Trivsel

Hvor mange af disse kan du krydse af?

• Ny by
• Ny lejlighed
• Ny roommate
• Nye kurser
• Nye studieteknikker
• Nye undervisere
• Nye studiekammerater
• Ny studiegruppe
• Nye venner
• Nyt arbejde

Hvis du kan krydse flere af, så er der ikke noget at sige til, hvis det virker lidt overvældende det hele. Bare et af punkterne kan være en stor omvæltning i sig selv.

Med tiden vil du ligeså stille finde en hverdag i alle de nye ændringer i dit liv

Giv dig tid, og tag det med ro. Det skal nok komme!  Hvis du har brug for at få vendt din situation, kan du altid kontakte Studie- og trivselsvejledningen eller Studenterrådgivningen.

Er du lige flyttet hjemmefra?

Når man lige er flyttet hjemmefra, kan der være mange ting, som man for første gang har ansvaret for selv. Det er helt normalt, hvis det er lidt overvældende, og hvis det er i perioder tager en del af overskuddet og opmærksomheden. Samtidig med at det måske stiller nye krav til dig, kan det også være helt vildt dejligt at få sit eget og blive herre i eget hus.

Hvis du har brug for at tale med nogen om, hvordan det er for dig at være flyttet hjemmefra, er du velkommen til at kontakte Studie- og trivselsvejledningen.

Det kan også være, at ændringerne er rigtig spændende for dig, og giver en masse energi. Hvis det er tilfældet for dig, så bare nyd det!

Der er så meget nyt, når man starter på SDU. Nye mennesker, metoder, studieteknikker, kulturelle koder m.m. Bare det at finde rundt på gangene og hen til undervisningslokalerne kræver nærmest kort og kompas.

Her kan du læse lidt om de temaer, der ofte er på spil i vejledningen, når vi taler med studerende, der er helt nye på SDU.  

At finde et tilhørssted i vrimlen af mennesker på SDU

For mange studerende er det sociale en vigtig del af et godt studieliv. Det er dog ikke altid, det kommer ”af sig selv”. Det kan måske skyldes, at dem, du læser med, har andre interesser, end du selv har. Det kan også være, at du er tilflytter og har brug for at få et bredt netværk. Uanset hvad er der mange muligheder for at møde andre studerende.

Du kan for eksempel engagere dig i dig fagråd, som er de studerendes talerør over for instituttets ledelse, og som også laver sociale arrangementer for instituttets studerende.

Du kan også engagere dig i studenterpolitik og blive medlem af studienævnet.  Her har du mulighed for at gøre din stemme gældende i forhold til studieordningsændringer og sager om merit, dispensation og lignende. En anden mulighed er studenterforeningen Syddanske Studerende, som både er engageret i studenterpolitik og laver sociale arrangementer.

Du har ligeledes mulighed for at engagere dig frivilligt i Nedenunder, som er en fredagsbar for alle studerende og ansatte på SDU.

På SDU er der i det hele taget en lang række foreninger, hvor du kan mødes med andre, som du deler en interesse med. Det er en god måde at møde andre studerende på og dykke ned i et emne, som du er engageret i.

Skal jeg deltage i introdagene og NAT-Turen?

Det er helt frivilligt at deltage. Men de første sociale møder med dine nye studiekammerater er meget vigtige for, hvordan du falder til på studiet. Derfor anbefaler vi, at du deltager i så meget som muligt.

Hvis det virker uoverskueligt for dig at deltage fra start til slut i alle introaktiviteterne, kan du snakke med tutorerne om det. 

Hvad er NAT-Turen?

NAT-Turen er den sociale "ryste-sammen-tur" (den naturvidenskabelige udgave af en rus-tur, som er fælles for alle de naturvidenskabelige bacheloruddannelser). Den ligger et par uger efter studiestart. Meningen med turen er, at du og dine nye studiekammerater skal lære hinanden lidt bedre at kende.

Tutorerne, der arrangerer NAT-Turen, gør rigtig meget ud af, at turen skal være for alle. Derfor prøver de i videst muligt omfang at tage hensyn til de behov og ønsker, som måtte være. Kontakt derfor tutorerne, hvis du har spørgsmål.

Bliver der drukket meget alkohol i introdagene og på NAT-Turen?

Alle de introaktiviteter, som Det Naturvidenskabelige Fakultet arrangerer, er alkoholfri.

Der vil selvfølgelig være arrangementer, som for eksempel tutorerne eller dine medstuderende arrangerer, hvor det er okay at drikke alkohol. Men det er altid okay at sige fra, hvis du ikke bryder dig om alkohol!

På universitetet kommer du til at læse mere primær litteratur

På din ungdomsuddannelse har du sikkert været vant til at læse grundbøger. De er skrevet på en mere pædagogisk og letlæselig måde.

På universitetet skal du læse mere primær litteratur, det vil sige tekster, som forskerne selv har skrevet. Derfor kan de også være mere vanskelige at forstå, særligt hvis du ikke er vant til at læse primære tekster.

