Skip to main content

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet kan udarbejdes to gange om året:

  • foråret (aflevering 2. hverdag i juni)
  • efteråret (aflevering 2. hverdag i januar)

Link til fagbeskrivelse for bachelorprojekt

Her kan du finde information om bachelorforløbet:

Adgangskrav
Alle fag på første studieår skal være bestået, inden den studerende kan tilmelde sig bachelorprojektet.

Hvis du mangler fag, som du planlægger at færdiggøre samtidig med, at du skriver bachelorprojekt, skal du søge studienævnet om dispensation for indgangskravet til bachelorprojektet.

Dette gør du via https://spoc.sdu.dk -> Studienævn - > Dispensation

Kontakt gerne studiekoordinator Susanne Nicolaisen, hvis du er i tvivl om du skal søge dispensation: sn-idraet@health.sdu.dk


Tilmelding
Tilmelding foregår ved, at du undervisningstilmelder dig til bachelorprojektet hhv. den 20. - 30. november (foråret) eller den 20. - 30. maj (efteråret) på Studentselvbetjening.


Informationsmøder

I Køreplanen på denne hjemmeside og på Idræt og Sundbed BA Community på Itslearning vil du kunne finde oplysninger om, hvornår vi afholder informationsmøder om bachelorprojektet.

Det vil typisk være i uge 41 for dem, der skriver i foråret og i primo/medio juni for dem, der skriver i efteråret.


Forår Efterår
 Aktivitet
Primo oktober
2. august
Forårs-studerende får adgang til et manuelt oprettet rum på Itslearning primo oktober.
Hvis du ikke er blevet tilføjet automatisk, kan du henvende dig til iob-bachelorprojekt@health.sdu.dk
Efterårs-studerende får adgang til et rum den 2. august.
 Uge 41 og i februar
Uge 23
Infomøde for foråret:  afholdes februar
Infomøde for efteråret: afholdes primo juni
 20. - 30. november
 20.-30. maj
 Den studerende skal tilmelde sig undervisning på Studentselvbetjening.
7. januar
 1. september
Tildeling af vejleder - online ansøgning (alle skal udfylde ansøgning)
Senest denne dato skal den studerende have udfyldt et online ansøgningsskema, som du kan finde i bachelorprojekt-rummet på Itslearning.
Forår: ansøgningsskemaet er tilgængeligt fra 6. december.
Efterår: ansøgningsskemaet er tilgængeligt fra den 2. august.
 5. februar
 1. oktober
 De studerende meddeles i rummet på Itselearning, hvem der er deres vejleder.
Mellem uge 6 og 12
 - Gruppevejledning
Her mødes du for første gang med din vejleder og din gruppe. Der laves aftaler om gruppevejledningens struktur og det videre forløb. Emnet afgrænses. Medbring en eller flere ideer til tema/og eller problemformulering.
 Uge 6
 - Kollektiv vejledning
Oplæg om retningslinjer og formalia og skriveprocesser. Arbejde i mindre grupper, hvor ideer og problemformuleringer formuleres. Medbring en eller flere ideer til tema og/eller problemformulering.
 Uge 15
 - Gruppevejledning
Fokus på opgavens metode- og teorivalg og strukturering af arbejdet med opgaven. Peer-feedback (2-3 timer/gruppe).
Den studerende skriver en kort projektbeskrivelse (2-4 sider), som sendes til vejleder tre dage før vejledningen. Beskrivelsen indeholder: Hvad er emnet? Hvad spørger jeg om? Hvordan vil jeg undersøge det? Hvilke teorier påtænker jeg at bruge? Indholdet kan variere afhængigt af vejleder.
 Uge 17
 Uge 40 - 52
Individuel vejledning efter aftale
Studerende fremsender materiale efter aftale (2-4 sider). Indholdet kan variere afhængigt af vejleder.
 Uge 18
  Gruppevejledning
Fokus på formalia og analytiske elementer. Alle studerende har gennemlæst dele af en andens analyseafsnit. Peer feedback. (2-3 timer/gruppe).
Et afgrænset analyseafsnit (2-4 sider) sendes til vejleder samt øvrige medlemmer af gruppen senest tre dage før vejledningen. Forberede feedback på medstuderendes afsnit. Indholdet kan variere afhængigt af vejleder.
 Uge 20
   Individuel vejledning efter aftale
Studerende fremsender materiale efter aftale (2-4 sider). Indholdet kan variere afhængigt af vejleder.
2. hverdag i juni
2. hverdag i januar
 Opgaven afleveres inden kl. 12.00 på Digital Eksamen
-
 -
 Mundtligt forsvar afholdes de tre sidste dage i ugen inden eksamensugen.

















