Skip to main content

Regler for og booking af projektrum på TEK

Regelsæt for fordeling af projektrum – fastsat af TEK:

  • 1. semester studerende (efterår) / 2. semester (forår) får tildelt faste projektrum.
    • Fast tildelte projektrum er booket på forhånd og de studerende, det berører, informeres omkring semesterstart om de tildelte rum.
  • Studiezonerne / de store projektlokaler er inddelt i flere projektrum af 6 personer (plads A, B, C osv.).
  • Experts in Team Innovation (efterår) får tildelt projektrum onsdag og torsdag eftermiddag.
  • Ledige projektrum indgår i booking-systemet, så de studerende, der ikke er tildelt plads, kan booke.

Regler for booking:

  • Projektrum bookes her.
  • Projektrum må max bookes 4 timer i træk.
  • Projektrum kan bookes 2 gange frem i tiden på 14 dage.
  • Man skal være minimum 3 studerende for at booke et projektrum.
    • Mindre grupper / enkeltpersoner henvises til SDU’s øvrige studiepladser.
  • Projektrum i TEK-bygningerne må kun benyttes af TEK-studerende.
  • Hvis projektrum, bookede såvel som fast tildelte,  ikke tages i brug senest 30 min. efter bookingstart, kan rummet frit benyttes af andre grupper. Experts in Teams er undtaget fra 30 minutters reglen i deres fast tildelte lokaler (onsdag og torsdag).

Øvrige projektpladsfaciliteter på SDU:

  • Der er ca. 1.000 projektpladser til rådighed på biblioteket.
  • På hovedcampus er det muligt at booke små undervisningslokaler med plads til 10-12 personer, kaldet grupperum.

Ordensregler

  •  Projektrummene skal holdes ryddelige både af hensyn til rengøringen og af hensyn til den næste projektgruppe, der skal benytte lokalet.
  • Når du forlader lokalet:
    • Alt affald skal tages med ud af lokalet og sorteres i de opsatte beholdere.
    • Alt brugt service skal retur til kantinen eller på kantinevognen i Jarvis (TEK-bygning 42, Ø29-602-1).
    • Husk at lukke både dør og vinduer, når du forlader lokalet.
  • Rengøring foregår i dagtimerne - en gang ugentligt. Fra og med den første hele uge i juli og fem uger frem gøres der ikke rent i projektrummene.
  • Møbler må ikke fjernes fra projektlokalerne. Møbler fra andre projektlokaler eller fællesområder samt privatejede møbler må ikke flyttes ind i lokalerne.
  • Det er ikke tilladt at have levende lys, kaffemaskine, mikroovn, toaster, elkedel, køleskab m.v. i projektlokalerne. (Fjernes uden ansvar).
  • Vis hensyn til medstuderende og ansatte. Døren skal holdes lukket.
  • Skabe må kun låses med hængelås i fast tildelte projektrum. Skabene skal ryddes senest ved udgangen af et semester. Hvis dette ikke sker, vil låsene blive klippet (ultimo januar og august) og skabene blive tømt.
  • Medbring selv whiteboardpenne o. lign.
  • Se desuden SDU’s generelle Ordensregler (Husregler).

Slutrengøring før det kommende semester:

  • I løbet af de sidste 14 dage af semesteret skal alle studerende have ryddet projektrummet helt, så rengøringen kan udføre slutrengøring af rummene.
  • I forbindelse med slutrengøringen kasseres alt, der ikke er fjernet på forhånd, og eventuelle efterladte hængelåse klippes over.
 
Book et projektrum

Her kan du booke et projektrum

Book her

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 24.05.2023