Hvordan arbejder du med dine kompetencer fra din uddannelse?
Som universitetsansat forsker kan jeg bruge mange af mine kompetencer meget direkte. Mit ph.d.-projekt er en direkte fortsættelse af mit speciale, og derfor bruger jeg min viden og mine kompetencer fra mit speciale i arbejdet med min forskning.
Derudover bruger jeg dagligt min grundviden fra kurser i fysisk kemi, biokemi, organisk kemi, fysiologi og farmakologi, når jeg udvikler min egen forskning eller lærer om andres forskning.
Hvilke kompetencer har du tilegnet dig efterfølgende i dit arbejdsliv?
Generelt er der ikke tale om nye kompetencer, men i højere grad videreudvikling af mine eksisterende kompetencer.
Hvis jeg skal pege på nye kompetencer, er undervisningsdelen af mit arbejde nyt, og jeg er ved at lære, hvordan man bedst formidler viden til studerende.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Jeg har meget alsidige arbejdsdage. Jeg har en stor grad af fleksibilitet og kan selv bestemme, hvornår jeg vil gøre hvad.
Mine dage består hovedsageligt at forskning, formidling, ph.d.-kurser og undervisning af studerende. Så har jeg også nogle ad-hoc opgaver som dyrkning af celler til forsøg i gruppen samt være tovholder på Farmaci-sektionens ’Journal Club,’ hvor vi mødes og diskuterer videnskabelig litteratur.
Hvad er din primære arbejdsopgave?
Min grundlæggende arbejdsopgave er forskning. I mit tilfælde kan den slags kan tage op til flere måneder.
Min forskning drejer sig om et såkaldt Drug Delivery System. Systemet består af to komponenter samt et lægemiddelstof. Jeg undersøger, hvordan de to komponenter påvirker optagelsen af lægemiddelstoffet i kroppen
Jeg starter med at komme med velunderbyggede forslag til forskellige blandingsforhold af de to komponenter. Jeg udarbejder så en laboratorieprotokol for selve produktionen af Drug Delivery Systemet, altså de to komponenter og lægemidlet.
I laboratoriet laver jeg en serie forskellige systemer som planlagt, som så evalueres og efterfølgende gives til rotter for at teste virkningen. Det kræver planlægning af både doser og beslutninger om, hvordan vi vil måle påvirkningen. Resultaterne fortolkes og hvis de er relevante, kommunikeres de ud vha. videnskabelige artikler, posters og præsentationer.
Hvad var den største udfordring for dig som nyuddannet? Og hvordan håndterede du den?
Fleksibilitet i arbejdstid og -opgaver kan både være en velsignelse og en forbandelse.
Jeg har haft svært ved at få ordnet de store, svære opgaver og i stedet fokuseret på de små, nemme. Jeg har lært og er ved at lære at bryde de store opgaver ned i små delopgaver, strukturere min hverdag og sætte mål og frister for mig selv.
Hvordan kan man som studerende målrette sin uddannelse? Hvad gjorde du?
Min erfaring er, at man som studerende generelt bekymrer sig for meget om målretning af sin uddannelse, herunder hvilke valgfag man vælger, og hvilke projekter man skriver.
I min optik er det meget sjældent, at et bestemt valgfag for alvor vil ruste dig til et bestemt arbejde. Som akademiker er det i høj grad din evne til at indlære og udføre nye, komplekse opgaver inden for dit felt, som er vigtig for din arbejdsgiver. For du vil, uanset hvor du ansættes, gå igennem en form for træningsforløb, hvor du netop skal tillære dig mange af de kompetencer, som du skal bruge for at udføre dit arbejde.
I stedet bør du vælge valgfag og projekter efter dine interesser, og se hvor det fører dig hen.
Hvad fokuserer din arbejdsplads på, når der rekrutteres medarbejdere?
Jeg ved ikke, hvad der generelt ledes efter, når man ansætter ph.d.-studerende, men mit indtryk er, at jeg er blevet ansat på min erfaring med forskning inden for mit felt – dvs. mit specialeprojekt – min motivation og interesse for forskning samt gode karakterer.
Derudover tror jeg også, at min arbejdsglæde og den personlige kemi med min vejleder spillede en rolle.