Tildeling af vejleder
Det påhviler uddannelsen at tildele den studerende en vejleder til bachelorprojektet.

Vejledningen i forbindelse med bachelorprojektet er struktureret på to forskellige måder – afhængig af hvornår du ønsker at aflevere dit bachelorprojekt:

BA-projekt i foråret
Hvis du ønsker at skrive bacheloropgave i foråret, skal du udfylde et ansøgningsskema vedr. tildeling af vejleder inden den 7. januar og følge (ud over den individuelle vejledning) et gruppevejledningsforløb. Ansøgningsskemaet vil du fra den 6. december kunne finde i et manuelt oprettet bachelorprojektrum for foråret på Itslearning.

Hvis du ikke er blevet tilknyttet rummet inden uge 41, kan du henvende dig til  iob-bachelorprojekt@health.sdu.dk

BA-projekt i efteråret
Hvis du ønsker at skrive bacheloropgave i efteråret, skal du ligeledes udfylde et ansøgningsskema vedr. tilddeling af vejleder, men tidsplanen er anderledes, og du får kun individuel vejledning. Timetallet til vejledningen er det samme som for forårets studerende. Du får adgang til ansøgningsskemaet den 2. august, når bachelorprojekt-rummet bliver åbnet på Itslearning.
Frist for at udfylde ansøgningsskemaet er den 1. september.


Hvem kan vejlede?
Til udarbejdelse af bachelorprojektet knyttes en vejleder blandt de faste videnskabelige medarbejdere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (undtagelsesvis kan der, når særlige grunde foreligger, tilknyttes en ekstern vejleder eller flere vejledere). I de fleste tilfælde vil vejlederen være ansat ved Institut for Idræt og Biomekanik.
Vejledning kan foregå både kollektivt (hele årgangen), i mindre grupper samt individuelt.

Det er i særlige tilfælde muligt at have en ekstern vejleder. Der skal dog altid tilknyttes en intern vejleder. En ekstern vejleder skal altid godkendes af studieledelsen for Idræt og Sundhed.

Vejledningens form og omfang
Dit bachelorprojekts indhold, udarbejdelse og aflevering er dit eget ansvar, men du diskuterer undervejs projektet med både din vejleder og dine medstuderende.


For vejlederen inkluderer vejledningsprocessen læsning af opgaveudkast, den indleverede opgave samt eksamination.
Der er i alt afsat 12 timer til vejledningen/studerende. Timerne indbefatter gruppe- og individuelle vejledninger (4 timer), e-vejledning (2 timer), vejleders forberedelse (4 timer), vejleders læsning af opgaven forud for eksamen samt selve eksaminationen (2 timer).  Ved to studerende er afsat 15 timer og ved tre studerende er afsat 18 timer. De ekstra timer til vejledningen lægges som ekstra tid ved individuel og/eller gruppevejledning. Dette justeres af den enkelte vejleder.

Forud for vejledningen kan du blive bedt om at fremsende tekstudkast til din vejleder og ved gruppevejledning også de andre medlemmer. Du kan max. sende 2-4 sider.  Dette aftales nærmere med din vejleder. Det er en god ide at lave en følgemail, hvor du skriver til vejlederen, hvad du især ønsker vejledning på, gerne med konkrete og afgrænsede spørgsmål. På den måde får du/I mest muligt ud af arbejds- og vejledningsprocessen.  Vejledningen omfatter som regel elementer som afgrænsning af opgavens emne, problemformulering, valg af teori(er) og metode(r), analyse og diskussion.


Hvis du skriver i foråret
Du bliver i foråret tilknyttet en gruppe. Hver vejleder har i gennemsnit en gruppe på 3-6 studerende, men det kan variere, og der er således også en begrænsning på, hvor mange vedkommende kan vejlede. En vejleder kan godt have flere grupper.

De studerende, som har samme vejleder, deltager i fælles gruppevejledning. Her skal I give hinanden feedback i form af konstruktive og kritiske kommentarer under deltagelse af vejlederen. Bl.a. skal du præsentere dit eget projekt, læse uddrag af andres tekster (2-4 sider), diskutere problemformulering, metode og teori.

Er der tilknyttet en ekstern vejleder, er du med i en gruppe, men har individuel vejledning med ekstern vejleder.  Det er også muligt, at den eksterne vejleder har hele grupper.

Hvis du skriver i efteråret
Er processen den samme, men der er stor sandsynlighed for, at du kun modtager individuel vejledning. Timetallet til vejledningen er dog det samme.

