Skip to main content

Akademisk overbygningsprojekt

Det akademiske overbygningsprojekt demonstrerer dit grundlag for at varetage relevante erhvervsfunktioner, herunder at du har erhvervet den faglige viden og de teoretiske og praktiske kvalifikationer, der gør dig i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse akademiske problemstillinger inden for klimatilpasning.

Selve projektarbejdet består af litteratursøgning og -læsning, dataindsamling og bearbejdning af resultater. Kort sagt får du mulighed for at snuse til det at forske. Du kan nå langt med et projekt af dette omfang, da det omhandler et afgrænset emne.

Det akademiske overbygningsprojekt vægter 15 ECTS og ligger på uddannelsens 2. semester.

Tilmelding til det akademiske overbygningsprojekt finder sted via studenterselvbetjeningen, sammen med den øvrige kursustilmelding.

Tilmeldingsperioden er 20.-30. november .

Hvis du udarbejder dit akademiske overbygningsprojekt i fællesskab med andre studerende, skal I hver især tilmelde jer projektet via studenterselvbetjeningen.

Det er vigtigt, at du finder en projektvejleder i god tid, inden du skal i gang med dit akademiske overbygningsprojekt. Som udgangspunkt kan alle lektorer og professorer på Biologisk Institut fungere som hovedvejledere.

Vejlederen er den person, du er tilknyttet under projektet, og som hjælper og rådgiver dig undervejs.

Du kan forvente ½-1 times vejledning om ugen. Vejledningen kan være i form af gennemlæsning af enkelte afsnit, indføring i forsøg eller lignende. Det er hovedvejlederens ansvar, at projektet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Det er dog ikke meningen, at vejlederen skal rette hele rapporten igennem inden den endelige aflevering.

Projektet kan laves med en ekstern samarbejdspartner, eksempelvis en virksomhed uden for universitetet. Hovedvejlederen skal dog være en intern vejleder, der er ansat på Biologisk Institut.

Hurtigst muligt efter tilmelding – og senest 31. marts – skal du aflevere en digital projektkontrakt med en tilhørende problemformulering, som du og din projektvejleder udarbejder i fællesskab.

Hvis du udarbejder dit akademiske overbygingsprojekt i samarbejde med andre studerende, skal I kun indsende én fælles projektkontrakt med alle gruppemedlemmers navne.

Når projektkontrakten er godkendt, eller hvis der opstår problemer undervejs i processen, vil du blive orienteret via din SDU-mail.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at aflevere projektkontrakten efter fristens udløb.


Rapporten skal skrives på enten dansk eller engelsk.

En klassisk naturvidenskabelig rapport indeholder typisk nedenstående elementer. Den præcise opbygning aftaler du nærmere med din hovedvejleder. De fremhævede elementer tæller med, når du opgør rapportens omfang.

  1. Forside
  2. Evt. forord
  3. Indholdsfortegnelse
  4. Ordliste over anvendte forkortelser
  5. Abstract/resumé på både dansk og engelsk
  6. Hypotese/projektets formål
  7. Indledning
  8. Metoder og materialer
  9. Resultater
  10. Diskussion
  11. Konklusion
  12. Perspektivering
  13. Referencer
  14. Litteraturliste
  15. Bilag

Rådata og andre informationer, der ikke er essentielle for rapporten, kan placeres i bilag. Bilagene tæller ikke med i rapportens sideantal, og det er vigtigt, at man kan læse og forstå rapporten uden at have læst bilagene.

Hvis resultaterne er af en kvalitet, hvor publikation af data overvejes, kan projektrapporten skrives som et artikeludkast på engelsk. Vejlederen må dog ikke involveres mere i skriveprocessen end ved almindelige akademiske overbygningsprojekterprojekter. Derfor skal vejlederens detaljerede gennemlæsning af artikeludkastet vente til efter aflevering af rapporten. Denne type projekter vil have yderligere en teoretisk delrapport, som redegør for tekniske detaljer, der ikke fremgår af artikeludkastet.

Rapporten skal afleveres elektronisk i systemet Digital Eksamen.

Rapporten skal afleveres som ét pdf-dokument. Eventuelle bilag afleveres som et eller flere separate dokumenter. Som standard samles alle bilag i ét pdf-dokument. Hvis du har særlige bilag, som ikke kan afleveres i pdf-format (for eksempel programkode, film og lignende), kan disse bilag uploades som separate bilagsfiler. Du skal navngive din projektrapport som "Akademisk overbygningsrapport" og så dit navn. Eventuelle bilag navngives blot med entydige navne.

Når du har afleveret rapporten, modtager du en elektronisk kvittering på din SDU-mail. Det er vigtigt, at du gemmer kvitteringen, da det er din dokumentation for, at du har afleveret rapporten rettidig.

Du finder afleveringsfristen for rapporten i kursusbeskrivelsen for det akademiske overbygningsprojekt. Hvis du ikke afleverer rapporten rettidigt, tæller det som et brugt eksamensforsøg, og du skal selv tilmelde dig reeksamen.

Det akademiske overbygningsprojekt bedømmes ved en individuel mundtlig eksamen.

Du indleder eksamen med et foredrag og bliver bagefter eksamineret i projektrapporten og foredraget.

Bedømmelsesfristen for akademiske overbygningsprojekter er 6 uger. Det betyder, at karakteren for dit akademiske overbygningsprojekt skal offentliggøres senest 6 uger efter afleveringsfristen. Juli måned tæller ikke med i beregningen af de 6 uger.

Du kan søge om dispensation til at ændre titlen på dit projekt, hvis du undervejs i forløbet finder ud af, at dit projekt tager en anden drejning end først antaget.

Du kan søge om dispensation til udsættelse af afleveringsfristen, hvis du kan dokumentere, at du ikke kan aflevere rapporten rettidigt på grund af usædvanlige forhold.

Bemærk, at udsættelse af afleveringsfristen først skal godkendes af din projektvejleder, derefter af instituttets undervisningsudvalg og endelig af studielederen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din projektvejleder, før du sender en ansøgning om udsættelse af afleveringsfristen.

Uanset om du søger om dispensation til titelændring eller til udsættelse af afleveringsfristen, skal du sende din ansøgning senest 4 uger før afleveringsfristen. Hvis du ikke overholder denne frist, vil din ansøgning ikke blive behandlet.

Søg om dispensation til projektændring

Det akademiske overbygningsprojekt kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab.

Det skal fremgå klart af rapporten, hvem der er ansvarlig for hvilke dele.

Kun én i gruppen skal aflevere rapporten og eventuelle bilag på gruppens vegne. Når rapporten er afleveret, modtager alle i gruppen en kvittering for aflevering via e-mail. Det er vigtigt, at I gemmer kvitteringen, da det er jeres dokumentation for, at I har afleveret rapporten rettidigt.

Rapporten indgår i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve.

Sidst opdateret: 09.09.2024