– Forskerjobbet kan i princippet godt være et almindeligt 9-16-job, men jeg ville blive virkelig frustreret, hvis jeg skulle leve sådan, for det at være forsker er nok mere en livsstil end ’bare’ et job. Jeg har stort set aldrig fri, for mine idéer ligger hele tiden og lurer i baghovedet, forklarer Anton Pottegård.
Inden den 27-årige farmaceut startede på ph.d.-uddannelsen, havde han en idé om, at forskning gik ud på at tænke meget, få en god idé indimellem, føre den ud i livet – og så starte tankeprocessen forfra, indtil man fik en ny idé. Men virkeligheden skulle vise sig at være en helt anden.
– Man får hele tiden en milliard idéer og skal vælge den ene projektidé ud, som man tror mest på. Når man er færdig med ét projekt, har processen typisk affødt ideer til flere nye projekter, og så kan man ellers starte forfra med at vælge ud.
Tværfagligt samarbejde
Anton Pottegård fortæller, at han oftest arbejder i grupper bestående af 4-6 forskere, der bidrager med hver deres faglige kompetencer. Typisk er det læger og andre farmaceuter, der indgår i en forskningsgruppe, men også sociologer, biologer og folk med helt andre baggrunde er ofte med.
Projektstyring er derfor en stor del af arbejdet, og en stor del af forskerarbejdet foregår for Anton Pottegårds vedkommende bag skrivebordet.
– Hvis jeg skal være hudløst ærlig, er forskellen mellem at være studerende og at være forsker nok begrænset. Men jeg har selvfølgelig mere ansvar nu, end jeg havde som bachelor- og kandidatstuderende. Hvis jeg kører et projekt i sænk, resulterer det ikke 'kun' i en dårlig karakter, men i at mange mennesker har tabt en masse tid og kræfter, bemærker Anton Pottegård.
Arbejdsuge på 70 timer
– Vi, der har fået en uddannelse i klinisk farmaci fra SDU, er en meget eftertragtet vare. Det er ganske vist et lille forskningsområde med få stillinger, men det er virkelig i vækst, siger Anton Pottegård, der ved siden af arbejdet med sin ph.d.-afhandling er deltidsansat på et apotek i København og selvstændig konsulent med eget firma.
– Jeg har vel en arbejdsuge på 65-70 timer. Det har selvfølgelig sine omkostninger, men jeg vil ikke gøre noget halvt, og jeg synes det, jeg laver, er virkelig sjovt. Ellers ville det slet ikke fungere, fortæller han.
Anton Pottegårds ph.d.-afhandling, der er resultatet af flere års hårdt arbejde, fokuserer på brugen af blodfortyndende medicin. De næste par år skal han forske i, om brugen af receptpligtige lægemidler påvirker risikoen for at få kræft. Det Frie Forskningsråd har nemlig bevilget Anton Pottegård 2,6 mio. kr. til en 3-årig postdoc-stilling på SDU.