Vejlederskift
Som udgangspunkt kan du ikke skifte vejleder. Skulle du alligevel komme i den situation, at du ønsker at skifte vejleder, skal vejlederskiftet godkendes af studieleder eller vicestudieleder.  Emneskift er normalt ikke grund nok til at skifte vejleder, medmindre emnet ligger meget langt fra det oprindelige, fx et skift fra et humanistisk til et naturvidenskabeligt emne. 

Bachelorprojektet består af en skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af et mundtligt forsvar (se mere under  menupunktet "Eksamen".

Omfang og krav til opgaven

Den skriftlige del af projektet skal have form af en afsluttet fremstilling på maksimalt 30 normalsider (normalside – se studieordning). Ved gruppeopgaver: 30 normalsider + 15 sider for hver ekstra deltager.

På forsiden anføres: Opgavens titel, forfatternavn(e), institution, semester samt navn(e) på vejleder(e).

Opgaven skal indeholde noteapparat og litteraturliste efter gældende akademiske standarder (se nærmere i fx Rienecker & Stray Jørgensen, 2000).

Der skal ligeledes vedlægges et dansk og et engelsk resume.

En normalside udgøres af 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og mellemrum. Fodnoter tælles med som en typeenhed. Der medregnes ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, abstract, resumé, tabeller og figurer. Yderligere regler kan fastsættes i fagbeskrivelsen og/eller studieguide.


Du vil i din Studieordning under punkt 5.6 ”Undervisnings-og prøveformer” (Skriftlige prøver/opgaver) kunne finde en uddybning af, hvilke typeenheder, der skal medregnes i specialet.

Aflevering
Opgaven skal afleveres på Digital Eksamen hhv. den første hverdag i juni og den første hverdag i januar senest kl. 12.00. Er opgaven ikke afleveret på dette tidspunkt, er den/de studerende ikke bestået.

Se yderligere information under "Eksamen".

Opgaven skal afleveres som en pdf-fil.
Hvis der er en større mængde empirisk materiale i form af bilag, har du mulighed for at aflevere bilagene i en separat fil. Hvis du skriver med en medstuderende, så er det kun den ene af jer, der skal aflevere.

Opgavetyper

Almindeligvis forekommer to former for bacheloropgaver:

  1. Deskriptive/teoretiske opgaver
  2. Empiriske/eksperimentelle projekter.

Undtagelsesvis ses mere “alternative” projekter. Ved dette kan forstås, at den skriftlige del af projektet erstattes med en arbejdsrapport, som kombineres med et projekt. Projektet kan være en udstilling, en radio- eller tv-udsendelse, en “performance” eller andet, der falder indenfor studieordningens bestemmelser. Valg af projektform betinger arbejdsrapportens indhold (se studieordningen). Overvej i øvrigt at arbejde sammen i mindre grupper og overvej også at være “studierationel”. Brug f.eks. en synopsis som forarbejde til bacheloropgaven og brug evt. denne som et forstudie til specialet.

Emnevalg
Vælg et emne du brænder og er motiveret for. Derudover er det klogt at overveje følgende:

  • Har emnet synlig forbindelse med studiets indholdsflade dvs. Idræt og Sundhed (kombineret med ens interesser i øvrigt)?
  • Ligger de metoder, du vil benytte inden for dine muligheder (laboratoriekapacitet, økonomi, tidshorisont etc.)?
  • Er de kilder, der påtænkes benyttet håndterbare (ligger de inden for ens faglige kompetencer)?
  • Ligger projektets metodiske ramme inden for ens erfaringsmæssige kompetencer.

Det valgte emne kan belyses ud fra én eller flere af følgende tre indfaldsvinkler:

  • en humanistisk/samfundsvidenskabelig
  • en humanbiologisk og/eller
  • en praktisk-pædagogisk.

Normalt er man som studerende bedst tjent med at begrænse sig til én indfaldsvinkel.

Kort sagt: Lad være med, at "slå for store brød op" (afgræns og indkreds emnet til en håndterbar opgave). Samtidig skal du være ambitiøs på egne og dit projekts vegne.

Hjælp til opgaveskrivning
I forbindelse med at udarbejde og affatte universitetsopgaver kan du læse mere her:

  • Rienecker, L. og Jørgensen, P. S (2012: Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. (De nævnte forfattere har også skrevet kortere fremstillinger vedr. opgaveskrivning herunder fremstillinger rettet specifikt mod bachelorprojekter).
  • http://studypedia.au.dk

Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af et mundtligt forsvar.

