Hvad er din nuværende jobfunktion?
Kort fortalt arbejder jeg med at lave statistiske opgørelser over danskernes forbrug og anvendelse af lægemidler med udgangspunkt i de nationale sundhedsregistre og særligt Lægemiddelstatistikregisteret.
Vi laver offentligt tilgængelige overordnede statistikker, for eksempel www.medstat.dk, hvor alle kan dykke ned i det danske forbrug af lægemidler. Derudover laver vi specifikke opgørelser, hvor vi dykker lidt længere ned i forbruget af udvalgte lægemiddelgrupper.
Nogle analyser tager vi selv initiativ til, for eksempel hvis der er stor politisk interesse for emnet. Og andre opgørelser laver vi for andre. Det kunne eksempelvis være til brug som baggrund for Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer eller til brug for Lægemiddelstyrelsens vurdering af konkrete lægemidlers tilskudsstatus.
Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?
Jeg så tilfældigt et stillingsopslag i et ugentligt nyhedsbrev fra min fagforening, Pharmadanmark, et par uger før jeg skulle aflevere mit speciale.
Jeg havde egentlig tænkt mig først at søge job efter endt uddannelse, men det var lige det rigtige job for mig på det helt rigtige tidspunkt. Så det blev det første job, jeg søgte, som jeg fik.
Hvilken indsats havde du gjort for at forberede dig på dit første job?
Jeg forsøgte at sætte mig ind i arbejdsopgaverne inden jobsamtalen, og at finde frem til de erfaringer fra mit speciale og studiejob på et apotek, som jeg ville kunne gøre brug af til at løse mine arbejdsopgaver.
Og så mødte jeg ellers op på jobbet den første dag med et åbent sind og forsøgte at suge til mig – både fagligt og socialt.
Hvad var den største udfordring for dig som nyuddannet?
Noget af det sværeste i starten var at stole nok på min egen faglighed til møder med eksterne aftagere af de analyser, jeg skulle lave.
Efter et par år i styrelsen har jeg lært at kunne tage til disse møder og hvile i min faglighed – og vide både, hvad jeg er dygtig til, og hvor andre har større indsigt i fagområdet end jeg. Det tror jeg er noget, de fleste først lærer efter noget tid på en ny arbejdsplads.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Det er primært kontorarbejde. For eksempel kan det være, at jeg sidderd et par timer og skriver et program til at trække tal til en analyse til Lægemiddelstyrelsen. Senere kan det være, at jeg læser en kollegas analyse igennem for at give sparring på formidlingen af kollegaens analyser, eller giver faglig feedback til vores leverandører af det nye ordiprax+, som er en hjemmeside, hvor alment praktiserende læger kan holde øje med deres eget udskrivningsmønster.
Det er eksterne leverandører, som designer og koder indholdet på ordiprax+, men en stor del af mine arbejdsopgaver har været den faglige sparring om værktøjet. Jeg har blandt andet deltaget i brugergruppemøder med læger og regionale lægemiddelkonsulenter, som er slutbrugere af værktøjet. Jeg har også været med til at omsætte Sundhedsstyrelsens vejledninger og kliniske retningslinjer til noget, som er muligt at kvantificere på baggrund af de data, vi har tilgængelige i Lægemiddelstatistikregisteret. Og så har jeg i været med til at vurdere, hvordan vores tal skal præsenteres for lægerne på en nem og overskuelig måde.
Dagen bliver også ofte splittet op af møder, for eksempel med eksterne aftagere af analyser eller interne koordinationsmøder med de kolleger, som drifter Lægemiddelstatistikregisteret og Det Fælles Medicinkort.
Hvordan arbejder du med din faglighed fra din uddannelse?
Jeg bruger hele tiden viden fra kurserne i klinisk farmakologi og terapi, lægemiddelfremstilling og -formulering, og evidensbaseret lægemiddelanvendelse og biostatistik til at anskue en problemstilling: Hvordan anvender man typisk lægemidlet i en klinisk hverdag? Hvilken type lægemiddelformulering er det fornuftigt, at en patient, som risikerer at blive afhængig, anvender? Hvordan kvantificerer jeg bedst resultaterne og præsenterer dem?
I en analyse om forbruget af afhængighedsskabende lægemidler kunne man for eksempel forsøge at afdække, hvor lang tid patienterne er i behandling og med hvilken type lægemiddelformulering? Og hvad får de deres medicin for?
Mine erfaringer fra laboratoriet bruger jeg ikke så ofte i mit arbejde. Til gengæld bruger jeg tit viden og praktisk erfaring fra mine studieophold på et apotek og et hospital om, hvordan lægemidlerne anvendes i praksis.
