeg, der forstod.
Jeg tog et år til et teknisk universitet i Tyskland under studiet, hvilket var en utrolig vigtig personlig og faglig udfordring for mig. Her fik jeg lov til at fordybe mig som aldrig før og så på et af de førende tyske universiteter. Det var en vildt fed oplevelse.
Har du et godt råd til dem, som snart bliver færdige på studiet?
Lav det, der er sjovt, på studiet. Tiden på universitetet er en enestående mulighed for at fordybe sig i det, du brænder allermest for. Det bliver ikke sværere rent fagligt end på universitetet, så lad være med at bekymre dig for meget om job og karriere. Det gjorde jeg ikke, og det er da gået meget godt.
Jeg vil også råde andre til at tage til udlandet og læse som en del af studiet. Jeg tror, at det har gjort min profil mere attraktiv over for kommende arbejdsgivere, samtidig med at det også har givet mig vigtig erfaring i, hvordan man agerer i nye og anderledes sammenhænge.
Tal og data bruges desuden i alle mulige brancher, så jeg synes, det er vigtigt, at man som matematiker overvejer, hvor ens interesse ligger. Og så gå efter dét. Jeg har for eksempel selv valgt det psykiatriske som emne, da det er noget, som jeg brænder for at bidrage til viden om.
Hvorfor er matematikere efterspurgt på arbejdsmarkedet?
En matematikers kompetencer er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det betyder, at man som matematiker kan arbejde i et utal af forskellige brancher, fordi vores kompetencer spænder vidt. Min karrierevej er et meget godt eksempel på det.
Vi er gode til at dele komplekse problemstillinger op i små dele, og vi kan hurtigt sætte os ind i nye ting. Det kan måske virke som banale kompetencer, men min oplevelse er, at det er nogle ret unikke og efterspurgte kompetencer blandt virksomhederne, som ret få medarbejdere besidder.
I stedet for én defineret jobtitel som slutmål er der for enden af et matematikstudie en hel vifte af jobtitler. Det er da en ret privilegeret situation at stå i, selvom det for nogle nyuddannede kan virke som en stor mundfuld.