Beståelse af den skriftlige del af bachelorprojektet er en forudsætning for at gå til mundtlig eksamen (jf studieordningen). Senest to dage forud for den mundtlige prøve vil eksaminator og censor vurdere om opgaven er bestået, og om det mundtlige forsvar kan gennemføres. Eksaminator er ansvarlig for at give dig besked, hvis opgaven ikke er bestået. Godkendelse af den skriftlige opgave udgør ikke et tilsagn om, at du består det samlede bachelorprojekt.

Der gives én samlet karakter for den skriftlige opgave og det mundtlige forsvar. Begge dele skal dog bestås.

Det mundtlige forsvar
Den mundtlige prøve foregår individuelt og tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøven indledes med et kort oplæg fra dig, hvorefter eksaminationen foretages i hele opgaven og den angivne litteratur. Den mundtlige prøve er på 30 min. inkl. votering.

Vejleder og studerende aftaler en plan for forsvaret forud for eksamen (baseret på nedenstående retningslinjer):

• studerendes mundtlige præsentation af et eller flere centrale områder i bachelorprojektet (max. 5 minutter)
• eksamination med afsæt i bachelorprojektet og præsentation (max 18-20 minutter)
• votering (eksaminator og censor) og feedback (eksaminator, censor og studerende) max. 5-7 minutter

Det er muligt at medbringe tilhørere til bachelorforsvaret i et begrænset antal, som aftales med vejleder og den studerende i god tid inden forsvaret. Vejleder aftaler det praktiske med Karina Lindhus Larsen og giver samtidig besked til censor.

Der kan lukkes for tilhørere til forsvaret af hensyn til fortrolighed og beskyttelse af persondata.

Reeksamen
Hvis du ikke afleverer dit bachelorprojekt, ikke består bacheloreksamen eller opgaven ikke godkendes forud for den mundtlige eksamen, har du følgende muligheder:

  1. du kan tilmelde dig omprøven med aflevering:

    1. den 15. august, hvis du har været tilmeldt til aflevering i juni måned
    2. første hverdag i eksamensperioden i 3. kvarter (marts/april - se kalender), hvis du har været tilmeldt til aflevering i januar måned

  2. du kan tilmelde dig til aflevering ved næste ordinære afleveringsfrist (januar/juni).
    Hvis du vælger dette, skal du søge om en ændret problemformulering, som skal godkendes af studieledelsen.

    Det betyder, at du i
    samarbejde med din vejleder skal udarbejde en revideret problemstilling, som skal sendes til Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk for godkendelse. Det behøver ikke være en grundlæggende anderledes problemstilling, men den skal indeholde nye vinkler eller nye perspektiver. Thomas skal samtidig have tilsendt den gamle problemstilling, så han kan se forskellen.
    Frist 1/9 (aflevering januar) - 1/2 (aflevering juni).

Du er selv ansvarlig for at tilmelde dig omprøven, og om du kan arbejde videre på/med det oprindelige projekt.

Software til studerende

Du kan opbevare data sikkert ved at bruge OneDrive, som SDU stiller til rådighed for alle studerende. Læs mere om Onedrive her

Hos  SDU IT kan du læse mere om hvilke IT-programmer, der er stillet til rådighed for dig som studerende på SDU.

Til sikker behandling af data f.eks. ved hjælp af analyseprogrammer som Stata eller NVivo, har SDU udviklet en sikker serverløsning (S4). Adgang bestilles ved at kontakte SDU IT.

GDPR
Her kan du som studerende finde information om  GDPR for studerende. Du kan her også finde informationer om brug af billeder/video i opgaver.

Hvis du som studerende får adgang til eller indsamler personoplysninger til brug i en opgave, er det dit ansvar at passe godt på oplysningerne. Personoplysninger kan fx være; oplysninger om forsøgspersoner, registerdata, data fra interview, spørgeskemadata, billeder, videos og andre former for data om mennesker

Se hvad personoplysninger dækker over her

Du kan få et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du skriver opgave, og hvilke krav du skal opverholde, når du indsamler og behandler personoplysninger.

Uddannelsessekretærer Ulla Rytter og Kirsten Munch: iob-bachelorprojekt@health.sdu.dk

Kontaktperson, hvis du har generelle spørgsmål til forløbet. 

Vicestudieleder Thomas Bredahl: tbredahl@health.sdu.dk
Kontaktperson, hvis du har spørgsmål vedrørende formalia samt vejleder.

Studiekoordinator Kirstine Munk Bang: SN Idræt og Sundhed mailbox, sn-idraet@health.sdu.dk
Spørgsmål til studiet, studienævnet f.eks. dispensation til aflevering, ansøge om udsættelse etc.

Studieleder Annemari Svendsen:
amsvendsen@health.sdu.dk


Sidst opdateret: 25.09.2024