Hvorfor valgte du at læse Fysik på SDU?
Jeg begyndte at læse Fysik på SDU, fordi jeg var fascineret af, hvordan fysik kan forklare så mange aspekter af verden og specielt teknologi. På fysikstudiet fik jeg svar på mange af mine spørgsmål om de bagvedliggende mekanismer. Her kan fænomener forklares ud fra simple principper og udgør så smukt en helhed.
Jeg er meget hands-on og fandt, at al den grundlæggende teoretiske viden, jeg fik på studiet, kunne anvendes til at skabe nye opdagelser og produkter. Fysik er den ældste naturvidenskabelige retning, og du kan ikke forstå de andre naturvidenskabelige discipliner til fulde uden at kende til de bagvedliggende fysiske principper.
Af samme årsag mener jeg også, at fysikstudiet har klædt mig på til at kunne bevæge mig på grænsefladen mellem, hvad der defineres som fysik og de andre naturvidenskabelige fag. Noget jeg i vid udstrækning har anvendt i min ph.d. og min senere karriere som iværksætter.
Hvad går dit job ud på?
Jeg har stiftet virksomheden AmiNIC, hvor vi udvikler og kommercialiserer en patenteret mikromekanisk sensor, indarbejdet i et håndholdt apparat. Det kan hurtigt, nemt og, vigtigst af alt, præcist bestemme friskhed af kød og fisk med en utrolig nøjagtighed og fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato.
Jeg er blæksprutten i virksomheden og leder vores to ingeniører, der er tilknyttet SDU i udviklingsfasen. Jeg koordinerer også vores samarbejde med landets andre vidensinstitutioner, skaber kontakt til de rigtige mennesker og må have overblik over, hvor vi skal hen udviklingsmæssigt, og om vi når de mål, vi skal, inden for den givne tidsramme og med de givne midler.
Hvordan er det at være iværksætter?
Iværksætteri er meget udfordrende på en anden måde end udfordringen ved at tillære sig hård teoretisk naturvidenskabelig viden. Der skal læres helt nye kompetencer og opbygges nye kvalifikationer, ud fra metoder og inden for emner som forretningsudvikling, markeds- og risikoanalyse m.m., der ligger meget langt fra den faktuelle og præcise naturvidenskab.
Til gengæld ligger hele ansvaret for produktet, og at det virker, på dig, og det forventes, at du er ekspert. Så der stilles meget høje krav til dine naturvidenskabelige kompetencer og evnen til at omdanne din viden og kunnen til et produkt, specielt når der er investorpenge på spil, og en salgsdeadline, der skal nås.
Hvad kan en fysiker bidrage med inden for dit felt?
Jeg kunne hverken have patenteret teknologien, samarbejdet med forskere på universiteterne eller givet optimal vejledning af vores ingeniører, hvis jeg ikke havde min fysikbagage. I denne specifikke sammenhæng er den altså meget værdifuld.
Jeg finder, at når jeg ikke kan svare på de tekniske spørgsmål, der dukker op, med det samme, er det blot et spørgsmål om at gribe fat i min baggrundsviden fra min studietid – tit i kombination med andre fag – og min erfaring inden for eksperimentel fysik, og så ligger svaret lige for.
Jeg ved, hvad der kan lade sig gøre rent teknisk, og hvad der ikke kan, og det er jo hele grundlaget for teknologiudvikling.
Hvilke kompetencer bruger du i dit nuværende job?
Noget forretningsforståelse skal der til, men når man er rustet til at tilegne sig omfattende og kompleks viden, hvilket man jo i høj grad bliver som fysiker, er det ikke den del, der er den største udfordring.
Som tidligere forsker på SDU er min største udfordring ikke at blive for begejstret over de opdagelser, man gør i udviklingsfasen, og dykke ned i dem for at forstå dem til fulde, som man ellers ville gøre, men i stedet holde fokus på udvikling af et produkt.
Jeg er eksperimentel fysiker med en bred fysik-viden og tidligere samarbejdspartner med virksomheder omkring teknologiudvikling på basis af forskningsresultater, og det tror jeg har klædt mig på til at sammenkæde alle de forskellige fagområder, der er behov for, for at skabe et produkt som vores.
Jeg skal kende til overfladestrukturer og materialer i forhold til hygiejnisk design. Det er vigtigt at have en forståelse af elektroniksiden, da en del af udviklingen er forstærkning og rensning af signalet fra sensorenheden. Selve sensoren består af en microcantilever, hvor en ændring i resonansfrekvensen, via et piezoelektrisk lag på cantileveren, giver os et out-put signal. Overflade- og materialeegenskaberne for cantileveren er kritiske at forstå, for at den kan behandles optimalt og er i stand til at måle på koncentrationen af friskheds-indikative gasser fra kød og fisk. Koncentrationen af gassen følger, som så meget andet, en matematisk forskrift og vi kan derfor fremskrive til den korrekte holdbarhedsdato, hvor kødet ikke længerer kan betragtes som spiseligt.
Jeg får altså mange af mine fysik-kompetencer i spil i udvikling af vores produkt. Jeg drager også i høj grad nytte af kompetencer, jeg har taget med fra min tid som gymnasielærer, såsom at udtænke og bygge (eller vejlede andre i at udtænke og bygge) så simple forsøgsopstillinger som muligt, der beviser fysiske principper eller teknologier; i produktudvikling kaldet ”minimum-viable-product”. Samt at formidle kompleks naturvidenskabelig eller teknisk viden på et niveau, hvor det er forståeligt for de fleste; i iværksætteri kaldet at pitche.
Hvordan kan man som studerende evt. målrette sin uddannelse i forhold til en karriere inden for dit felt?
Som iværksætter er fokus naturligvis på produktet, og tit betyder det en væsentlig viden inden for et bestemt område og kendskab til en bred vifte af andre områder. Så som sådan tænker jeg ikke, der er nogen måde, man kan tilrette sin fysikuddannelse en karriere som iværksætter, selv om erfaring med eksperimentel fysik er en meget stor fordel.
Hvis man ikke står med en idé til sit produkt fra starten, hvilket man jo nok sjældent gør, er en bred fysikfaglig profil at foretrække og et specialeprojekt i den retning, der interesserer én mest. Det er lige meget, om det er halvlederfysik, materialefysik eller stråling, så længe det interesserer én.
Har du i øvrigt et godt råd til dem, der læser Fysik i dag?
Umiddelbart vil mit råd til fysikstuderende i dag være, at de skal nyde, at de kan fordybe sig, og at verden er forståelig ud fra en smuk synergi af naturvidenskabelige kræfter. For efter studiet er der mange andre ting, der er knap så smukke, der kan komme til at udgøre hovedparten af ens arbejdsopgaver.
Dertil har jeg fundet i alle mine beskæftigelser, at det er vigtigt at kunne gøre sig forståelig på et niveau, hvor andre, der ikke nødvendigvis har en naturvidenskabelig baggrund, kan være med.
Generelt mener jeg ikke, at man skal planlægge sit fysikstudie efter, hvad man ønsker at beskæftige sig med bagefter. Jeg har med min baggrund kunnet bevæge mig fra gymnasielærer til forsker til iværksætter med den samme uddannelse i bagagen, så jeg tænker, at det vigtigste er, at man laver noget man kan lide og glæder sig til hver dag.