Skip to main content

Risikovurdering af GMO-arbejde

Portræt af Camilla Kongerslev Jakobsen

Hvad er din nuværende jobtitel og jobfunktion?

AC-tekniker hos Miljøstyrelsen.

Jeg risikovurderer indesluttet arbejde med genetisk modificerede organismer (GMO) i forbindelse med produktion og forskning, herunder storskalaforsøg og genterapi.

Derudover er jeg med til at klassificere laboratorier til arbejde med genmodificerede dyr og planter, herunder drivhuse og andre laboratorieområder, samt storskalaanlæg. Disse laboratorier fører vi tilsyn med, ligesom vi også gør med produktionsvirksomheder.

Jeg har desuden noget EU-arbejde og samarbejde med andre styrelser.

Hvordan arbejder du med din faglighed fra din uddannelse?

Jeg bruger især min viden om forskellige celletyper, signaleringsmolekyler og organismer til at vurdere de konkrete GMO’er og de genetiske ændringer, der er foretaget, i forhold til risici relateret til det ydre miljø, naturen og menneskers sundhed.

Under uddannelsen brugte jeg en del tid i laboratoriet med forskellige projekter og lærte forskellige teknikker og arbejdsgange, for eksempel hvordan man håndterer diverse ting i et laboratorie, som bakterier, dyr, affald og kemikalier. Dette bruger jeg blandt andet, når jeg skal vurdere et projekt, til at vide, hvorfor de gør som de gør, og vurdere evt. risici ved dette.

Desuden giver mine laboratorieerfaringer mig kendskab til en del forskellige teknikker og generelle arbejdsgange, og dermed har jeg også lettere ved at sætte mig ind i nye teknikker og procedurer og de enkelte brugeres behov. Det gør kommunikationen lettere.

Hvilke kompetencer har du tilegnet dig efterfølgende i dit arbejdsliv?

Jeg har tilegnet mig kompetencer inden for organisatorisk arbejde i en stor styrelse og EU, men har også fået et stort indblik i industrien og har lært endnu flere laboratorieteknikker og organismer at kende.

Under mit studie lærte jeg ikke rigtig om de forskellige større maskiner/tanke, der bruges i laboratoriet og til produktion, hvilket er en viden jeg har måttet tilegne mig efterfølgende.

Jeg har desuden lært mere om miljøet, og hvordan man risikovurderer en GMO i forhold til påvirkning af miljøet, samt mennesker, dyr og planter, og hvilke foranstaltninger man kan tage for at undgå det.

Hvordan har kompetencerne fra din uddannelse hjulpet dig videre på din karrierevej?

De har givet mig viden inden for det faglige område af mit arbejde, men også evnen til at tilgå og løse en opgave og arbejde sammen med forskellige mennesker på tværs af hinanden.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Mine arbejdsdage varierer, og jeg planlægger dem i høj grad selv. For eksempel skal jeg én dag på tilsyn eller klassificere et lokale, en anden dag skal jeg til møde med en virksomhed om produktion, og en tredje skal jeg koordinere EU-arbejde med andre styrelser og eventuelt deltage i internationale møder.

De fleste af ugens dage er jeg dog primært på kontoret og risikovurderer forskningsprojekter og produktion eller udfører andet administrativt arbejde.

Hvordan foregår det helt konkret, når du risikovurderer et forskningsprojekt?

Jeg starter med at læse, hvad formålet med projektet er, og hvordan forskerne vil udføre det. Dette inkluderer en vurdering af de genetiske ændringer, de vil foretage – hvilke gener vil de indsætte/fjerne, hvilke metoder og organismer bruger de?

Herefter vurderer jeg, om den anførte laboratorieklassifikation er passende, og om de anmeldte lokaler har den korrekte klassifikation til det arbejde, forskerne har beskrevet.

Hvis jeg mangler oplysninger for at kunne lave en tilstrækkelig vurdering, indhenter jeg disse. Hvis oplysningerne er passende, og der desuden ikke er nogle risici ved projektet, skriver jeg et høringssvar til Arbejdstilsynet, der godkender projektet, hvis alt er i orden.

Hvad var den største udfordring for dig som nyuddannet? Og hvordan håndterede du den?

Min største udfordring som nyuddannet var at finde ud af, hvad jeg gerne ville lave, og hvad jeg kunne tilbyde en arbejdsgiver.

Da jeg var ved slutningen af mit speciale, begyndte jeg at holde øje med diverse jobopslag, for at se markedet an og forhåbentlig indspore mig på, hvad jeg synes kunne være spændende at arbejde med.

Desuden brugte jeg min A-kasse til at afklare mine kompetencer og til at få hjælp med at skrive jobansøgninger.

Hvordan kan man som studerende målrette sin uddannelse? Hvad gjorde du?

Jeg synes, det er svært at målrette sin uddannelse, medmindre man har et klart billede af, hvad man vil efterfølgende – og det har de færreste studerende. Men hvis man vælger de ting, man synes lyder spændende, så kommer det forhåbentlig helt af sig selv.

Jeg startede med at prøve lidt forskellige områder af for at finde ud af, hvad jeg egentlig syntes var spændende. Herefter valgte jeg i højere grad de ting, jeg syntes var spændende, og som jeg gerne ville fordybe mig i, og automatisk blev min uddannelse lidt mere målrettet.

Hvad ville du ønske, du selv havde vidst som studerende?

Som studerende ville jeg først og fremmest gerne have haft et klarere billede af, hvad jeg gerne ville efter min uddannelse, og hvilke jobmuligheder der var i de lidt mindre virksomheder og i det offentlige.

De større virksomheder kender man godt til, men det kan være svært at få det store overblik over sine muligheder, når man ikke kender til dem eller virksomhederne.

Hvad vil du anbefale studerende at gøre for at lette overgangen til jobmarkedet?

Jeg vil anbefale studerende at undersøge jobmarkedet i god tid, så de kender til de forskellige muligheder – både hvilke stillinger der er, men også hvilke virksomheder der søger.

Det kan også være en god idé at afklare med sig selv, hvor i landet man helst vil arbejde, om man er villig til at flytte/pendle, om det skal være i en større eller mindre virksomhed osv. Det kan være en hjælp til at indsnævre jobsøgningen, men lukker muligvis også for nogle muligheder.

Desuden vil jeg anbefale at benytte de forskellige tilbud som både universitet og A-kasserne tilbyder, for eksempel karrierearrangementer, hjælp til jobsøgning og kompetenceafklaring og hjælp til at skrive jobansøgninger.

Og så skal man huske, at der også skal held til at få et job! Det handler ikke udelukkende om kompetencer.

Hvad fokuserer din arbejdsplads på, når I rekrutterer medarbejdere?

Miljøstyrelsen fokuserer på engagerede personer, der ønsker at arbejde inden for forvaltning og har et højt fagligt niveau.

Vi er hverken forskere eller en interesseorganisation, så man skal også gide sætte sig ind i det juridiske aspekt, lave administrativt arbejde og turde stå på mål for, at ens arbejde er fagligt korrekt og inden for de juridiske og politiske rammer.

Studievejlederne Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 4387

Sidst opdateret: 10.08.2023