Du skal også læse tekster, som ikke er på dansk

De kan derimod være på engelsk, svensk, norsk eller et fjerde sprog. Det kræver noget tilvænning.

Som studerende har du gratis adgang til en række elektroniske ordbøger, som kan hjælpe dig med dine oversættelser. Det kan også være en god ide at sparre med din studiegruppe om jeres studieteknik. På den måde kan du blive klogere på, om de andre bruger nogle gode læse- og studieteknikker, som du også kan have glæde af. 

At læse de lidt sværere tekster kræver gode læsevaner. Her er en række gode råd:

• Skab nogle gode rammer for din læring: Hvor sidder du? Er der ro? Hvornår på dagen kan du bedst koncentrere dig? 
• Planlæg din læsning: Planlæg dit semester, din uge og din dag.
• Undersøg, hvad det er centralt på netop din uddannelse: Læs efter studieordning, kursusbeskrivelser og pensumlister
• Prioriter i din læsning: Måske skal du læse den letteste tekst først?
• Undersøg formålet med teksten: Inden du læser en tekst, så find ud af, hvad du vil, kan og skal bruge budskabet af teksten til
• Varm din hjerne op, inden du læser de svære tekster: Det kan du gøre ved at starte med at læse indledning, overskrifter og konklusion, inden du nærlæser teksten

Flere studerende forsøger at læse alle tekster meget grundigt, og de har derfor svært ved at nå det hele. For at vælge den rette læseteknik skal du gøre dig klart, hvad formålet med din læsning er. Ofte kan dine kursusbeskrivelser hjælpe dig med at prioritere i, hvad der er vigtigst i dit pensum. Her kommer nogle forslag til læseteknikker:

• Overblikslæsning: Det er altid godt at starte med en overblikslæsning for at få en forståelse af, hvad teksten handler om (titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, indledning, konklusion).
• Skimning: Du læser teksten hurtigt og overfladisk. Lad øjnene løbe ned over siderne uden at gå ned i detaljerne (dan et overblik over indholdet og vigtige steder i teksten, som du måske vil læse grundigt senere).
• Normallæsning: Du forstår og tilegne dig tekstens indhold i hovedtræk (helhed, argumenter, opbygning m.m.).
• Grundig læsning: Du læser grundigt for at lære detaljerne i teksten (præcise og konkrete informationer, så du kan det udenad)
• Selektiv læsning: Du læser målrettet for at finde særlige informationer (begreber, teoretikere, perspektiver, argumenter m.m.)

Husk det gamle ordsprog: ”Rom blev ikke bygget på en dag”

Du lærer heller ikke de akademiske kompetencer fra første dag, uge eller måned på universitetet. Det tager tid. Men hvis du arbejder for det, vil du opdage, at du hele tiden bliver bedre til at knække den akademiske kode.

Tilmeld dig eventuelt et af bibliotekets kurser, eller kontakt Studie- og trivselsvejledningen. De kan hjælpe dig og din studieteknik godt på vej.

Læs mere

Jørgensen, P. S. og Rienecker, L. (2018). Studiehåndbogen: for studiestartere på videregående uddannelser (3. udgave). Samfundslitteratur

Som universitetsstuderende skal du tage ansvar for din egen læring

På ungdomsuddannelserne har lærerne i højere grad ansvar for, at alle studerende lærer noget af undervisningen, og kommer godt igennem uddannelsen. Det er anderledes på universitetet.

Undervisernes primære opgave er at forske i et givent emne og dygtiggøre sig inden for det felt. Deres sekundære opgave at undervise studerende på universitetet. Det er både passionerede og engagerede undervisere, som tænker i at lave en god undervisning, men de har også andre opgaver, og deres tid er typisk ret sparsom.  Så skal du bruge din undervisers hjælp, kommer her et par gode råd:

• Vær konkret omkring det, du søger viden om eller hjælp til
• Tjek om det er noget, du selv kan finde svaret på først. Du kan for eksempel læse mere om studiestruktur- og teknik og eksamensteknik.
• Prøv bare at spørge. Typisk elsker undervisere studerende, der er nysgerrige på deres felt og engagerede i deres læring 

Gør dit bedste for at deltage aktivt i undervisningen

Det skal du gøre for at tage ansvar for din egen læring. Når en undervisningssituation er levende af engagement og udveksling af viden og spørgsmål mellem underviser og studerende, bliver det bare en mere spændende og relevant undervisning.  Og det er altså ikke kun underviserens ansvar, at skabe den levende undervisning. Du er som studerende mindst lige så vigtig. Og nyd at grunden til, at du er aktiv i undervisningen, ikke længere er for at få en god karakter, men for at øge din egen læring.

På universitetet skal du selv administrere din tid

Det er forskelligt, hvor meget undervisning der er på de forskellige uddannelser. Det giver både stor frihed, men det kan også være svært at administrere. Vi har nogle råd til dig, som gerne vil blive bedre til at administrere din tid.