Helt konkret er det også en kæmpe fordel i mit arbejde, at jeg har stået bag skranken på et apotek og set apotekssystemerne i brug. Det giver mig vigtig viden om, hvordan lægemiddelsalget bliver indberettet til vores register og dermed rigtig gode forudsætninger for at vurdere, hvordan man kan anvende og fortolke de tal, vi trækker fra registeret.
Hvilke kompetencer har du tilegnet dig efterfølgende i dit arbejdsliv?
Jeg synes, jeg har et job, hvor det er muligt at lære noget nyt næsten hver dag. Det er på en måde en forlængelse af studiet, fordi der er mulighed for at dykke ned i et fagområde og der er mulighed for at løse nye spændende opgaver næsten hver eneste dag.
Ud over ny og mere specialiseret viden har jeg lært en masse ny software at kende, som vi dagligt anvender til vores analyser, og så har jeg skullet lære at agere i en hverdag, som i høj grad er styret af en politisk dagsorden.
Hvordan kan man som studerende på Farmaci målrette sin uddannelse? Hvad gjorde du?
Farmaciuddannelsen er jo ret låst, og der er ikke plads til ret mange valgfag og projekter. Til gengæld valgte jeg at specialisere mig inden for de mere kliniske fag, da vi skulle vælge profil på kandidatuddannelsen.
Det var hele tiden, hvordan lægemidler virker og anvendes i den kliniske hverdag, der interesserede mig mest, så det faldt mig ret naturligt. Jeg tror dog, det er vigtigt at sige, at man ikke låser sig fast på, hvad man skal arbejde med fremadrettet. Jeg var bekymret for, at den kliniske profil mest åbnede for arbejde som klinisk farmaceut eller jobs på apoteker, men man har stadig sin brede farmaceutiske uddannelse at falde tilbage på, og dermed et utal af muligheder.
Hvad ville du gerne selv have vidst som studerende?
Der er et utal af muligheder, når du bliver færdig, lige meget om du vælger en klinisk eller teknologisk profil. I de fleste jobs skal du alligevel anvende din faglighed fra begge aspekter af din uddannelse.
Hvis du vælger en klinisk profil, kan du stadig sagtens få et mere laboratorieorienteret job i for eksempel industrien. Vær endelig kreativ i forhold til hvor du søger job. Farmaceuter kan også bruges i styrelser, kommuner og regioner eller i andre produktionsvirksomheder, blandt andet i kosmetik- og fødevarevirksomheder. Der er mange andre virksomheder end bare giganterne Novo Nordisk og Lundbeck.
Hvad vil du anbefale studerende at gøre for at lette overgangen til jobmarkedet?
Engagér dig, og tag ansvar for din egen læring på dit studie. Hvis et kursus for eksempel har virket ustruktureret, har haft uengagerede undervisere eller har virket malplaceret, så meld det tilbage til de kursusansvarlige. Vær proaktiv i stedet for blot at være utilfreds. Bliv medlem af studienævnet eller en studenterforening, bliv instruktor eller tutor, start en ny social tradition eller idrætsklub eller noget helt tredje.
Det ser godt ud på cv’et, og så lærer man ekstremt meget om, hvordan det er at være på en arbejdsplads. Både om at være selvstændig og om at samarbejde, hvilket i sidste ende nok er nogle af de vigtigste kompetencer at besidde på en arbejdsplads.
Hvad fokuserer din virksomhed på, når der rekrutteres medarbejdere?
Når der skal udvælges kandidater, som bliver indkaldt til samtaler, tror jeg, at faglighed såsom klinisk erfaring og erfaring med statistisk software vægter højt, men til selve samtalen tror jeg i højere grad, at personlige kompetencer som imødekommenhed, selvstændighed og samarbejdsevne vægtes.
Og så tror jeg ikke, man inden en jobsamtale skal underkende vigtigheden af at sætte sig ind i og udvise interesse for, hvad der potentielt bliver ens kommende arbejdsopgaver.
Hvordan har kompetencerne fra din uddannelse hjulpet dig i din karriere?
Jeg blev i første omgang ansat i en tidsbegrænset stilling, men blev ret hurtigt fastansat i styrelsen. Jeg fik ny chef for et års tid siden, som ikke er lægemiddelfaglig, og jeg oplevede, at hun i høj grad brugte mig til den faglige sparring.
I det hele taget har jeg oplevet mange positive tilbagemeldinger på den faglighed, vi Odense-farmaceuter kommer med – både fordi vi ofte arbejder meget selvstændigt, og fordi vi har en bred indsigt i, hvordan lægemidler anvendes i den kliniske hverdag.