Vær så realistisk som muligt!

Det gør du bedst ved at være afklaret med dine mål og forventninger til studiet. Og derefter gøre dig klart, hvilke studievaner og -teknikker der er mest hensigtsmæssige for dig. Jo mere bevidst du er om dine ambitioner og forventninger, desto mere konkret kan du være i din strategi for at nå målene.

Start semestret med at skabe det store overblik

For mange studerende kan ugerne flyde sammen, og man kan være meget optaget af at få læst pensum til undervisningen dagen efter. Men hvis du ikke tænker længere frem, så kan du nemt få en fornemmelse af hele tiden at være bagud.

For at skabe ”det store overblik” kan du for eksempel printe en månedskalender. Udfyld kalenderen med undervisningsdage, deadlines, gruppearbejde, prøver m.m.

Når du har det store overblik, kan du hver uge lave det mindre overblik

Med det mindre overblik mener vi opgaver, du skal gennemføre i løbet af ugen. Udfyld en ugekalender, så du er forberedt på ugen og ved, hvad der venter dig.

Det betyder ikke, at du ikke kan afvige fra planen, men det er ofte lettere at gå i gang med en opgave, når du ved, hvad opgaven er.

Flere studerende oplever, at der ikke er nok timer i ugen til at nå at læse pensum

Hvis det er noget, du kan genkende, så kan du for eksempel tegne et skema, hvor du skriver ned, hvad du bruger døgnets 24 timer på, for at få en fornemmelse af, om du bruger din tid på en hensigtsmæssig måde.

Skab balance mellem studietid og fritid

Opdelingen mellem studietid og fritid er MEGET flydende. Derfor skal du selv lave en opdeling, som passer til dig og dit liv. Vi plejer at anbefale, at du laver en fast arbejdsrutine. 

Nogle studerende laver en studiekontrakt med sig selv. Den kan for eksempel indeholde:

• Arbejdstider: Hvornår studerer jeg, og hvornår holder jeg fri?
• Hvor mange og hvor lange pauser må jeg holde? Ingen kan koncentrere sig i timevis, så HUSK pauserne! 
• Hvor skal jeg studere? Vi anbefaler, at du sidder et sted, hvor du er afskærmet fra overspringshandlinger. Du skal eksempelvis ikke sidde der, hvor du også plejer at se tv, eller der hvor du spiller computer.
• Skal jeg læse før eller efter undervisningen? Find ud af, hvad der virker bedst for dig og din læring. Husk, at du bestemmer selv, og måske fungerer det bedst for dig at læse efter forelæsningen fremfor før!

Hold dine overspring i skak

Det er mere sandsynligt, at du bliver optaget af overspringshandlinger, hvis du ikke har en fast deadline for dine opgaver. Men hvis du derimod SKAL være færdig kl. 15.30, så er der ikke så meget plads til overspring.  Hvis du samtidig får skemalagt dine pauser, så kan du oven i købet holde fri med god samvittighed.

Klap dig selv på skulderen

Vi plejer at anbefale, at du hver dag som afrunding på dagen laver en liste med alle de ting du har nået på denne dag. Sådan en liste kunne se sådan ud:

• Jeg har kigget på tekst A
• Jeg har været til forelæsning
• Jeg har løst opgave X og Y
• Jeg har mødtes med min læsegruppe
• Jeg har planlagt min uge

Ved at skrive de arbejdsopgaver ned, du har nået i løbet af dagen, så flytter du tankerne fra det store uoverskuelige læs af opgaver, der venter, og hen på det, du rent faktisk når.

Klap dig selv på skulderen for det, du når. Det hører også med til at være en god projektleder for sig selv!

Stiller gruppearbejdet høje krav til dig?

Når du starter på universitet, vil du højest sandsynligt opleve, at det med at lave gruppearbejde stiller store krav til dig. Måske har du også selv høje forventninger til din studiegruppe.

Helt overordnet set er der to former for studiegrupper:

• Obligatoriske studiegrupper
• Selvvalgte studiegrupper

Den obligatoriske studiegruppe er typisk en gruppe, som bliver dannet, fordi man skal være i en gruppe for at bestå kurset. Måske er der en opgave eller et projekt, man skal lave i samarbejde med andre. Det er altså studiet, der bestemmer, at du skal være i en gruppe – og muligvis også hvem du er i gruppe med.

Den selvvalgte studiegruppe er en gruppe, du selv er med til at sammensætte. I nogle studiegrupper hjælper man hinanden med støtte og sparring i forhold til det faglige, mens andre studiegrupper har mere fokus på det sociale og det at have et tilhørsforhold.

Jo flere tanker du gør dig om studiearbejdet, desto bedre bliver det

Fælles for de to former for studiegrupper er, at jo flere tanker man i gruppen gør sig i forhold til formålet med den, desto bedre bliver udbyttet af den.